Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensby, Hans Peder - Steensen, Niels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steensby, Hans Peder, dansk Etnograf
og Geograf, f. 25. Marts 1875 i Steensby paa
Fyn, d. 20. Oktbr 1920. Student 1894, cand. mag.
1900, disputerede for Doktorgraden 1905,
foretog 1908 en Studierejse til Algier og Tunis for
at studere Vandingskultur og Nomadisme,
besøgte 1909 Eskimoerne ved Kap York i
Nordgrønland og blev 1911 Prof. i Geografi ved
Kbhvn’s Univ., gjorde 1913 en Rejse til
Ægypten og ægyptisk Sudan. I de senere Aar
arbejdede S. i særlig Grad med Studiet af
Nordboernes Vinlandsrejser og fremsatte en ny
Hypotese om Vinlands Beliggenhed. For at foretage
Undersøgelser om dette Emne rejste han 1920
til Kanada, og paa Hjemrejsen herfra døde han
pludselig. Bl. de Skr, som S. har udgivet, maa
fremhæves: »Om Eskimokulturens Oprindelse«
(Disputats, 1905), »Foreløbige Betragtninger
over Danmarks Raceanthropologi« (»Medd. om
Danm. Anthropologi« I, 1907), »Nogle
ethnografiske Iagttagelser fra en Rejse i Algier og
Tunis 1908« (»Geogr. Tidsskr.« XIX og XX),
Contributions to the Ethnology and
Anthropo-Geography of the Polar Eskimos (»Medd. om
Grønland« XXXIV 1910), »Indledning til det
geografiske Studium ved Københavns
Universitet« (1920), The Norsemen’s Route from
Greenland to Wineland (1918) samt Art. i
»Salmonsens Leksikon«. Efter hans Død er efter hans
efterladte Manuskript udgivet: »Om de danske
Øers geografiske Udvikling« (1925).
M. V.
Steensen (Steno), Niels, dansk
Anatom, Geolog og Teolog, f. i Kbhvn 1. Jan. 1638,
d. i Schwerin 26. Novbr 1686. S. blev Student
1656 og rejste, efter at have deltaget i Kbhvn’s
Forsvar, til
Amsterdam,
hvor han,
introduceret af
Th. Bartholin,
optoges i Prof.
Georg Blaes’
Hus i 4
Maaneder. Under
dette Ophold
gjorde han, 7. Apr.
1660, sin første
store
anatomiske Opdagelse,
idet han
paaviste
Ørespytkirtlens
Udførselsgang
(ductus paroticus),
der senere af
Jan van Horne kaldtes ductus Stenonianus; den
var dog tidligere set af Needham (1655), der
dog først offentliggjorde sin Opdagelse 1667.
Da Blaes søgte at annektere Opdagelsen,
opstod en bitter Strid, af hvilken S. udgik som
Sejrherre, men han forlod dog Amsterdam og
lod sig 27. Juli 1660 immatrikulere ved Univ. i
Leyden, hvor han forblev i 4 Aar. Snart viste
de første Resultater af hans Studier sig i De
glandulis oris et novis earundem vasis
observationes anatomicæ (1661) og i Observationes
anatomicæ, qvibus varia oris, oculorum et
narium vasa describuntur, novique salivæ,
lacrymarum et muci fontes deteguntur (1662),
Arbejder, i hvilke han beskriver Taarekirtlerne,
Blodkarrenes Fordeling i Mundens og Næsens
Slimhinde og viser Taarernes Bet. Her
begyndte S. ogsaa sine grundlæggende
Undersøgelser over Hjertets og Musklernes Struktur.
Han viste, hvad man havde erkendt i Oldtiden,
at Hjertet var en Muskel, hvad der vel maa
betegnes som det største Fremskridt paa dette
Omraade siden Harvey’s Tid, og han
konstaterede, hvorledes Kar og Nerver træder ind i
Legemets Muskulatur, at denne bestaar af
Fibriller, der er samlede i Bundter; disse er
omgivne med en Hinde, der ogsaa trænger ind
mellem de enkelte Bundter. Han beskrev
Musklernes Leje og Tilheftningssteder og gav
væsentlige Bidrag til deres Fysiologi. Da et
Professorat var blevet ledigt i Kbhvn, vendte han hjem,
udgav 1664 De musculis et glandulis
observationum specimen; men da han ikke opnaaede
Ansættelse, rejste han til Paris, fra hvilken By
han ansøgte Univ. i Leyden om, at
Doktorgraden maatte blive tildelt ham uden mundtligt
Forsvar; dette tilstodes ham paa Sylvius’
Anbefaling 4. Decbr 1664 (se Elkjer i »Ugeskr.
f. Læger« 1924, Nr 24). I Paris holdt han
Demonstrationer i École de Médecine og holdt
ogsaa her det berømte Foredrag om Hjernens
Anatomi (dansk Oversættelse ved Vilh. Maar,
1903), hvis Indledning viser hele S.’s
videnskabelige Redelighed og overlegne Blik. S.
berejste derefter en Del af Frankrig, inden han
tog til Italien, hvor han slog sig ned i Firenze,
støttet af Storhertug Ferdinand II, der gjorde
ham til sin Livlæge og ansatte ham ved Sta.
Maria nuovas Hospital. Som sin Velynders
Rejseledsager fik han Lejlighed til at se forsk.
Dele ikke blot af Toscana, men af hele Italien,
og han kom derved ind paa de
naturvidenskabelige Studier, der gjorde ham til
Geologiens Grundlægger. Han udgav Elementorum
myologiæ specimen seu musculi descriptio
geometrica. Cui accedunt Canis Carchariæ
dissectum caput, et dissectus piscis ex canum genere
(1667). I disse Tillæg undersøger S. Hajens
Hudsystem, påaviser Høreorganet og viser
yderligere det ganske ukendte Fænomen, at
Dyr, der føder levende Unger, ogsaa har en
Æggestok. Han viser ogsaa, at de saakaldte
Glossopetræ er Forsteninger, og at disse kun
findes paa Steder, hvor der tidligere har været
Hav, og han kommer derved ind paa
Spørgsmaalet om Ændringerne i Jordskorpens
Overflade og Maaden, disse er kommet i Stand paa.
Med disse Problemer arbejder han i De solido
intra solidum naturaliter contento dissertationis
prodromus (dansk Overs.: »Foreløbig
Meddelelse . . . om faste Legemer, der findes naturlig
indlejrede i andre faste Legemer«, ved A.
Krogh og Vilh. Maar, 1902). Han skelner her
de Stendannelser, der ikke indeholder
Forsteninger, ud fra dem, der gør det, og paaviser,
at de første maa være de ældste. Han finder
ogsaa Loven om Kantvinklernes
Uforanderlighed i Krystaller. Han stod da paa sine
Ydelsers Tinde, og alt syntes at love en
 |
| N. Steensen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
