Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stefánsson, Vilhjálmur - Steffani, Agostino - Steffeck - Steffen, Gustaf Fredrik - Steffens, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolonisering, i det arktiske Omraade. S. er en
ypperlig rejsende og god Iagttager, men i
europæiske Øjne skæmmes hans Bøger af en vis
Trang til at sætte sig selv i Relief.
K. B.-S.
Steffani, Agostino, ital. Komponist,
(1654—1728), stammede fra det venetianske og
begyndte sin musikalske Løbebane som Kordreng
i Markus-Kirken, kom derfra i Kurfyrsten af
Bayerns Tjeneste og blev Elev af C. Kerll i
München, hvor han senere blev Hoforganist og
Leder af Hoffets Kammermusik, alt medens
han ogsaa slog ind paa den gejstlige Løbebane
og førte Titlen »Abbate«. Som Komponist vandt
han mange Laurbær ved en Række Operaer for
Hofscenen i München, og hans Prestige som
Operakomponist blev ikke mindre, da han
herfra avancerede til Hoffet i Hannover som
Kapelmester. Her og i Braunschweig fortsatte han
sin Operakarriere. Desuden komponerede han
en Del Kirkemusik, Instrumentalstykker og en
Række Duetter for Sopran og Alt, Duetti da
camera, der viser ham som en fin og fornem
Kunstner. En Række af disse Duetter findes i
Nyudgave i »Denkmäler d. Tonkunst i. Bayern«
Bd VI, 2. Hans Stilling som Kapelmester i
Hannover gik 1710 over til Händel, der i flere
Retninger staar i kunstnerisk Gæld til S. Selv
gled han mere og mere over i Diplomatiets
Rækker og vandt sine Sporer som Diplomat
ved at bringe Forhandlingerne om Hertugen af
Hannovers Ophøjelse til Kurfyrsteværdigheden
til en heldig Afslutning. Senere udnævntes S.
til pavelig Protonotar og Biskop af Spiga in
partibus. Sine sidste Værker skrev han under
Pseudonymet »Piva«, samme Navn, hans
Nodekopist førte. Kun en ringe Del af hans Værker
blev trykte. (Biografi 1902 af A. Neisser).
A. H.
Steffeck [’∫tæfæk], Carl Konstantin
Heinrich, tysk Maler, Litograf og Raderer, f.
1818 i Berlin, d. 1890 i Königsberg, uddannet paa
Akademiet i Berlin (F. Krüger, C. Begas) og en
kortere Tid i Paris under Delaroche, senere i
Rom; 1859 Prof., 1880 Direktør for Königsberg
Akademiet. S. var en betydelig, solid og
dygtig Kunstner, hvis Historiemalerier og
Dyrebilleder ses i mange offentlige Samlinger i
Tyskland: Berlins Nationalgaleri, Mus. i Königsberg
(»Bøffelspand«), Hamburgs Kunsthalle
(Rytterbillede, Moltke’s Ridehest m. m.) o. m. a.
(Litt.: 1914 udkom i Berlin »C. S.: seine Kunst,
sein Leben«).
A. Hk.
Steffen, Gustaf Fredrik, sv.
Socialhistoriker og Sociolog, f. 4. Maj 1864 i Sthlm,
studerede Naturvidenskaber, navnlig 1885—87
Mineralogi i Berlin, men kom her ind paa
sociale Studier, som han efterhaanden helt
kastede sig over. For at studere Englands sociale
Historie og moderne socialpolitiske Spørgsmaal
opholdt han sig 1887—97 i London, hvor han
ogsaa holdt Forelæsninger og udfoldede en
omfangsrig journalistisk Virksomhed.
1897—1902 studerede han ital. Socialhistorie i
Firenze, tog 1902 Doktorgraden i Rostock og blev
1903 ansat som Prof. i Socialøkonomi og
Sociologi ved Göteborgs Højskole. S. var 1910—16
som Socialdemokrat Medlem af Rigsdagens 1.
Kammer, men udelukkedes 1915 af Partiet p.
Gr. a. aktivistisk Propaganda (Deltagelse i
Krigen paa tysk Side). Foruden en stor Mængde
Tidsskriftartikler og Aviskorrespondancer har
S. offentliggjort »Studier öfver lönsystemets
historia i England« (2 Bd, 1895—99), udvidet tysk
Udg. heraf »Studien zur Geschichte der
Englischen Lohnarbeiter« (3 Bd, Stuttgart
1901—05), »Lönarbetaren och samhället« (1900),
»Sociale Studier. Försök till belysning av nutidens
samhällsutveckling« (7 Hæfter 1904—08),
»Lebensbedingungen moderner Kultur« (1909),
»England och Demokratismen« (1909), »Sociologi; en
allmän samhällslära« (1—5, 1901 ff.), »Das
Problem der Demokratie« (1912), »Bostadfrågan i
Sverige ur sociologiska och socialpolitiska
synpunkter« (1918), »Världsåldrarna« (1—3,
1918—20), »Socialiseringsfrågans förutsåttningar och
läge i England« (1921). S. blev 1912 Formand
for Bostadskomiteen, 1913 for Socialraadet og
1920 for Socialiseringskomiteen.
Sv. N.
Steffens, Henrik (Heinrich), Filosof og
Naturforsker, f. i Stavanger 2. Maj 1773, d. i
Berlin 13. Febr 1845. Paa fædrene Side var
Afstamningen holl., Moderen tilhørte den
danske Bang’ske
Slægt. S.’s
Barndomsaar
hengled under
Familiens stadige
Omflytninger.
1776 var
Faderen som
Regimentskirurg
forsat til
Trondhjem, tre Aar
efter gik
Rejsen til
Danmark, til
Helsingør, hvor
Drengen fik sin
første
Skolegang, senere
(1784) til
Roskilde og atter
tre Aar senere
til Kjøbenhavn, hvor S. blev Student 1790.
Kort efter kastede han sig over
naturvidenskabelige Studier, især Mineralogi og Geologi, Fag,
som dengang ikke doceredes ved Univ.; i St f.
underkastede han sig en Privateksamen ved
det naturhistoriske Selskab 1794, og dette
bekostede nu en Forskningsrejse for ham til
Norges Vestkyst. Men det blev en mislykket Færd,
S. følte sig under Ensomhedens Aag og fik
intet udrettet; det var vel under Trykket heraf,
at han indskibede sig i Bergen paa en
Grønlandsfarer og efter en meget besværlig Rejse
naaede til Hamburg. Nu oprandt drøje Tider
for S., og det lysnede først, da han fik
Tilladelse til at holde Forelæsninger som
Privatdocent ved Univ. i Kiel. Her skrev han sit
første Skrift, en Haandbog i Mineralogi, og her
modtog han den Indvielse i Filosofien, som
gjorde ham til en af det panteistiske
Natursystems mærkeligste Forkyndere. Gennem
Spinoza aabnedes Vejen, men det blev hans store
Læremester Schelling’s nys udkomne Skrifter
om Verdenssjælen og Naturfilosofien, som
 |
| H. Steffens. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
