Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsgæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man skelner mellem Forvaltningsgæld, der er
en nødvendig Følge af de enkelte
Forvaltningsgrenes Virksomhed, og Finansgæld, som den alm.
Finansstyrelse optager paa Statskassens Vegne.
En anden Deling af S. er mellem
svævende og konsolideret Gæld. Den første er
kortvarig Gæld, for Eksempel opsigelig fra
Kreditors Side straks ell. med kort Varsel; den
konsoliderede Gæld derimod indgaas for længere
Tid, og Kreditors Opsigelsesret er her enten
stærkt begrænset ell. helt bortfalden. Mellem
de to Grupper S. gives der forsk.
Overgangsformer. Som Eksempler paa svævende Gæld
kan nævnes kortvarige Laan, Veksel-,
Kontokurantlaan ell. andre Former for Bankkredit,
endvidere de saakaldte Skatkammerbeviser ell.
Skatkammerveksler. I Frankrig anvender man
bl. a. bons de trésor, i England treasury og
exchequer bills og under Verdenskrigen de
saakaldte saving certificates, der indbetaltes med
15 1/2 sh. og tilbagebetaltes efter 5 Aars Forløb
med 1 £. I Danmark udgik under de to
slesvigske Krige og i 1870 de saakaldte Kreditbeviser.
Svævende S. ud over visse snævre Grænser
medfører stor Risiko, og Staterne søger derfor
at nedbringe denne, men den anvendtes dog
meget under Verdenskrigen. Den konsoliderede
Gæld falder i to Hovedgrupper, hvoraf den
første omfatter saadanne Gældsforhold, hvorefter
Staten er forpligtet til at forrente, men ikke
til at tilbagebetale Laanet. Undertiden lyder
Obligationerne (fr. Rentes f. Eks.) endog kun
paa en aarlig Rente, ikke paa en Kapital. Den
anden Gruppe af Gældsforhold paalægger
derimod Debitor bestemte Forpligtelser m. H. t.
Laanets Tilbagebetaling. En Form for denne
Gæld var de gammeldags Tontiner og er endnu
Tidsrenter (Tontiner) til Fordel for enkelte
ell. flere Personer. Langt vigtigere er dog den
Gæld, hvis Tilbagebetaling foregaar efter en
bestemt, af Kreditorernes personlige Forhold
uafhængig Indløsningsplan. Hyppig finder der
en successiv Afbetaling Sted, idet der f. Eks.
aarlig anvendes en fast Sum til Afdrag ell.
Rente og Afdrag. I Stedet for sidstnævnte kan
træde Forpligtelse til Opkøb af en vis Størrelse,
der kan være fordelagtigere for Staten, navnlig
naar Obligationerne staar langt under Pari.
Disse Gældsformer har bl. a. den Fordel, at de
aarlig tilbagevendende faste Beløb naturlig
bliver afholdte af de ordentlige Indtægter, hvilket
kan danne en passende Modvægt mod de ved
Laan afholdte ekstraordinære Udgifter af
uproduktiv Karakter, der selv under en velledet
Finansstyrelse til Tider er uundgaaelige.
En ejendommelig Form for Laan er
Lotterilaan. Kreditorerne giver her Afkald paa hele
Renten ell. en Del af den, der da anvendes som
Tillægspræmier ved Obligationernes Udtrækning,
ved hvilken der hyppigst er sikret Kreditorerne
mindst Parikurs. Disse Laan udøver en
betydelig Tiltrækning paa det laangivende Publikum
og anvendtes før Verdenskrigen mest af
Kommunerne, men efter denne dog i ret stort
Omfang ogsaa af Staterne (Sverige f. Eks.).
Der skelnes mellem indenlandske og
udenlandske Laan, reelt efter som Laanet
tilvejebringes ved indenlandsk ell. udenlandsk
Kapital, formelt under Hensyn til, hvor Laanet
optages og til dets ydre Form (f. Eks. det Sprog,
hvorpaa Gældsforpligtelsen er affattet, den
Pengeenhed, hvorpaa Laanet lyder, og dets
Betalingssted). Udenlandske Laan kan paavirke
Pengeforholdene i Indlandet paa uheldig Maade
og bringe dem under Indflydelse af skiftende
Konjunkturer i fremmede Lande, idet
Statsobligationerne i kritiske Tider ude strømmer
tilbage til Indlandet og besværer dets
Pengemarked. Men Valget mellem udenlandske og
indenlandske Laan maa dog navnlig træffes
efter de konkrete Forhold. Gunstigst stiller
Forholdet sig for udenlandske Laan, naar det
indenlandske Pengemarked i høj Grad har Brug
for produktive Kapitaler, ugunstigst naar der i
Forvejen er rigelig disponibel Kapital i
Indlandet og en Tendens til Overspekulation. Hyppigst
vil Staterne optage Laan dér, hvor de kan
opnaa de gunstigste Betingelser, altsaa i Udlandet,
naar Rentefoden er lavest dér. Paa denne
Maade søger kapitalfattige Stater Laan i rigere
Stater, og en saadan Tilførsel af Kapital udefra
bidrager naturligvis til et hurtigere
Kulturfremskridt for kapitalfattige Lande, end hvis de
selv langsomt skulde samle den dertil
nødvendige Kapital; men den lette Adgang til Penge
kan ogsaa føre til en letsindig Finanspolitik.
Ved Optagelse af Statslaan benyttes forskellige
Former. Staten kan afhænde Laanet til en ell.
flere Banker ell. Bankierhuse mod en bestemt
Kurs, som oftest saaledes, at man vælger den
Højestbydende ved indbyrdes Konkurrence, ell.
Laanet kan fremlægges til offentlig Subskription.
Ved den sidste gives der ofte de smaa Beløb en
Fortrinsret for at udelukke, at Laanene samles
paa ganske enkelte Hænder. Subskriptionslaan
lykkes bedst, naar der i Indlandet findes store
disponible Kapitaler ell. man, som under
Verdenskrigen, med Held kan appellere til de
nationale Følelser. Sjældnere anvendes ogsaa den
Form (i Frankrig f. Eks.), at de ny
Statsobligationer sælges efterhaanden enten ved Statens
Embedsmænd ell. paa Børsen gennem Mæglere
og Agenter. Hyppig optages S. under pari Kurs.
For saa vidt Gælden er amortisabel, opnaar
Kreditorerne en Gevinst ved Obligationernes
Udtrækning; Staten kan dog efter
Omstændighederne være tjent med den lavere Kurs, fordi
Obligationsejerne, under Hensyn til den med
Udtrækningen forbundne Gevinst er villige til
at nøjes med en mindre Rente.
Ydelsen af Laan er i Alm. en frivillig Sag;
men der er mange Eksempler paa, at en Stat
har opnaaet Kredit ved at øve Tvang over for
sine Undersaatter. Staten paatager sig da en
Forpligtelse til at tilbagebetale, undertiden
ogsaa til at forrente det ydede Laan. Tvangslaan
har ofte været anvendt, lige tilbage til
Middelalderen, men gik efterhaanden af Brug, indtil
de igen fik nogen Anvendelse under
Verdenskrigen. Tvangslaan er af flere Grunde
forkastelige, bl. a. fordi de lægger Beslag paa Kapitalen
uden Hensyn til, om denne er disponibel, og
derved kan virke meget skadeligt ind paa
Erhvervslivet.
Det skriftlige Grundlag for Gældsforholdet
mellem Staten og dens Kreditorer er
Udstedelse af Obligationer, der enten kan lyde paa
Ihændehaveren ell. indføres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
