Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsgæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsgældsbøgerne. Medens Ihændehaverobligationerne
naturligvis er de lettest omsættelige, frembyder
Indførelsen i Statsgældsbøgerne for Ejeren den
største Sikkerhed.
Gennem Konverteringer, hvorom henvises til
denne Artikel, har Staterne opnaaet betydelige
Besparelser i den aarlige Rentebyrde. En
Sammenligning af de enkelte Staters Gæld har
betydelig Interesse, men dens Beregning
frembyder ofte Vanskeligheder, ganske særlig efter
Verdenskrigen p. Gr. a. mange Landes usikre
Valutaforhold, og fordi det indbyrdes
Gældsforhold mellem de allierede Magter endnu for en
stor Del henstaar i det uvisse. Om de enkelte
Staters Gæld meddeles følgende:
Frankrigs S. gaar langt tilbage i Tiden og
forøgedes stærkt under de enevældige
Konger, saaledes at Gælden før den store
Revolution beløb sig til mellem 3 og 4 Milliarder frc.
Kun Napoleon I forstod at holde S. nede
og efterlod en Gæld paa c 1 1/4 Milliarder frc.
Siden er Gælden under skiftende Regeringer
stadig forøget og udgjorde før Verdenskrigen
mellem 33 og 34 Milliarder frc. og var
dengang den største i Europa; derefter steg den til
151 Milliarder frc. i 1919 og 436 Milliarder frc.
i 1923, deraf 271 Milliarder indenlandsk og 165
Milliarder udenlandsk Gæld.
Storbritanniens S. har for største Delen
sin Oprindelse fra den store Revolutions- og
Napoleonskrigene, ved hvis Slutn. den
udgjorde c. 860 Mill. £, en for sin Tid uhyre Sum; den
forøgedes ogsaa ved Krim- og Boerkrigen, men
til Gengæld har Storbritannien i Fredstid
betalt ret regelmæssigt af paa Gælden, saaledes
at den ved Verdenskrigens Udbrud udgjorde c.
700 Mill. £. Skønt Storbritannien afholdt en
ikke ringe Del af Krigsudgifterne ved Skatter,
blev S. mange Gange fordoblet og udgjorde 1923
c. 7842 Mill. £.
Baade det tyske Riges og de tyske
Enkeltstaters Gæld var før Verdenskrigen forholdsvis
ringe. Rigets Gæld udgjorde saaledes kun c.
5 Milliarder Mark, men var 1921 steget til c.
248 Milliarder, hvoraf c. 82 Milliarder
konsolideret og c. 166 Milliarder Mark svævende Gæld.
Enkeltstaternes Gæld var c. 10 Milliarder Mark.
Sveriges S. udgjorde 1880 c. 230, 1900 343,
1910 c. 543, 1915 854, 1920 c. 1496 og 1924 c.
1743,6 Mill. Kr; deraf 1669 Mill. Kr
Obligationsgæld, 48,6 Mill. Kr anden konsolideret Gæld og
26 Mill. Kr svævende Gæld.
Om Norges S. se særlig Afsnit sidst i denne
Artikel.
Danmarks S. var indtil Midten af 18. Aarh.
kun ringe; 1754 beløb den sig til kun 1055000
Rdl. Cour. (c. 3 1/2 Mill. Kr.), men den voksede
successivt i Aarh.’s Løb og udgjorde Aar 1800
(den svævende Gæld, men ikke Seddelgælden
medregnet) c. 33 Mill. Rdl. Cour. Fra dette
Tidspunkt steg Gælden hurtig, først under den
bevæbnede Neutralitet, senere og navnlig under
Krigen 1807—14. Ved Statsbankerotten 1813 og
Overgangen fra Rigsdaler Courant til
Rigsdalermøntfoden blev Obligationsgælden reduceret fra
Rdl. Cour. til Rigsdaler, altsaa med over 1/3, og
nogle Aar efter Krigens Afslutning udgjorde den
c. 233 Mill. Kr. I den paafølgende lange
Fredsperiode sker der til Tider betydeligere Afdrag
paa Gælden, og Jan. 1848 beløb den sig til c.
210 Mill. Kr. Under Krigen 1848—50 maatte den
danske Stat optage ny Laan, baade i Indlandet
og i Udlandet, hvor der stiftedes to 5 % eng.
Laan, hver paa 800000 £. Den samlede S.
udgjorde 31. Marts 1851 c. 251 Mill. Kr. I
Fredsperioden mellem de to slesvigske Krige blev S.,
trods Optagelse af ny Laan til Jernbaneanlæg,
formindsket, og udgjorde, den særlige
kongerigske Gæld medregnet, 31. Marts 1863 c. 208 Mill.
Kr. For at dække de betydelige Udgifter ved
Krigen 1863—64 maatte den danske Statskasse
bl. a. udstede Kreditbeviser og optage to eng.
Laan paa tilsammen c. 2 Mill. £. 1865 beløb
Gælden sig til c. 270 Mill. Kr., men var 1889 bragt
ned til c. 173 Mill. Kr., hvilket danner dens
Lavpunkt siden Statsbankerotten. De
sjællandske Baners Køb bragte paa ny S. i Vejret, 31.
Marts 1881 udgjorde den c. 203 Mill. Kr., men
var 31. Marts 1890 latter bragt ned til c. 188
Mill. Kr. Om S.’s Størrelse til senere Tidspunkter
meddeles flg. Oplysninger. S. udgjorde 1900 c.
208 Mill. Kr., 1914 c. 360 Mill. Kr., voksede
meget stærkt under Verdenskrigen til c. 780
Mill. Kr. i 1919 og yderligere til 1216 Mill. Kr.
i 1924, reduceret til 1212 Mill. Kr. i 1925. Af
dette Beløb udgjorde den indenlandske og
udenlandske Gæld henh. 670,6 og 541,4 Mill. Kr. Den
danske S.’s Forrentning har været underkastet
stærke Svingninger, væsentlig som Følge af
Rentefodens Bevægelser i Ind- og Udland. 1886
foretoges en indenlandsk Konvertering fra 4 til
3 1/2 %, og ved Hjælp af udenlandske Laan 1894
og 1897 opnaaedes yderligere Nedsættelse i
Rentefoden, for en stor Del af S. til 3 %. I den
flg. Tid indtil Verdenskrigen maatte Rentefoden
for nye, mest udenlandske Laan forhøjes indtil
3 1/2 à 4 %. I Aarene under og efter
Verdenskrigen tegnedes en Række indenlandske Laan, for
største Delen til 5 %, bl. a. det store
Genforeningslaan af 1919, 1920 og 1921 optoges to
store udenlandske Laan, hvis Rente lyder paa
henholdsvis 8 og 6 %. 1923—24 medgik til S.’s
Forrentning c. 63 Mill. Kr.
Ifølge Oplysninger fra Statistisk
Departement udgør S.’s Størrelse for en Række andre
Stater følgende: Nederlandenes S. udgjorde 31.
Decbr 1924 c. 3539,4 Mill. Fl., hvoraf 3289,4 Mill.
Fl. indenlandsk og 250 Mill. Fl. udenlandsk
Gæld. - Belgiens Statsgæld 1922 37007,7 Mill.
frc., hvoraf 30434,9 Mill. frc. indenlandsk og
6572,8 Mill. frc. udenlandsk Gæld. — Schweiz’
ɔ: Forbundets S. 31. December 1924 4789 Mill.
frc., hvoraf paa Forbundsjernbanerne faldt
2484,6 Mill. frc. — Spaniens S. 1923 11822 Mill.
Pesetas. - Italiens S. 1923 116975 Mill. Lire,
hvoraf 94894 Mill. Lire indenlandsk og 22081
Mill. Lire udenlandsk Gæld. — Finlands S.
1923 2415,2 Mill. finske Mark, deraf 937,4 Mill.
Mark indenlandsk og 1477,8 Mill. Mark
udenlandsk Gæld.
C. T.
Norge overtog efter Adskillelsen fra
Danmark en Del af det dansk-norske Monarkis
fælles S. og maatte derhos vedtage at betale
Danmark en betydelig Sum som Erstatning for
Norges Andel i den øvrige S., som Danmark
fremdeles beholdt. Norge blev nu selv nødt til at
optage udenlandske Laan, som afsluttedes i 1820
og 1822. Disse Laan blev optaget paa meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
