Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsgæld - Statsgældsdirektør - Statshaandbog - Statshemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ugunstige Vilkaar, og de blev derfor
konverteret, saa snart man kunde skaffe ny Laan paa
gunstigere Betingelser. Ved alle disse ældre
Statslaan maatte Rigets Toldindtægter pantsættes
som Sikkerhed for Opfyldelsen af Statens
Forpligtelser. Efterhaanden blev imidlertid
Laanene indfriet, saa at medens S. ved Beg. af
Statens selvstændige Tilværelse udgjorde omtr. 26
Mill. Kr., var den i 1847 sunket ned til 7 3/4 Mill.
Kr.; heraf var den største Del afdragsfri. Fra
1848 er S. stadig steget ved Optagelse af nye
uden- og indenlandske Statslaan. Ved
Oprettelsen af den norske Hypotekbank blev der optaget
Laan til Dannelse af Grundfond for Banken.
Fra 1850-Aarene og ud over optoges der nye
Statslaan væsentlig til Jernbanebygning. S. var
derved i 1865 vokset til 34 1/2 Mill. Kr., i 1885 til
108 1/2 Mill. Kr. Efter en Standsning i
Jernbanebygningen blev denne optaget igen i
1890-Aarene. For at skaffe Midler hertil, men ogsaa i
andre Øjemed, saaledes særlig til Bestridelse af
Udgifter for at sætte Rigets Forsvarsvæsen i
tidsmæssig Stand, optoges der en Række nye Laan.
I 1905 udgjorde S. 305 Milt. Kr., i 1912 henved
363 Mill. Kr.; heraf var nær 18 Mill. Kr:
indenlandske Laan, 345 Mill. Kr. udenlandske. Under
og især efter Verdenskrigen øgedes
Gældsbyrden meget stærkt. Fra 1915 er der optaget
mange store indenlandske Laan. I 1919 var S.
steget til 1008 Mill. Kr., ved Udgangen af 1923
til 1503 Mill. Kr. og ved Udgangen af 1924 til
henved 1680 Mill. Kr. Til Afdrag, Renter o. a.
Udgifter vedk. S. (Kurstab, Provision) medgik
der i Budgetaaret 1924—25 82826000 Kr.
K. Ø.
Statsgældsdirektør. Denne Titel føres f. T.
af Chefen for Finansministeriets 2. Dept. Under
Enevældens senere Aar udgjorde Direktionen
for Statsgælden et selvstændigt
Regeringskollegium, der i 1848 indordnedes under
Finansministeriet, hvor Bestyrelsen af Statsgælden og den
dertil hørende Bogføring henlagdes til et
særskilt Kontor, som efter forsk. Omlægninger i
1873 overførtes til Ministeriets 2. Dept.
K. Hch.
Statshaandbog er Betegnelsen for et i de
fleste Stater aarlig udgivet Værk indeholdende
Oplysninger om det paagældende Lands
Statsinstitutioner (Central- og Lokalforvaltningen),
de under disse sorterende Sager samt
Fortegnelse over deres Tjenestemænd, undertiden
ogsaa Fortegnelse over Hofinstitutioner,
Ridderordener og deres Medlemmer m. m.
Den første Forløber for den moderne S. er
den fr. Almanach royal, udgivet 1679 af Laurent
Houry; lgn. Værker udkom i Nederlandene
1700, i Brandenburg 1704 og i England 1730.
Oprindelig var slige S. private Foretagender
og indeholdt højst forskelligartet Stof; Aarets
Kalender (deraf den endnu brugte Betegnelse
Statskalender), Landets eget og fremmede
Fyrstehuses Genealogier samt Fortegnelsen over
Hoffets Institutioner og Embedsmænd fyldte en
meget stor Del af Bogen, medens Omtalen af
Statsinstitutionerne var stærkt begrænset.
Senere lagdes mere og mere Vægt paa Omtalen af
Statens Admin. og forsk. Organer, de
lovgivende Forsamlinger m. m., og Udgivelsen gik de
fleste Steder over til at ske ved Statens egen
Foranstaltning.
I Danmark fik Kammerjunker F. v. d. Osten
1720 Afslag paa Eneret til at udgive en dansk
S., men ifølge kgl. Privilegium af 3. Juli 1733
udsendte Bogtrykker H. C. Hülle i Altona 1734
paa Tysk den første dansk-norske S. under
Navnet »Königlich däniches Hof- und
Staats-Kalender«; 6. Juli 1742 fik L. H. og C. L.
Burmester i Altona Privilegiet, og 1790—1848
udgaves denne S. af »Altonaer Merkur«’s Udgiver.
(1814—16 udkom ikke).
Ved Siden heraf udkom fra 1801 (Privilegium
af 17. Oktbr 1800) en S., der fra 1809 bærer
Prædikatet »Kongelig dansk Hof- og
Statskalender«, paa Dansk (med Undtagelse af
Aarene 1814—16). Udgiverne af S. er
Kammerherre S. Hennings’ Arvinger. Iflg. kgl.
Resolution af 18. Jan. 1917 udgives den danske S. ved
Foranstaltning af Kabinetssekretariatet og
Indenrigsministeriet (fra 1926 Statsministeriet) i
Forening. Udgiver paa begges Vegne er siden
1917 Kabinetssekretær, Kammerherre A. Krieger.
Den danske S. har, foruden det for S.
sædvanlige Indhold, tillige Oplysninger om de vigtigste
Kommunalforvaltningsorganer samt et Afsnit om
de betydende Privatinstitutioner af økonomisk,
faglig, videnskabelig og velgørende Karakter,
større Landejendomme, en Tidstavle og
Dødefortegnelse for det foreg. Aar, samt et Tillæg
indeholdende en S. for Kongeriget Island.
Den første S. 1734 talte 89 Sider, S. 1926 har
448 Sider i større Format og tættere Tryk.
1748 begynder S. at have et Fagregister; 1812
findes de første Spor af et Personalregister,
hvilket successive er bleven udvidet; men først
1926 har Registreringen, der er af afgørende
Bet. for S.’s Brugbarhed, kunnet gennemføres
fuldstændigt.
Redaktører: Overretssagfører P. Hennings
(siden 1909) og Justitsraad A. C. Bille-Hansen
(siden 1914).
Den tyske Gothakalender (siden
1763) indtog i mange Aar en eksceptionel
Stilling som en Verdensstatshaandbog,
indeholdende Uddrag af de enkelte Landes S.; i de senere
Aar har den dog faaet flere Konkurrenter, bl.
hvilke særlig den eng. The Statesmans
Yearbook trænger den haardt.
Paul Hennings.
Den første norske Statskalender
udkom 1815, redigeret af Kammerassessor D.
W. F. Peckel, der var Kalenderens Udgiver til
1840. Saavel i denne som i den flg. Tid (til
1877) udkom dog ikke Statskalenderen hvert
Aar, men med større og mindre Mellemrum.
Fra 1. Jan. 1877 udgives den aarlig og
redigeres efter offentlig Foranstaltning under
Statsraadssekretærens Overtilsyn. Redaktør: C.
Lampe (fra 1925).
(K. F.). Wt. K.
Statshemmelighed. Til alle Tider har det
været anset for nødvendigt, at vigtigere
Forhandlinger mellem Statsmyndighederne
indbyrdes og imellem de forsk. Stater maatte føres
hemmeligt, indtil et Resultat i den ene ell.
anden Retning var naaet, og at de ofte selv
derefter maatte bevares hemmeligt, fordi
Offentliggørelse af dem kunde medføre Skade for
Landet ell. forstyrre det gode Forhold til
Udlandet. Og selv efter at Offentlighedsprincippet
i stigende Omfang har vundet Indgang i det
offentlige Liv, lader et hensynsløst Krav om
Offentliggørelse af alt sig ikke gennemføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
