Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsrevisor - Statsromaner - Statssekretariat for Naadessager - Statssekretær - Statsservitut - Statsskat - Statsskov - Statssocialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indsender de deres Betænkning til Rigsdagen,
der derefter tager Beslutning, hvert Ting for
sig, om Regnskabet skal godkendes ell. ikke. I
hvert af Tingene — Formændene afgør ved
Forhandling, hvilket af Tingene der først skal
have Sagen til Behandling — nedsættes et
Udvalg, og Statsregnskabet med S.’s Betænkning
underkastes derefter sædvanlig to Behandlinger
i Tinget. Til Statsregnskabets Godkendelse
kræves en overensstemmende Beslutning i begge
Ting. Nægtes Godkendelse af et af Tingene,
kan der eventuelt rejses Rigsretstiltale mod den
paagældende Minister, men under parlamentarisk
Styre er dette dog ikke meget praktisk.
K. B.
Statsromaner, se Kommunisme, S. 372.
Statssekretariat for Naadessager, se
Naadessekretariatet.
Statssekretær kaldes i England en Række
af de fornemste Medlemmer af Ministeriet. For
Tiden er det Udenrigsministeren,
Indenrigsministeren, Koloniministeren, Ministeren for
Indien, Krigsministeren og Luftministeren, der
bærer denne særlige Betegnelse. I det af
Parlamentets Huse, hvor den paagældende S. ikke
selv har Sæde, repræsenteres han af en
parlamentarisk Understatssekretær.
I Amerikas Forenede Stater betegnes ved S.
uden nærmere Tilføjelse den fornemste bl.
Præsidentens Ministre, nemlig Udenrigsministeren.
Han er den, der i Tilfælde af, at baade
Præsident og Vicepræsident maatte dø ell. fratræde
inden Præsidentvalgperiodens Udløb, er nærmest til
at indtage Pladsen som Præsident. Ogsaa i de
enkelte Stater inden for Unionen bærer den
fornemste Embedsmand efter Guvernøren Navn af
S. uden nærmere Tilføjelse. Han vælges i
Reglen direkte af Folket ligesom Guvernøren.
I Sverige endelig betyder S. nu en politisk
Embedsmand, der udgør et Mellemled mellem
den skiftende Fagminister og den faste
Departementschef i Ministeriet. Han er ikke Medlem af
Statsraadet og kan ikke møde paa Rigsdagen,
men har at gøre Ministerens politiske
Opfattelse gældende indenfor Departementet. Han er
derfor ikke fast ansat paa Livstid, men kun
ansat indtil videre (på förordnande), saaledes
at han eventuelt kan skifte, naar et nyt
Ministerium dannes.
K. B.
Statsservitut. Om en saadan eller om
folkeretlige Servitutter taler man, hvor der ved
Overenskomst mellem flere Stater er paalagt en
eller flere af dem et Baand paa deres Ret til
at raade over deres Territorium i
Overensstemmelse med de almindelige Regler. En slig S.
kan enten være negativ, nemlig hvis den
forbyder Staten en vis Raaden, eller positiv, hvis
den udenfor de almindelige Regler tillægger
fremmede Stater eller deres Borgere en vis
begrænset Raaden over Dele af Territoriet. Som
Eksempler paa det første kan nævnes
Neutralisering af et vist Omraade, jfr. Ålandsøerne og
den svensk-norske Grænse, Forbud mod
Afstaaelse af et vist Landomraade, jfr. Traktat 5.
Juli 1920, hvorefter Danmark ikke kan afstaa
de sønderjydske Landsdele uden Samtykke af
Folkenes Forbund, Forbud mod Nedlæggelse af
Fyr eller Sømærker; jfr.
Øresundstold-Traktaten af 14. Marts 1857, m. v. Som Eksempler paa
det sidste kan nævnes Ret til at have
Kulstationer paa en fremmed Stats Omraade, jfr.
Amerikas Ret overfor Kuba, Ret til Fiskeri paa
fremmed Søterritorium, jfr. Danmarks og
Islands gensidige Fiskeret efter Forbundsloven
af 1918, og den Øresundstoldtraktatens
Signaturmagter indrømmede Ret til at holde
Bugsérskibe udstationerede paa dansk Søomraade.
K. B.
Statsskat, se Skatter og Afgifter.
Statsskov er den Skov, som ejes af Staten;
ofte regner man dog kun for egl. S. den, som
administreres af kgl. Embedsmænd; S.’s Areal
er stigende i de fleste civiliserede Lande, især
fordi Staten anlægger ny Skov, undertiden dog
ogsaa fordi den opkøber private Skove. I
Danmark udgør S. f. T. (1923) c. 90000 ha ell. c. 25
% af Landets hele Skovareal.
C. V. P.
Statssocialisme er ikke noget egl.
økonomisk System, men nærmest en praktisk social
og national Politik, der ønsker en Udvidelse af
Statens økonomiske Funktioner til Udligning af
Klassemodsætningerne, uden at derved
Samfundets nuv. økonomiske Organisation
væsentlig ændres. Jævnsides med Betegnelsen S.
bruges Kathedersocialisme (Tyskland) og
Interventionisme (Frankrig). S. fremkom i tydelig
Skikkelse i anden Halvdel af det 19. Aarh. ved en
Sammensmeltning af to Strømninger: af en
liberalistisk, der ganske vist har Adam Smith
som Udgangspunkt, men dog anbefaler Statens
Indblanding til Lindring af den sociale Nød
(Sismondi, Hermann, List, Stuart Mill,
Chevalier, Cournot), og af en socialistisk (Rodbertus
og Lassalle), der i og for sig er en Modstander
af Privatejendom og Produktionsfrihed, men
som hurtigst muligt vil forbedre
Arbejderstandens elendige Kaar og derfor paakalder
Regeringens Hjælp. I Betragtning af den
forholdsvis sene industrielle Udvikling i Tyskland er
det ret naturligt, at det særligt var der, at S.
slog Rod. Stedse flere indsaa der det uholdbare
i at staa passiv over for de mangfoldige sociale
Problemer, som anden Halvdel af det 19. Aarh.
frembød; Modsætningerne mellem Kapital og
Arbejde maatte udjævnes. Det berømte
Eisenacher Manifest (1872, affattet af Schmoller)
erklærer Manchesterskolen Kamp, og samtidig
dannes »Verein für Sozialpolitik«. Ideerne fra
Eisenach faar i Adolf Wagner’s »Grundlegung«
(1876) en radikalere Form, og dermed blev S.
grundlagt. Albert Schäffle’s Navn maa endnu
nævnes ved Siden af Wagner’s og Schmoller’s.
S. er paa en Maade Skæringspunktet mellem
tre Retninger: den kristelige Socialisme og
Konservatismens og Demokratiets
fremskridtsvenlige Fløje. Den renlivede Socialisme har,
navnlig paa Kongressen i Berlin 1892, taget
udtrykkelig Afstand fra S. S. har i sin Tid tjent
som Banner for dem, der ængstedes over den
voksende Arbejderklasses elendige Kaar, men
er nu uden Bet. (Litt.: Gide & Rist,
Histoire des doctrines économiques au 19’ siècle
[1909]; W. H. Dawson, Bismarck and state
socialism [1890]; J. Rae, Contemporary
socialism [3. Udgave 1898]; Wagner,
»Grundlegung« [Bd I, I, 1892]; Ch. Andler, Les
origines du Socialisme d’État en Allemagne [1897]).
Sv. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
