Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(S.), hvis vigtigste Opgave er at undersøge,
hvorpaa den omtalte Regelmæssighed beror, og
hvad den betyder. Vurderingen af de ved
den konkrete Undersøgelse vundne Resultater
maa ogsaa omfatte Vurderingen af de nærmere
Omstændigheder ved det benyttede
Talmateriales Tilvejebringelse; derfor danner begge
Opgaver for saa vidt en Enhed, som man samtidig
med, at man bestræber sig for at kunne
bedømme statistiske Iagttagelsers Nøjagtighed,
ogsaa finder Midlet til at komme paa Spor efter
Aarsagerne til de iagttagne Fænomener.
Indlader man sig overhovedet paa Spekulationer
over, hvilken Tiltro man kan skænke Tallene,
ell. over, hvad man kan lære af dem, gælder
det først og fremmest at undersøge
Betingelserne for den statistiske Regelmæssighed, der
ingenlunde har vist sig at være en stivnet Form,
hvori de paagældende Fænomener een Gang for
alle er støbt.
Trods Regelmæssigheden vil man nemlig
kunne finde de største Forskelligheder mellem
de statistiske Fænomener, og i samme Grad
som de til Grund for saadanne Forskelligheder
liggende Aarsagsforhold kan afdækkes, i samme
Omfang udvides den menneskelige Erkendelse,
og i tilsvarende Omfang sættes man i Stand til
at drage Slutninger m. H. t. Fremtiden. Den
videnskabelige S.’s Opgave viser sig nu
ganske vist i mange Tilfælde meget vanskelig,
hyppigt ganske uløselig, fordi man altid staar
over for den Opgave at undersøge ikke en
enkelt Aarsags Virkning, men Virkningen af
mange Aarsager; kun at studere en enkelt
Aarsag ad Gangen lader sig i Virkeligheden kun med
Tilnærmelse praktisere; jo mere man
undersøger, desto mere vokser Antallet af Aarsager,
indtil det under Forskerens Mikroskop bliver
til et sandt Virvar af Kræfter, der snart virker
i samme, snart i modsat Retning.
At det under disse Vilkaar alligevel i
overmaade mange Tilfælde lader sig gøre i det hele
taget at komme til nogen Erkendelse, beror paa
den særlige Form af Tilnærmelses-Resultater,
hvori S. altid bør give sine Resultater. At
anstille en Betragtning eksempelvis over, hvor
megen Fugtighed en Regnbyge kan tilføre en
Ager, staar og falder jo ingenlunde med
Muligheden af at kunne beregne Tid og Sted for
Dannelse af hver enkelt Regndraabe i hver
opdukkende Sky og i alle Enkeltheder at kunne
beregne de enkelte Draabers Vandmængder og
Baner og dermed Tid og Sted for deres
Nedslag. Paa samme Maade i andre Tilfælde.
Mangfoldigheden af Aarsager lægger
uovervindelige Vanskeligheder i Vejen for enhver
Beregning, der vilde tage Hensyn til dem alle.
Opgiver man derimod at følge hver enkel
Aarsag, specielt hvert enkelt Individ i en større
Masse — det være sig Regndraaber,
Luftmolekyler ell. Mennesker — og indstiller
Opmærksomheden paa den samlende Virkning
af alle de Aarsager, Enkelthederne er
paavirkede af, kan det blive muligt at fastslaa
Fællesresultatet for samtlige Individer, om end kun
med en vis, men ofte tilstrækkelig Nøjagtighed.
Det karakteristiske for
statistiske Undersøgelser er derfor, at man
ikke interesserer sig for det enkelte Individs
Skæbne, men anstiller
Masseiagttagelser. Ved de allerfleste af S.’s
Anvendelser i Praksis drejer det sig herved kun
om at tilvejebringe en numerisk og forsaavidt
tilnærmet Beskrivelse af en Tilstand eller af
Forløbet af visse Begivenheder. Eksempler
herpaa er Opgørelser over Befolkningens
Fordeling paa administrative Omraader (Landes,
Byers, Kommuners »Størrelse« o. s. v.) eller paa
forsk. Erhvervsgrupper; ligeledes indførte
Varemængders Fordeling paa forsk. Varegrupper,
Udgifters Fordeling paa forsk. Konti o. s. v.
I den videnskabelige S. gælder det
derimod at anstille Iagttagelserne og bearbejde
dem paa en saadan Maade, at Virkningen af det
overvejende Antal Aarsager bliver forsvindende
og kun enkelte Aarsager bliver tilbage og træder
frem som væsentlige til Forklaring af
Hovedresultatet. At de samme Omstændigheder ved
Gentagelse af Iagttagelserne kan frembringe
forskelligt Resultat, kan imidlertid ikke forliges
med vor Anskuelse om Aarsagslovens
ubrydelige Gyldighed paa anden Maade end derved,
at man erklærer, at disse Omstændigheder kun
tilsyneladende har været de samme; da
man altsaa ikke i Almindelighed fra
Forskellighederne mellem Iagttagelsesresultaterne kan
slutte sig til Forskelle mellem de
Aarsagsgrupper, der har været i Virksomhed, naar
disse Grupper omfatter mange Aarsager,
maa man indstille sig paa om muligt at sortere
dem, d. v. s. skelne mellem de mere vigtige (de
mest iøjnefaldende) og de mindre vigtige.
Hvilke Aarsager man under denne Proces maa
lade gaa ud af Regnskabet (de saakaldte
»tilfældige« Aarsager), og hvilke der lader sig
udskille som væsentlige (hvilke kaldes
Fællesaarsager, fordi de maa antages at have
paavirket alle Individer paa samme Maade), beror
naturligvis dels paa Iagttagelseskunstens
Udvikling, dels paa en Vedtægt (Definition). Mange
ældre Statistikere tog slet intet Hensyn hertil.
Da det hurtigt viste sig, at den statistiske
Regelmæssighed i Alm. kunde antages at blive
des større, jo mere omfattende (Antallet af)
Iagttagelserne blev, nøjedes man med en alm.
Regel om, at man blot behøvede at operere med
meget store Tal, uden at man iøvrigt var i
Stand til at angive, hvor store de skulde være.
Af de Hjælpemidler, man i den moderne S.
kan tage i Brug for at komme dette
Spørgsmaal til Livs, kan der her ikke gives nogen egl.
Oversigt. Foruden Begrebet »Gennemsnit«
eller »Middeltal«, der er almindelig kendt, og
hvis Anvendelse som den simpleste
Repræsentant for det fælles i en Række gentagne
Iagttagelser turde være overordentlig gammel, er det
navnlig Begrebet »Middelfejl«
(Middelafvigelse, Dispersion, standard of deviation,
og écart quadratique moyenne), der herved
spiller en fremtrædende Rolle i S. som
Maal for de Afvigelser fra det
gennemsnitlige, som »tilfældige« Aarsager kan antages at
ville frembringe. Uden en gennem en saadan
Maalestok nærmere fastlagt Forestilling om,
hvilke Afvigelser fra det gennemsnitlige der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
