Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenberg, Carl Marinus - Steenberg, Julius August - Steenberg, Niels Georg - Steenberg, Valdemar Emanuel - Steenbergen - Steenbuch, Axel Møller Mørch - Steenbuch, Erich Christian Werlauff - Steengrachtgalleri - Steenkerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Molluskfauna (1917) samt endelig det anselige,
rigt illustrerede Værk L’Anatomie et la
Systématique des Maillots (Puppesneglene), som 1925
skaffede ham Doktortitlen.
R. H. S.
Steenberg, Julius August, dansk
Operasanger, f. 2. Aug. 1830 i Viby ved
Aarhus, hvor Faderen var Præst, d. 26. Oktbr 1911
i Kbhvn. I Hjemmet dyrkedes megen Musik,
og S., der opr. studerede Teologi, opgav hurtig
denne for at kaste sig over Musikken og
debuterede 1856 paa det kgl. Teater som Joseph
i Méhul’s Opera. Hans sympatetiske
Tenorstemme i Forbindelse med den sunde,
naturlige Musikbegavelse, der yderligere støttedes af
hans alsidige Dannelse og en velgørende
musikalsk Intelligens, skabte ham en smuk Stilling
i Repertoiret (Tonio i »Regimentets Datter«,
Max i »Jægerbruden«, George Brown i »Den
hvide Dame«, Sverkel i »Liden Kirsten«
o. s. v.), ligesom han som Romancesanger har
ydet noget fortræffeligt og ofte virket som
Foregangsmand (særlig med Sange af Schubert,
Schumann og Robert Franz). 1888 tog han sin
Afsked fra Scenen; 1887—94 var han Inspektør
ved det kgl Teaters Elevskole. S. har
komponeret en Række fine og poetiske Romancer, og
for sin Kunstanskuelse har han i en elskværdig,
lunerig Stil taget Ordet i forskellige
musikæstetiske Smaaskrifter (»Muser og Sirener«,
Kjøbenhavn 1892; »Robert Franz«, Kjøbenhavn
1896).
S. L.
Steenberg, Niels Georg, dansk
Kemiker, f. 1839, d. 1915, tog polyteknisk Eksamen
for Kemikere 1861 og blev 1865 Bestyrer
af Jacob Holm og Sønner’s Stearin- og
Sæbefabrikker, en Stilling, han beholdt Resten af
sit Liv. 1895—1913 var S. Prof. i teknisk Kemi
ved Den polytekniske Læreanstalt og bidrog
her meget til at gøre dette til et selvstændigt
Fag; hans tekniske Indsigt og hans
videnskabelige Forstaaelse gjorde ham velegnet hertil.
Industrien drog paa mange Omraader Nytte af
hans Dygtighed; han var Medlem af
Bestyrelsen for Statsprøveanstalten 1896—1915, for
Moseselskabet, 1901—1909, for
Ingeniørforeningen, 1907—10, og for en Mængde
Aktieselskaber. Polyteknisk Understøttelsesforening blev
stiftet af S.
S. P.
Steenberg, Valdemar Emanuel,
dansk Sindssygelæge, f. i Olsker 9. Jan. 1829,
d. 11. Marts 1892. Medicinsk Eksamen 1853,
Reservelæge ved Almindelig Hospital 1857
og 1859 tredje Læge ved den slesvigske
Sindssygeanstalt. Doktorgraden tog han 1860
(»Den syphilitiske Hjernelidelse«), og efter
Gøricke’s Afgang blev han Overlæge ved
Skt Hans Hospital, 1863. Under
Forgængeren var der gjort svage Forsøg paa at
reformere dette Hospital i moderne Aand, men det
blev dog S., der kom til at lede
Reorganisationen og at føre Hospitalet fra at være et
Opholdssted for Sindssyge over til at blive en
Helbredelses- og en Plejeanstalt. Han fandt
her lydhørt Øre hos Kbhvn’s
Kommunalbestyrelse, der ved en Række ny Bygninger skaffede
store Udvidelser til Veje, saa at man kunde
knæsætte som fremtidigt Princip, at Afvisning
af en Sindssyg paa Grund af Pladsmangel
var utænkelig. Ogsaa selve den
medicinske Behandling reformeredes, og en
Humanitetens Aand kom til at præge Forholdet
til Patienter og Paarørende. Ved
Hospitalets 50 Aars Jubilæum, 1866, udnævntes S.
til Prof., og paa forsk. Maade hædredes han
af Samtiden som en af de ledende
Sindssygelæger i Norden. (Litt.: Hj. Helweg, »Skt
Hans Hospital 1816—1916«).
J. S. J.
Steenbergen [’ste.nbærkə(n)] en
Kruisland, By i nederl. Prov. Nordbrabant, 32
km V. f. Breda ved den i Krammer
udmundende Vliet. Sporvognsforbindelse med Breda.
(1920) 8979 Indb.
M. H-n.
Steenbuch [’ste.nbok], Axel Møller
Mørch, dansk Forf., f. i Odense 11. Septbr
1856 og virker fra 1886 som Overretssagfører i
Kbhvn. Han har skrevet nogle Bind
Fortællinger (»Tre Fortællinger« [1885], »Rektor Lassen«
[1887], »Hans, en dansk Novelle« [1906]), samt en
Række til Dels paa Teatrene opførte dramatiske
Arbejder. De ældre bl. disse, hvoriblandt
»Mange Aar efter« (1890) og »Bysbørnene«
(1894), var mindre udpræget ejendommelige
end de senere, de under Titelen »Skæbner«
(1900) samlede 7 smaa Skuespil samt Skuespillet
»Chefen« (1903). Under Paavirkning af
Maeterlinck og af og til ikke uden Manér opnaar S. i
disse senere Digtninge adskillig kunstnerisk
Virkning: det hverdagslige er løftet op i en
egen kulisseløs Abstrakthed, og de meget sære
og fine psykologiske Motiver er fremstillede i
en hemmelighedsfuldt lavmælt og faamælt Stil.
V. V.
Steenbuch [’ste.nbok], Erich Christian
Werlauff, dansk Apoteker og Kemiker,
f. 1850, d. 1910, blev cand. pharm. 1872 og
derpaa Assistent hos Professor Julius
Thomsen, indtil han 1889 fik Privilegium paa
Oprettelsen af Jernbaneapoteket. S.
interesserede sig især for den farmaceutiske Kemi; han
var bl. a. et virksomt Medlem af
Kommissionerne til Udarbejdelsen af Pharmacopæa Danica
(af 1893 og 1907), skrev adskillige Lærebøger
og holdt talrige populære Foredrag.
S. P.
Steengrachtgalleri [’ste.nkrakt-], bekendt
holl. Samling, der 1913 blev solgt ved Auktion
i Paris, til Dels til høje Priser (Rembrandt’s
»Bathseba« kom for 1 Mill. frc. til England, et
Genrestykke af A. Brouwer opnaaede 426000
frc). Samlingen grundl. i 18. Aarh. af Johan
Gualtherius van der Poort i Middelburg. Fra
1823 blev den til et formeligt Galleri; Ejeren,
Baron Steengracht (Direktør for Mauritshuis
Museet i Haag) anbragte den i sin Privatbolig i
Haag, gjorde den offentlig tilgængelig og
udvidede den med udmærkede Arbejder af ældre
flamsk og holl. Kunst, ogsaa nyere Ting. Efter
Jonkher H. Steengracht’s Død kom den paa
Auktionsbordet i Paris.
A. Hk.
Steenkerke [’ste.nkærkə]
(Steenkerque), lille By i belgisk Provins Hennegau
(Arrond. Soignies); her sejrede Franskmændene
under Marskallen af Luxembourg over Vilhelm
III af England 3. Aug. 1692.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
