Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stassfurt - Stassfurter-Salte - Stassfurtit - Staszyc, Stanislaw Wanzzariec - Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stassfurt [’∫tasfort], By i preuss. Prov.
Sachsen, Regeringsdistrikt Magdeburg, nær Anhalts
Nordgrænse ved den til Saale strømmende
Bode, har (1919) 10483 Indb. Betydelig
Stensaltbjergværk, store kem. Fabrikker, Maskin- og
Sukkerfabrikation. Allerede 1227 nævnes
Saltlejer ved S. 1857 begyndte den
bjergværksmæssige Udvinding af Salt, som S. skylder sin
Verdensberømmelse (se Stassfurter-Salte).
(Joh. F.). O. K.
Stassfurter-Salte [’stasfortər], Saltlagene
ved Stassfurt antages at være dannede ved
Indtørring af en stor Indsø, der dækkede hele
Midteuropa; ved en saadan Indtørring af en
Opløsning af forskellige Salte indtræder der
Forskydninger af Ligevægtstilstande, saavel af
fysisk som af kemisk Natur, i sidste Tilfælde
særlig under Indflydelse af Forandringer i
Koncentration og Temp. Foruden Natriumioner
indeholder Havvandet tillige Ioner af Kalium,
Magnium, Kalcium, Klor, Sulfat, Brom, Jod, Borat,
Karbonat o. s. v.; alle disse Stoffer blev ved
Indtørringen inddragne i de stedfindende fys. og
kem. Processer og dannede Forbindelser, der
aflejrede sig oven paa store Stensaltlag. Ved
Kogsaltudvinding lagdes disse Forbindelser opr.
til Side som værdiløse og fik derfor Navnet
Afrømningssalte (Abraumsalze), men
senere har de faaet en teknisk Betydning,
der overgaar Betydningen af det underliggende
Stensaltlag. Der forekommer i Virkeligheden
i de nævnte Stassfurter-Lag 30—40 forskellige
Mineraler, lejrede i Rækkefølge eller ved
Siden af hinanden. Hvorledes denne
Aflejring er foregaaet, er et meget vanskeligt
fysisk-kemisk Problem, hvis Løsning først
er blevet muligt ved van’t Hoff’s
mesterlige og nu klassiske Undersøgelser, idet den
almindelige Antagelse, at Udskillelsen af
Saltene simpelt hen er fulgt i den Orden, der
følger af Saltenes større ell. mindre
Opløselighed, saaledes at de tungest opløselige er
udskilte først, og de lettest opløselige sidst, ikke
har streng Gyldighed, selv om Saltlagenes
Rækkefølge i det store og hele synes at følge denne
Regel. Det dybeste Stassfurter-Lag bestaar af
Stensalt, hvori er indlejret tynde Lag af
Anhydrit, CaSO4; oven paa dette Lag følger
den 40—90 m tykke Polyhalit-Region
(Polyhalit = K2SO4 . MgSO4 . 2CaSO4 . 2H2O), og
denne dækkes af Afrømningssaltene ɔ:
Kieserit-Regionen og
Karnallit-Regionen; en Underafdeling af den sidstnævnte er
Kainit-Regionen. I alle Lagene findes Stensalt. —
Kieserit-Regionens Mægtighed er c. 56 m, og
den bestaar væsentligst af Stensalt, afvekslende
lejret sammen med Sulfater, navnlig med
Kieserit, MgSO4, H2O. Mængdeforholdet mellem
Saltene i Kieserit-Regionen er følgende:
Kieserit 17 %, Klornatrium 66 %,
Karnallit (KCl.MgCl2.6H2O) 13 %,
Tachhydrit (CaCl2.2MgCl2.12H2O) 2 % og
Anhydrit (CaSO4) 2 %. — Det Saltlag, som har haft
den største Bet. for Stassfurt, er
Karnallit-Regionen, hvis Mægtighed er c. 25 m, og
som indeholder en stor Mængde værdifulde
Mineraler; den indeholder hovedsagelig
Karnallit, 60 %, Kieserit, 16 %,
Klornatrium (Stensalt), 20 %, og Tachydrit, 4 %,
i vekslende Lag; Tykkelsen af disse varierer fra
1 cm til 1 m, og Lagene er p. Gr. a.
Indblandinger forsk. farvede, oftest rødlige.
Kainit-Regionen ligger sideordnet med den fornævnte
Region og bestaar væsentligst af Kainit, KCl,
MgSO4,3H2O; tillige findes noget Boracit,
2Mg3B8O15.MgCl2, som tætte hvide Knolde. I
malet Tilstand finder Kainitten Afsætning som
et vigtigt Gødningssalt; den indeholder da altid
Klornatrium (se ogsaa Kaliumsulfat,
Kaliumklorid, Carnallit og Schönit).
Saltlejerne kendtes allerede c. 1200, men blev
først bjergværksmæssigt udnyttede fra 1857. 4
Aar efter oprettedes den første
Klorkaliumfabrik af A. Frank. 1905 solgtes for c. 90 Mill.
Mark S.; af de 250000 t Kaliumklorid (beregnet
som 80 %) gik de 100000 t til Landbruget,
medens Resten blev brugt af den kem. Storindustri
til Fremstilling af Kaliumsalte. Af andre mere
ell. mindre bearbejdede S. solgtes omtrent 2,5
Mill. t, saa godt som udelukkende som
Gødningsmidler til Landbruget. (Litt.: H. E.
Boeke, Ȇbersicht der Mineralogie, Petrographie
und Geologie der Kalisalzlagerstätten« [Berlin
1910]; van’t Hoff, »Zur Bildung der
ozeanischen Salzablagerungen«, I [1905], II [1909]; K.
Kubierschky, »Die deutsche Kaliindustrie«
[1907]).
(O. C.). S. P.
Stassfurtit, en tæt ell. traadet, hvid
Varietet af Mineralet Boracit, fra Stassfurt i
Preussen.
(N. V. U.). O. B. B.
Staszyc [’sta∫yts], Stanislaw
Wanzzariec, polsk Forf. og Politiker, f. 1755, d. 1826, blev
efter Studier i Tyskland og Frankrig Lærer ved
Lemojskis Akademi i Lamosé. 1785 udgav han et
af de mest opsigtvækkende Indlæg i den
politiske Debat i denne Brydningstid, en alvorlig
Appel til det polske Folk om at vaagne op af
Ligegyldigheden og tage fat paa de herskende
Misforstaaelser; Arbejdet efterfulgtes 1790 af et
nyt, en af varm Patriotisme og lidenskabelig
Veltalenhed karakteriseret Advarsel til Polen.
Efter Polens politiske Undergang helligede S.
sig til et mangesidigt kulturfremmende Arbejde,
bl. a. som Præsident (siden 1808) i Towarzystwo
przyjacetólrank i Warszawa og fortsatte
samtidig sit Forfatterskab; dels skrev han efter
Napoleon’s Fald.
A. K.
Stat (af lat. status), et paa et bestemt
afgrænset Landomraade bosat organiseret og
med selvstændig Herskermagt udrustet
menneskeligt Samfund. For at en S. kan være
dannet, maa der altsaa foreligge en Befolkning, der
har bosat sig paa et bestemt Landomraade og
givet sig selv en Forfatning, der skaber en
selvstændig Statsmagt over alle Samfundets
Medlemmer baade udadtil og indadtil. Nogen
vis Størrelse m. H. t. Indbyggerantal ell.
Landomraade, for at der kan tales om en S., kan
ikke kræves. Oldtidens gr. og lat. Stater var
opr. oftest ganske smaa Bystater, indskrænkede
til en enkelt By, Athen ell. Rom, med nærmeste
Opland, og selv i Nutiden findes der
Smaastater med kun faa Tusind Indbyggere som
Lichtenstein med kun 11000, San Marino med 12500
og Monaco med 22000 Indb., hvorefter følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
