Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsret - Statsrevision - Statsrevisor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er forfatningsmæssig bestemt. I nyere Tid
bruges S. oftest i samme Betydning som
Statsforfatningsret, medens den anden Underafdeling, der
foruden Statsforvaltningen ogsaa omfatter den
kommunale Forvaltning, blot kaldes
Forvaltningsret (s. d.). — Ved almindelig S. har man
dels forstaaet en almengyldig ideal S. bygget
paa Overvejelser af, hvad Sagens Natur
kræver, altsaa en statsretlig Naturret (s. d.) som
Modsætning til den enkelte Stats positive Ret,
dels har Udtrykket været brugt i Forbindelse
med Forsøg paa gennem Sammenligning af
Forfatningerne at udfinde de Komplekser af
Regler, der bedst svarer til de enkelte
Forfatningstyper og forfatningsretlige Institutioner. —
Som selvstændig Videnskabsgren er S. først i
den nyere Tid kommen fuldt ud til sin Ret.
Romerne opstillede vel allerede en Modsætning
mellem offentlig Ret (jus publicum) og privat
Ret (jus privatum), men kun den sidste blev
Genstand for en mere indtrængende
videnskabelig Bearbejdelse. De germanske Folk havde
derimod fra først af intet Blik for den nævnte
Modsætning. Rettigheder, om hvis
offentligretlige Karakter ingen nu er i Tvivl, f. Eks.
Kongemagten, opfattedes saaledes i Middelalderen til
Dels under rent privatretlige Synspunkter.
Efterhaanden som Romerrettens Indflydelse
begyndte at gøre sig gældende, indtraadte der vel
en Forandring heri; men først i Absolutismens
Tidsalder naaede man paa ny til en klarere
Opfattelse af Forskellen mellem offentlig og privat
Ret, og først fra den Tid af bliver der derfor
Spørgsmaal om en selvstændig statsretlig
Videnskab. I 17. og 18. Aarhundrede beskæftiger den
sig hovedsagelig med filosofisk-politiske
Undersøgelser over de forskellige Statsformer og
deres Fortrin og Mangler, hvorimod den med
den franske Revolution begyndende Overførelse
af det engelske konstitutionelle System til de
europæiske Fastlandsstater og den dermed
følgende Udstedelse af almindelige
Forfatningslove i 19. Aarhundrede samler Interessen om
den positive S. Denne stod i lang Tid ikke paa
Højde med Privatretten i Henseende til
videnskabelig Gennemarbejdelse, men har i den
nyeste Tid gjort store Fremskridt, navnlig gennem
tyske og franske Videnskabsmænds Arbejder.
(Litt.: H. Rehm, »Geschichte der
Staatsrechtswissenschaft« i »Handbuch d. öffentlichen
Rechts« [1896]; J. Hatschek, »Allgemeines
Staatsrecht« I—III i »Sammlung Göschen«
[1909]; A. Esmein, Eléments de droit
constitutionnel français et comparés, 7. éd. I—II
[1921]). Se ogsaa under Statslære. — »Jahrbuch
des öffentlichen Rechts« [1907 flg.] orienterer
m. H. t. de senere Aars statsretlige Udvikling i
de forskellige Lande).
P. J. J.
Statsrevision, se Statsrevisor.
Statsrevisor. Medens Kamrenes Kontrol med,
at Regeringens Finansstyre foregaar i
Overensstemmelse med det vedtagne Budget, i de fleste
Lande føres paa Grundlag af en af særlige
Regnskabsretter foretagen Revision, se
Finanskontrol, sker den i samtlige nord.
Stater, Finland og Island deri iberegnet, ved
Hjælp af særlige af Rigsdagen valgte S. For
Danmarks Vedk. findes Reglerne derom i Grl.
1915 § 49, L. 31. Marts 1917 og
Rigsdagsbeslutning 14. og 16. Maj 1917 samt Lov om Statens
Regnskabsvæsen og Revision af 31. Marts 1926.
Derefter vælger Rigsdagen 4 lønnede Revisorer.
Valget gælder for 4 Regnskabsaar ad Gangen,
og Valget foretages af et Fællesudvalg ved
Forholdstalsvalg, hvorved opnaas, at hvert af de 4
store politiske Partier kan vælge en S. Tillige
vælges der 4 Stedfortrædere. Stillingerne er
lønnede og giver Pensionsret efter 10 Aars
Virksomhed. Hvervet som Rigsdagsmand er ikke
som m. H. t. Regnskabsretternes Medlemmer
uforeneligt med Stillingen, tværtimod er det
altid Rigsdagsmænd, der vælges til disse lønnede
Tillidsposter. Statsrevisorerne vælger en
Formand og en Næstformand af deres Midte og
antager i øvrigt en Sekretær og anden
fornøden sagkyndig Medhjælp.
Deres Hverv er at gennemgaa det aarlige
Statsregnskab og at paase, at samtlige Statens
Indtægter og Udgifter er opført dér, og at
hverken Indtægter er opkrævede ell. nogen Udgift
afholdt uden Hjemmel i Finansloven ell. anden
Bevillingslov. Herved erindres dog, at det,
skønt det formelt er i aaben Strid med Grl.s
§ 48, er Praksis i Danmark, at Ministrene
i stort Omfang kan afholde ikke-bevilgede
Udgifter paa saakaldet forventet Tillægsbevilling,
saavel, naar Rigsdagen ikke er samlet, som
ogsaa selv, naar den er samlet — i sidste Fald
skal dog Folketingets Finansudvalgs Samtykke
regelmæssigt indhentes. Herved bliver jo S.’s
Kontrol mindre effektiv, idet den for saa vidt
indskrænker sig til at undersøge, om
Tillægsbevilling bagefter er søgt, eller om i
modsat Fald Overskridelserne ikke er større end,
at de kan passere uden Paatale. Tillige
paahviler det dog naturligvis Revisorerne ogsaa at
paase, at Udgifterne er anvendt ikke blot
lovligt, men ogsaa økonomisk forsvarligt og
heldigt, og eventuelt at fremsætte Forslag om
Besparelser. Til Udførelsen af deres Hverv kan S.
afæske enhver Statstjenestemand — derunder
navnlig naturligvis Ministrene — baade
skriftlige og mundtlige Oplysninger, ligesom de
ogsaa kan foretage Undersøgelser paa Stedet,
hvorfor de jævnlig foretager Rejser rundt om i
Landet for at bese offentlige Institutioner.
Endelig kan de nu efter L. af 31. Marts 1926
ogsaa paalægge Statens Hovedrevisorer nærmere
at undersøge tvivlsomme Punkter.
Hele Revisionen er dog ikke meget effektiv,
og der har da ogsaa oftere været Forslag
fremme om Reformer, hvortil Grl.’s § 49 selv giver
Anledning, idet den udtaler, at Forandring i
dens Bestemmelser om Statsrevisionen kan ske
ved simpel Lov. Det, man herved har tænkt
paa, har bl. a. været det helt at erstatte S. med
en egl. Regnskabsret efter belg. Mønster,
saaledes som Forfatningsloven af 2. Oktbr 1855 § 55
foreskrev det, og hvorved tillige en
forudgaaende Finanskontrol, se nærmere
Finanskontrol, kunde indføres. Men dette vilde
udkræve en gennemgribende Omordning af hele det
danske Finanssystem, og man er derfor, selv
efter Lovene af 31. Marts 1917 og 31. Marts
1926, i det væsentlige blevet ved den gamle,
allerede i 1849 indførte Ordning.
Naar S. er færdige med deres Revision af
Aarets Statsregnskab — de har et Aar dertil —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
