Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stars and stripes - Start - Starter - Startmaskine - Staryj-Bychov - Staryj Krym - Staryj-Oskol - Stas, Jean Servais - Staschov - Stase - Stasimon - Stasinos - Stasis - Stassart, Goswin Josef August, Baron von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stars and stripes [’sta.əz-ən-’stra^ips] (eng.),
»Stjerner og Striber«, Betegnelse for de
nordamerikanske forenede Staters »Stjernebanner«
(se Flag, »Flagkort« [Amerika]).
Start (eng.), Væddekampens Begyndelse i
Sportsgrene, hvor det drejer sig om Hurtighed.
S. foregaar paa Signal af Starteren, f. Eks.
ved, at han sænker et Flag (Væddeløb), ell. ved
Startskud (Kapsejlads). Naar Deltagerne er
mødte paa Startstedet, lader Starteren dem gaa
af fra Stedet, fra langsom Bevægelse ell. fra fuld
Fart (flyvende S.), alt efter som Vedtægten er i
den paagældende Sportsgren. Under alle
Omstændigheder er det Starterens Opgave at sørge
for, at Deltagerne bliver saa vidt muligt ens
stillede, og at ingen af dem skaffer sig
uberettiget Fordel ved at starte for tidlig. Gaar
Deltagerne af, uden at Starteren har givet sit
Signal, kaldes S. falsk og maa gøres om. For at
spare Tid og saa vidt muligt undgaa falsk S.
anvender man paa Væddeløbsbanen en saakaldet
Startmaskine. Den bestaar af et Net ell.
et Baand udspændt over Banen paa det Sted,
hvor Løbet skal begynde, og i Forbindelse med
et Apparat med stærk Fjederkraft, der slynger
Nettet ell. Baandet til Side ell. opad i det
Øjebirk, Starteren giver Signal dertil. Nettet ell.
Baandet hindrer Deltagerne i at ride for tidlig
frem. I Danmark er Startmaskine indført paa
Galop-Væddeløbsbanen ved Klampenborg 1925.
(C. G. B.). O. P.
Starter, se Start.
Startmaskine, se Start.
Staryj-Bychov [’starij-’bikåf], se Bychov.
Staryj Krym [’starij-’krim], tatarisk
Eski-Krym. By i den autonome Krim-Republik,
ligger 23 km V. f. Feodosia ved Tschuruksu. 3000
Indb. S. K. har russ. og armeniske Kirker,
Moskeer samt gl. Ruiner og driver Frugt- og
Tobaksavl. S. K., der betyder Gammel Krym, var
i Middelalderen en vigtig Handelsby Solkata.
Allerede i 13. Aarh. blev den Sæde for de
nogaiske Kaner, og efterhaanden fæstedes det
tatariske Ord Krym ell. Kirym, Vold ell.
Fæstningsgrav, til Byen, hvorfra det gik over til hele
Halvøen.
(H. P. S.). N. H. J.
Staryj-Oskol [’starij-a’skå£], By i storruss.
Guv. Kursk, ligger 125 km SØ. f. Kursk ved
Oskol. (1920) 5614 Indb. S. O. har en Del
Fabrikker og driver Handel med Korn, Hamp,
Honning og Kvæg. I de senere Aar er den
gaaet en Del tilbage. 1897 havde den 17000
Indb.
(H. P. S.). N. H. J.
Stas [sta(s)], Jean Servais, belg.
Kemiker, f. 21. Aug 1813 i Louvain, d. 13. Decbr 1891
i Brüssel. Allerede som 22-aarig opdagede S. i
Forening med de Koninck Floridzinet i
Æbletræets Rodbak, og hans Undersøgelse af dette
Stof vakte i den Grad Samtidens Beundring, at
Dumas tog ham til Medhjælper ved mange af
sine Arbejder. Berømtest af disse blev
Bestemmelsen af Kulstoffets Atomvægt, der fandtes at
være et helt Tal, nemlig 12, hvilket støttede
Prout’s Hypotese om, at alle Atomvægte var
Multipla af Brintens. En væsentlig Del af
S.’s Livsarbejde blev Bestemmelsen af forsk.
vigtige Grundstoffers Atomvægte; han udførte
dette Arbejde med en Nøjagtighed, som ingen
Sinde før var opnaaet, og han har ved de
Forarbejder, som maatte udføres for at
tilvejebringe rene Forbindelser til disse Undersøgelser, og
ved selve Forsøgene beriget Kemien med en stor
Række betydningsfulde Kendsgerninger og
værdifulde Fremstillingsmaader. Disse
Bestemmelser viste tillige, at Grundstoffernes Atomvægte
er ganske uafhængige af Tryk, Temp. og
Sammensætning af de kem. Forbindelser, hvori de
indgaar. Særlig karakteristisk for S. er hans
vidtgaaende Fordringer til Renheden af de
Stoffer, han undersøger; det tog saaledes 11
Aar at fremstille tilstrækkeligt rene Stoffer til
at vise, at disses Spektrallinier ikke forandres
væsentligt med Temp.
S. var allerede tidlig bleven ansat som Prof.
i Kemi ved Militærskolen i Brussel, en Stilling
han 25 Aar senere maatte opgive paa Grund
af en Strubelidelse, hvorefter han blev valgt til
Præsident for Kommissionen for Mønt, Maal og
Vægt i Brüssel; af den belg. Regering blev han
delegeret til den internationale
Meterkommission, i hvis Arbejder han tog fremragende Del.
1841 blev han Medlem af Akademiet i Brüssel,
1880 korresponderende Medlem af Académie des
sciences i Paris; han var Æresmedlem af Royal
society i London og havde af dette Selskab faaet
Davy-Medaillen; ligeledes var hans
Æresmedlem af det tyske kem. Selskab i Berlin og
Medlem af forsk. Landes Akademier. Hans
Arbejder er for en stor Del offentliggjorte i det
belgiske Akademis Skrifter; de blev senere
samlet i Œuvres complètes i 3 Bind (1895).
S. P.
Staschov [’staskåf], By i polsk Wojewodi
Kielce, ligger 47 km NNV. f. Sandomierz ved
Czarna. (1921) 8357 Indb., hvoraf c. 2/3 er
Jøder. S. har Tilvirkning af Papir, Klæde, Jern-
og Kobbervarer.
(H. P. S.). N. H. J.
Stase, se Blodspytning,
Hjertesygdomme og Hyperæmi.
Stasimon var i det gr. Drama Navnet paa
en Korsang, som blev afsungen, medens Koret
stod stille, til Forskel fra de Korsange, der blev
afsungne, medens Koret marcherede ind i
Orkesteret ell. ud deraf.
H. H. R.
Stasinos fra Cypern, gr. Digter, Forfatter
til det episke Digt Kypria; se cykliske
Digtere.
H. H. R.
Stasis, d. s. s. Stase.
Stassart [sta’sa.r], Goswin Josef
August, Baron von, belg. Politiker (1780—1854),
var under det fr. Kejserdømme 1805—14
Intendant i Hæren og senere Præfekt. Han sluttede
sig ogsaa 1815 til Napoleon, men bosatte sig
derefter i Namur og valgtes 1821 til det
nederlandske andet Kammer, hvor han hørte til
Oppositionen. Han sluttede sig 1830 til den belg.
Opstand, blev Medlem af Nationalkongressen
(stemte for Tilknytning til Frankrig) og Guvernør i
Namur. 1831—47 var han Medlem af Senatet
(dets Formand 1831—38) og 1834—39 Guvernør i
Brabant, men fik Afsked, da han kom i Strid
med Præsteskabet og ikke vilde opgive sin
Stilling som Frimurernes Stormester. Han var
ogsaa fransk Forf.; særlig hans Idyller og Fabler
(200) vandt Bifald (udkom 1818-47 i 7
Udgaver) og oversattes i flere Sprog.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
