Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyder paa, at der i to ell. flere Grupper af
Fænomener, der sammenlignes, virker væsentlig
forsk. Aarsager, ell. hvilke Afvigelser der ikke
tyder herpaa (i hvilket Tilfælde man kort
kalder forefundne Afvigelser for tilfældige), er det
ikke muligt at føre blot det Sandsynlighedsbevis,
hvortil den specielle statistiske
Undersøgelsesmaade i det højeste kan drive det. Paa hvilken
Maade man skaffer sig dette Maal, og under
hvilke Betingelser det faar Gyldighed, bliver
derfor en fundamental Opgave og ved
mangfoldige Undersøgelser en Opgave, hvis Løsning
til syvende og sidst beror paa
Statistikerens Kunst. Dog kan det bemærkes, at
netop de nævnte Begreber har vist sig særlig
egnede til en nærmere Præcisering af, hvilke
Slutninger der kan drages af et
Iagttagelsesmateriale af givet Omfang. De til noget
forskellige Forudsætninger svarende forskellige
Formuleringer af denne Præcisering bærer alle med
større ell. mindre Ret et fælles Navn: De
store Tals Lov, en Betegnelse, der
hidrører fra Poisson (1837). Denne »Lovs«
Indhold er imidlertid under visse specielle
Betingelser allerede formuleret af Jac.
Bernoulli (Ars conjectandi, udarbejdet c.
1680—85, men først udgivet 1713, 8 Aar efter
Forfatterens Død) og senere generaliseret betydeligt,
særlig ved den russiske Statistiker
Tchebychef’s Bidrag (1867). Med Hensyn til S.’s
Anvendelse i specielle Undersøgelser maa i øvrigt
henvises til Specialartiklerne vedrørende de
paagældende Forhold (eksempelvis Befolknings-,
Dødeligheds-, Fødsels-S. o. s. v. Om Danmarks
S. se Art. Danmark, jfr i øvrigt de følgende
historiske Bemærkninger.
S. som Videnskab har i Tidens Løb i høj
Grad været undergiven Forvandlingens Lov;
S. i moderne Forstand kendtes hverken i
Oldtid ell. Middelalder. Som nævnt hidrører
Betegnelsen S. fra denne Videnskabs opr. nære
Tilknytning til Statsanliggender. Da Interessen
for det offentlige Liv navnlig i 16. Aarh. gjorde
sig gældende ved den moderne Statsidés
Fremtrængen, fandt dette ogsaa sit Udtryk i
Litteraturen gennem Værker vedrørende Staternes
Tilstand og Regeringsform (Botero, Sansovino),
for en Del med Forbillede i Aristoteles’
berømte Politeiai. Langt større Betydning fik det
imidlertid, da i Tyskland en Række
fremragende Videnskabsmænd, særlig Herm.
Conring (1606—81), gjorde Statskundskaben til et
Fag, der særlig dyrkedes af Göttingerskolen
(den Conring—Achenwall’ske Skole). Trangen
til ved sammenlignende Statsbeskrivelser at
benytte talmæssige Angivelser kom naturligvis
herved frem paa et vist Tidspunkt og medførte
en lang og bitter Strid mellem Tilhængere af
Göttingerskolen (Universitetsstatistikerne) og
det efterhaanden større og større Antal
Forskere, der fulgte denne Trang
(Tabelstatistikerne, af deres Modstandere kaldet
»Tabellenknechte und Skelettirer der Statistik«).
Denne Strid ebbede langsomt ud og ophørte
først helt, da den klassiske Universitetsstatistik
(Statsbeskrivelsen) for stedse havde delt sig i en
Række ny Discipliner, foruden Stats- og
Forvaltningsret, Geografi, Nationaløkonomi ogsaa den
Videreførelse af de samtidigt opvoksede
Videnskaber, Sandsynlighedsregning og politisk
Aritmetik, der blev den Del af
Universitetsstatistikken, der fremtidig kom til at føre Navnet S.
Medens Sandsynlighedsregningen i sin
Oprindelse var og endnu kan betragtes som en ren
formel (matematisk) Videnskab, hvis
Hovedopgave er at undersøge, paa hvilken Maade og
under hvilke Betingelser samt med hvilken
Mening man af givne Sandsynligheder kan finde
ny, kan man anskue S. i sin videre Udvikling
som den Realvidenskab, der paa
Grundlag af Erfaringsdata tilvejebringer de
Sandsynligheder, der danner Udgangspunktet for
Sandsynlighedsberegninger. Medens
Sandsynlighedsregningen derfor vel bestaar uafhængig af S.,
beror den Betydning, som begge Videnskaber
kan faa, paa disses indbyrdes Forhold og Evne
rtil Samvirken.
Imidlertid var det ikke blot
Sandsynlighedsregningens Dyrkere, der til en Begyndelse
arbejdede uafhængigt af tilgrænsende Videnskaber;
dette gjaldt ogsaa den politiske Aritmetiks
Dyrkere. Den eng. Købmand, John Graunt (død
1674), der navnlig beskæftigede sig med
befolkningsstatistiske Studier, kan regnes som
Grundlæggeren af denne Disciplin. Graunt’s
Undersøgelser vedrørende den menneskelige Levetid
(Dødelighed) førtes videre af W. Petty,
Davenant og navnlig af Astronomen
Halley (død 1742), der paa Grundlag af
Dødslisterne fra Breslau beregnede den første
Dødelighedstavle; denne anvendte Halley allerede
dengang til Beregning af
Livsforsikringspræ-miers Størrelse; men Hovedanvendelsen var for
Halley Bestemmelsen af Folketallet (i dette
Tilfælde Breslaus), en Opgave, som i høj Grad
lagde Beslag paa Samtidens og Eftertidens
Interesse. I Frankrig udvikledes den politiske
Aritmetik ved meget omfattende Anvendelser af
Kemikeren Lavoisier, og i Tyskland var
det især Süssmilch (død 1767), der med
sit berømte Værk »Die göttliche Ordnung . . .«
bidrog til at udbrede Kendskabet til denne
Disciplin.
Den hele Omformning, hvoraf den moderne
S. skulde fremstaa, fuldbyrdedes dog først lidt
efter lidt. I 19. Aarh.’s første Halvdel bidrog
navnlig Belgieren Quételet hertil ved en
mægtig videnskabelig Produktion, i hvilken han
bl. a. overfører de store Tals Lov til at gælde
ikke blot Befolkningsstatistikken, men alle
Ytringer i det menneskelige Samfund. Efter
Süssmilch’s og Quételet’s Opfattelse var den
statistiske Regelmæssighed Udtryk for en ganske
lignende Konstans og Uforanderlighed som den,
man havde fundet gældende i
Naturvidenskaberne (særlig Himmelmekanikken). Da senere
Forstaaelsen af de store Tals Lov blev mere
klar, blev man ogsaa klar over, paa hvilken
Maade den statistiske Regelmæssighed i de
sociale Fænomener burde opfattes; man
betragtede da statistiske Love og Naturlove som Love
af væsentlig forsk. Art. Selv om denne
Forestilling i en vis Forstand maa hævdes endnu,
er der atter ved at indtræde en Vending heri,
efter at ogsaa Fysikken og Kemien med stort
Udbytte har optaget statistiske Synsmaader og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
