Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffens, Henrik - Steffensen, Hans Christian - Steffensen, Johan Frederik - Steffensen, Poul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
byrdede Omslaget. 1798 opnaaede S.
Understøttelse af Fonden ad usus publicos til en
fleraarig Studierejse, hvis Hensigt var at uddanne
ham til en kyndig Bjergtekniker for Gruberne
i Norge. Men S. forstod Sagen uret. Han
vandrede til Jena, hvor han i et Par Aar fæstede
Bo i dette Romantikkens Hovedkvarter og
indgik aandeligt Fostbroderskab med Bevægelsens
betydeligste Navne, Mænd som Schelling,
Schlegel’erne, Tieck og Novalis. Frugten af
denne Blanding af Naturvidenskab, Filosofi og
romantisk Digtning blev det epokegørende Skr.,
»Beiträge zur inneren Naturgeschichte der
Erde« (1801), som i lang Tid var som en Bibel
for alle rettroende Naturfilosoffer. Der maatte
en udtrykkelig Paamindelse til fra Regeringens
Side for at bevæge ham til for en kort Stund
at drage til Freiberg og underkaste sig et
Kursus i Geologi.
I Efteraaret 1802 var S. atter i Kbhvn, og
under Synspunktet dansk Aandslivs Historie
falder hans Hovedgerning her som den, der
importerer Romantikken i dens mest udprægede
Skikkelse til Danmark. I to Vintersemestre,
1802—03 og 1803—04 holdt han her de berømte
Forelæsninger paa Elers Kollegium, der
samlede næsten alt, hvad der fandtes i
Hovedstaden af ung Intelligens (delvis udgivne som
»Indledning til filos. Forelæsninger« [1803]).
Vidnesbyrdene er talrige nok om, hvilket Indtryk
»Lynildsmanden« gjorde paa sine Tilhørere.
Det berømteste er Oehlenschläger’s om hans
døgnlange Samtale med S., under hvilken
denne foredrog ham hele Naturfilosofiens
Katekismus. Men ligesom hans Indflydelse blev kort
og overfladisk paa Oehlenschläger’s Digtning,
saaledes reagerede de andre aandelig sunde
danske Ungersvende efterhaanden over for den
halvtyske Doktors Forsøg paa at pine deres
Sjæleliv ind under sit filosofisk-panteistiske
Højtrykssystem. S., der ikke nærede smaa Tanker
om sin egen Bet., trak sig i Vrede tilbage, da
Regeringen ikke vilde understøtte hans
Virksomhed, og var saa heldig i Halle (1804) at
opnaa en Post som Prof. i Filosofi, Mineralogi,
Fysiologi og Naturhistorie. Til Tyskland blev
han knyttet Resten af sit Liv, 1811 forflyttedes
han til Breslau, 1832 til Berlin. Blandt hans
omfattende naturfilosofiske Produktion kan
fortrinsvis nævnes »Grundzüge der philos.
Naturwissenschaft« (1806), og fra hans sidste
Leveaar, da S. ogsaa havde faaet den lutheranske
Kirke indpasset i sit System, »Christliche
Religionsphilosophie« (1839). For Eftertiden har
hans store Selvbiografi »Was ich erlebte« (10
Bd, 1841—44) mere Interesse. (Litt: R.
Petersen, »Henr. S.« [1881]; Vilh.
Andersen, »Guldhornene« [1896], »Memoirer og
Breve«, XLVII).
J. Cl.
Steffensen, Hans Christian, dansk
Embedsmand og Politiker, f. 22. Novbr 1837 i
Hammelev i Sønderjylland som Søn af
Gaardejer Nis S., d. 4. Septbr 1912. Han blev 1859
Student fra Haderslev Skole og 1864 cand. jur.
Efter nogle Aars Virksomhed som
Retsbetjentfuldmægtig og Assistent i Kultusministeriet blev
han 1872 Auditør, i hvilken Egenskab han
virkede først i Aalborg, siden i Kbhvn, indtil han
1883 udnævntes til Generalauditør. — 1879
valgtes han til Folketingsmand for
Aalborg-Kredsen, men faldt ved det nærmest følgende Valg
1881, hvorefter han 1883 valgtes i
Frederiksberg-Kredsen for Aaret efter at fortrænges
derfra, endnu inden hans Valg var godkendt af
Folketinget. 1888 udnævntes han imidlertid til
kongevalgt Landstingsmand, og først i denne
Stilling var det, hans politiske Evner fik
Lejlighed til fuldt at gøre sig gældende. Han viste
sig hurtig i Besiddelse af en ualmindelig
Arbejdskraft, skarp jur. Sans og Evne til politisk
Forhandling. Han benyttedes som Ordfører i
en Mængde Udvalg, var bl. a. i en Række Aar
Finanslovordfører, og siden 1890 var han
en af Landstingets Viceformænd. 1894 blev
han en af Hovedmændene fra Højres Side for
det politiske Forlig, og hans Virksomhed her
blev saa stærkt kritiseret fra forsk. Sider i
Højre, at han Aaret efter traadte tilbage fra sin
Stilling som Medlem af Partiledelsens
Forretningsudvalg. I de flg. Aar iagttog S. en vis
Tilbageholdenhed i de politiske Stridsspørgsmaal
inden for Højre, men stod dog under
Ministeriet Reedtz-Thott den Estrup’ske Gruppe
nærmest. Henimod Slutn. af det Hørring’ske
Ministerium løsnedes dog hans Forbindelse med
Højreflertallet, og sammen med Grev Frijs og
Reedtz-Thott dannede han Gruppen »de otte«,
som foreløbig blev staaende inden for
Landstingets Højre. Da Modsætningerne inden for
dette imidlertid efter Ministeriet Sehested’s
Tiltræden blev saa stærke, at de førte til en
fuldstændig Sprængning, traadte S. ud tillige med
de øvrige og var efter Landstingsvalget 1902
med til at danne det »frikonservative« Parti,
der traadte i venskabeligt Forhandlingsforhold
til Venstreministeriet. Oktbr 1907 valgtes han
til Landstingets Formand, men afgav efter 2
Aars Forløb dette Hverv. Juli 1910 tog han
Afsked fra Embedet som Generalauditør.
N. N.
Steffensen, Johan Frederik, dansk
Matematiker og Livsforsikringsmand, f. 28. Febr
1873 i Kbhvn. S. blev Student fra
Metropolitanskolen 1890, cand. jur. 1896 og vandt 1912
Doktorgraden ved Afh. »Analytiske Studier med
Anvendelse paa Taltheorien«. Han var Medlem af
Forsikringsraadet og Raadets Sekretær 1904—14,
derefter indtil 1917 Direktør i
Livsforsikringsselskabet »Tryg«; 1919 blev han Docent og 1923
Prof. i Forsikringsmatematik ved Kbhvn’s Univ.
Siden 1918 er han Medredaktør af
»Skandinavisk Aktuarietidsskrift«; 1922—24 var han den
danske Aktuarforenings Formand. S. har
udført et betydeligt Arbejde inden for sit Fag i
disse Virksomheder og gennem sit
Forfatterskab, der indeholder Lærebøgerne »Matematisk
Iagttagelseslære« (1923) og »Interpolationslære«
(1925) samt en Række Afh. i
Aktuarietidsskriftet og i Journal of the Institute of actuaries.
I andre Afhandlinger har han behandlet
Emner fra Funktionslæren og Talteorien.
Chr. C.
Steffensen, Poul, dansk Maler, f. i
Vejerslev 2. Decbr 1866, d. 26. Maj 1923. Elev af
Akademiet 1887—92. Har fra 1892 udstillet
Malerier, mest Landskaber og Dyr; desuden
virket som Illustrator af populære Bøger.
P. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
