Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statssukcession - Statstidende - Statstjenestemænd - Statsudvalget - Statsvidenskab - Statsvidenskabelig Eksamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statssukcession, en Stats Indtræden i en
anden Stats Rettigheder og Forpligtelser,
navnlig paa Grund af Erhvervelse af Suveræniteten
over en Del af den anden Stats Omraade, se
Overdragelse af Territorium.
G. R.
Statstidende er Navnet paa et Dagblad, som
siden 1. Apr. 1904 udgives ved offentlig
Foranstaltning og er bestemt til Optagelse af offentlige
Kundgørelser. Saadanne Meddelelser blev
tidligere indrykket dels i »Berlingske Tidende«,
dels i de lokale Stiftstidender; men dette
Forhold ændredes ved Lov 23. Jan. 1903, som
paabød Oprettelse af en S.
K. Hch.
Statstjenestemænd. I videste Forstand kan
Begrebet S. omfatte alle Personer, der udøver
en ell. anden Virksomhed i Statens Tjeneste,
hvad enten denne skyldes en varig Ansættelse
ell. blot udøves lejlighedsvis ell. midlertidig.
Ved nyere Lovregler har Begrebet imidlertid
faaet en fast afgrænset Betydning, idet det nu kun
omfatter saadanne Funktionærer, der varigt og
som Livsgerning har Ansættelse i Statens
Tjeneste i en Stilling, hvis Lønning ved Lov er fastsat
til en bestemt aarlig Sum. Forholdene i
Statstjenesten er nu reguleret ved L. af 12. Septbr
1919 med senere Tillægsbestemmelser. S.
udnævnes enten af Kongen ell. af vedk. Minister
ell. af de under Ministeren sorterende
Myndigheder, alt i Overensstemmelse med de for hvert
enkelt Embedsomraade trufne Bestemmelser.
Ved Afskedigelse, der iværksættes af samme
Myndighed, som har foretaget Ansættelsen, har S.
Krav paa 3 Maaneders Varsel, hvilket dog kan
bortfalde, naar Afskedigelsen er begrundet i
Tjenesteforseelse ell. en i den offentlige Mening
vanærende Handling. Enhver S. har Pligt til at
udføre sin Tjeneste med Samvittighedsfuldhed
og at iagttage Tavshed om de Forhold, han i
Medfør af sin Stilling bliver bekendt med. I
Tilfælde af Tjenesteforseelse er S.
underkastet disciplinær Forfølgning og Straf
(Bøder, Forflyttelse, Suspension, Degradation ell.
Afskedigelse), men kan dog i visse Tilfælde
forlange Undersøgelsen henvist til Domstolene.
S. erhverver ved sin Udnævnelse Ret til den
ved Lovene normerede Lønning samt
Pensionsret for sig og sine efterladte (Enke og Børn) og
kan endvidere undertiden faa tildelt
Tjenestebolig og Tjenestejord, for hvis Benyttelse der
da sker Afkortning i Lønnen med et lovbestemt
Fradrag. En vis Ret til Ferie og Orlov er sikret
S. tilligemed Ret til at danne Organisationer
med det Formaal at optage Forhandling med
Regeringen ang. Anliggender, der vedrører
Tjenesteordningen. For enkelte Grupper af S. (f.
Eks. Dommere, Præster, Militærpersoner)
gælder specielle Bestemmelser, der i forsk.
Henseender modificerer de alm. Regler.
K. Hch.
Statsudvalget. Til de staaende Udvalg, som
efter Regeringsformens § 53 og
Rigsdagsordningens §§ 37 og 39 skal nedsættes inden 6 Dage
efter hver ordentlig svensk Rigsdags Aabning, og
som sammentræder med et, een Gang for alle
bestemt Antal Medlemmer, valgte af begge
Kamre, lige mange fra hvert, hører ogsaa S.
(Statsutskottet) med 24 Medlemmer.
Dette Udvalg, der med Føje betegnes som det
vigtigste af dem alle, svarende til Dels til, hvad
der i dansk Statsretssprog kaldes
»Finansudvalget« ell. i det norske »Budgetkomitteen«, har
det Hverv at gennemgaa Statsværkets (ɔ:
den under Kongens Styrelse staaende Del af
Statsformuen) og Rigsgældsværkets (ɔ:
den under Rigsdagens Styrelse staaende
Del af Statsformuen) Forvaltning og Tilstand og
at foreslaa, hvilke Beløb der til Udgifternes
Dækning bør bevilges, m. a. O. at behandle
Budgettet, ligesom det har at andrage paa Tiltale
mod de Embedsmænd, som har kontrasigneret
Ordrer, hvorved Statsmidler lovstridig er
bleven anvendt. Til dette Udvalg henvises derfor
ogsaa de af Rigsdagsrevisorerne aarlig afgivne
kritiske Beretninger henh. om Statsværket og
Rigsgældsværket.
(C. V. N.). K. B.
Statsvidenskab er Videnskaben om Staten.
I Reglen tales dog ikke om S., men om
Statsvidenskaber, idet det nævnte Udtryk i
Virkeligheden er Fællesbetegnelse for en Række
selvstændige Videnskabsgrene: Statslæren (s. d.),
Statsretten, hvis Genstand er de retlige Regler
om Statsmagtens Organisation og Funktioner,
Politikken, der søger at udfinde de rigtige
Grundsætninger for Statsstyrelsen, fremdeles
Statsøkonomien, Statistikken m. m.
P. J. J.
Statsvidenskabelig Eksamen oprettedes
ved Pl. af 10. August 1848. Den afløstes ved
Anordn, af 20. Febr 1892 af en
statsvidenskabelig Embedseksamen og en økonomisk-statistisk
Eksamen, men blev ved Anordn. af 27. Decbr 1904
paa ny indført i den sidstnævnte Prøves Sted,
idet samtidig den statsvidenskabelige
Embedseksamen blev afskaffet. Anordningen af 1904
er senere afløst af Anordn. af 1. Decbr 1913, der
indeholder de nugældende Regler, dog paa et
Par enkelte Punkter ændret ved Anordn. af 5.
Maj 1916 og Anordn. af 24. Aug. 1917 § 16.
Herefter bestaar S. E., der aflægges for det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og to af
Undervisningsministeriet beskikkede Censorer,
af to Dele. 1. Del omfatter Nationaløkonomiens
Teori og Politik i Hovedtræk, Danmarks
Statistik, dansk borgerlig Ret i Oversigt samt den
nyere politiske Historie. Prøven er skriftlig og
mundtlig. Der stilles to skriftlige Opgaver,
henholdsvis i Nationaløkonomi og borgerlig Ret,
og eksamineres mundtligt i alle fire Fag. For
at kunne indstille sig til denne Del af Eksamen
maa vedkommende have gennemgaaet et
Kursus i Bogholderi og bestaaet en Prøve i Faget.
2. Del omfatter Nationaløkonomiens Teori,
Nationaløkonomiens Politik, Finansvidenskab,
Statistik, Sociologi, dansk Statsforfatningsret
med Kendskab til fremmed Statsforfatningsret,
dansk Forvaltningsret med Næringsret samt
Folkeret. Som Speciale skal opgives et større
Afsnit inden for Nationaløkonomiens Teori eller
Politik. Prøven er skriftlig og mundtlig. Ved
den skriftlige Prøve gives skriftlige Opgaver i
Nationaløkonomiens Teori, i
Nationaløkonomiens Politik eller Finansvidenskab, i Statistik og
i et af de juridiske Fag samt endelig en større
Opgave i Specialet, ved hvis Besvarelse der er
Adgang til at benytte de paa statistisk
Laboratorium til Raadighed staaende litterære
Hjælpemidler (med visse Undtagelser). Ved den
mundtlige Prøve eksamineres i samtlige otte
Fag. Hovedkaraktererne er Laudabilis et
quidem egregie (Udmærkelse), Laudabilis (1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
