Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistik - statistiske Bureauer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdsmetoder i et Omfang, der i indeværende
Aarh. synes ganske at skulle revolutionere
store Dele af Naturvidenskaben. Efter at ældre
Tiders Forestillinger om Luftarternes Molekyler
omkr. 1860—70 afløstes af en virkelig Teori, i
hvilken den Maxwell’ske Lov for
Molekylernes Fordeling efter Hastighed (Energi) blev
Grundstenen, er der fremvokset et
betydningsfuldt og omfangsrigt Afsnit af den moderne
Fysik, der ligefrem betegnes Statistisk
Mekanik. Det er i det hele taget karakteristisk
for vor Tids videnskabelige Forsken, at den
stræber efter at antage statistiske Former.
Blandt de første Videnskaber, der lod sig
overbevise om det frugtbare heri, findes de, der
for saa vidt ligner Samfundsvidenskaberne, som
de hovedsagelig har at gøre med Fænomener,
der kun vanskeligt ell. slet ikke kan studeres,
naar ikke Opmærksomheden rettes mod den
samlede Virkning af mange
Enkeltfænomener. Eksempler herpaa er Antropologien,
Medicinen, Meteorologien og Biologien. Og efter
S.’s sejrrige Indtog i Fysikken og Kemien
svinder Grundlaget for Anskuelsen om
Modsætningsforholdet mellem statistiske Love og Naturlove
efterhaanden i den Grad ind, at Forskellen
bliver stadig vanskeligere at erkende. Saaledes
hævder Maxwell (Theory of heat), at
Varmeteoriens anden Hovedsætning utvivlsomt er
rigtig, naar man blot har at gøre med Legemer,
der indeholder et stort Antal Molekyler, men
opstiller det som et Spørgsmaal, om de
Anskuelser, der alene grunder sig paa den
rationelle Mekaniks Undersøgelser, i det hele taget
holder Stik over for vort faktiske Kendskab til
de forhaandenværende Ting, hvilket Kendskab
netop er af væsentlig statistisk Natur, fordi
ingen endnu har fundet paa en Metode, ved
hvilken det er praktisk gørligt at følge de enkelte
Molekylers Veje og at identificere dem paa
forsk. Tidspunkter.
S. var i sin Oprindelse og indtil for faa
Decennier siden en Disciplin, der overvejende stod
i Samfundsvidenskabens Tjeneste; den moderne
Forsken har gjort den anvendelig paa mange
andre Omraader, et Forhold, der næppe kan
undgaa i Længden at præge S. selv, og vor
Anskuelse om Forholdet mellem statistiske Love
og Naturlove befinder sig efterhaanden omtr.
paa samme Sted som i Süssmilch’s og
Quételet’s Dage, men rigtignok med den Forskel, at
det nu er stadig flere af Naturlovene, der i deres
Art ikke adskiller sig fra de statistiske Love.
(Litt.: Westergaard, »Statistikens Teori«,
2. Udg. [Kbhvn 1915]; Kaufmann, »Theorie
und Methoden der Statistik« [Tübingen 1913];
Setterberg, »Siffror som tala sanning och
— ljuga« [Sthlm 1919]; G. v. Mayr, »Statistik
u. Gesellschaftslehre« [Tübingen 1914];
Martin, »Lehrbuch der Antropologie« [Leipzig
1914]; Kisskalt, »Einführung in die
Medizinalstatistik« [Leipzig 1919]; Helge
Petersen, »Vejrets Fysik« [Kbhvn 1926]; W.
Johannsen, »Elemente der exakten
Erblichkeitslehre« [Jena 1926]; Perrin, Les atomes
[Paris 1914]; Meitzen, »Geschichte, Theorie
und Technik der Statistik« [Berlin 1903]).
H. C. N.
statistiske Bureauer [-by’ro’ər]. Den
statistiske Videnskabs Udvikling i Løbet af det
sidste Aarh. og den stigende Trang til og Brug
for statistiske Oplysninger har medført
Oprettelsen af en stor Del af de Centralsteder,
gennem hvilke de statistiske Oplysninger
indsamles, og hvori de bearbejdes, nemlig de s. B.
Skal der til Brug for Almenhed,
Lovgivningsmagt og Administration tilvejebringes en
paalidelig og omfattende Statistik, maa der være
Institutioner, udrustede med Ret til at spørge
og forsynede med de fornødne Magtmidler til
at fremtvinge Spørgsmaalenes Besvarelse. I de
fleste civiliserede Stater er der derfor ogsaa
efterhaanden blevet oprettet s. B., der
indsamler Materialet og offentliggør Resultaterne.
Selve Organisationen af disse Bureauer er
imidlertid ret forsk. fra Land til Land. Ordningen kan
være mere kontormæssig, ell. den øverste
Myndighed kan være i en Centralkommissions
Hænder, hvori dels Bureauets Embedsmænd, dels
Fag- og Videnskabsmænd har Sæde. Af
afgørende Bet. er det, om Statistikken er
decentraliseret, saaledes at det s. B. faar Materialet ind
i helt ell. delvis bearb. Stand og kun besørger
Sammentællingen og Offentliggørelsen, ell.
centraliseret, saaledes at selve Raamaterialet
indsendes til Centralbureauet, der derefter
foretager Bearbejdelsen fra Grunden af; af Hensyn
til Bearbejdelsens Ensartethed gaar
Bevægelsen i vore Dage mere og mere i Retning af
Centralisation. Det er ogsaa forsk., hvor meget
der er henlagt under Centralbureauernes
Ressort i de enkelte Lande; stat. Oplysninger om
bestemt afgrænsede Virksomheder, som f. Eks.
Post-, Telegraf- og Jernbanevæsen, udarbejdes
i Alm., som rimeligt er, af de paagældende
Institutioner selv, og noget lgn. finder ogsaa Sted
paa andre Omraader, saaledes at det ikke er
muligt at opstille nogen alm. Regel for, hvad
der i de forsk. Lande behandles i og uden for
Centralbureauet. Der findes ogsaa Lande med
en Flerhed af Bureauer, et for
Befolkningsstatistik, et for Handelsstatistik, et for
Landbrugsstatistik, et for Socialstatistik o. s. v., medens
i andre alle ell. de væsentligere Grene af
Statistikken er samlede i eet Bureau; derved
befordres en planmæssig Fremgangsmaade,
ligesom der bliver større Mulighed for
Sammenligning mellem de forsk. Emner; men Landets
Størrelse og Opgavernes Rækkevidde i
Forbindelse med den hist. Udviklings Gang kan
naturligvis træde hindrende i Vejen for en
saadan Sammensmeltning. Resultaternes
Offentliggørelse sker i Alm. i Tabelform; Tallene
sammenarbejdes for større Dele (stofligt og
territorialt), og Resultatet kan paa den Maade
meddeles uden at tage uforholdsmæssig Plads.
Ligesom det ved Oplysningernes Indsamling
gælder om at spørge klart og tydelig og kun om
det strengt nødvendige, saaledes bliver det
Hovedopgaven at gøre Tabellerne overskuelige og
let forstaaelige. Oftest ledsages Tabellerne af
en tekstmæssig Fremstilling af Undersøgelsens
Hovedresultater (her spores ogsaa det
Vekselvirkningsforhold, der mange Steder har
bestaaet mellem Universitetsstatistikerne og de
s. B., hvorom ogsaa de ovf. nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
