Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stellio - Stellit - Stellwags Symptom - Stelznerit - Stemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stellio. Med dette Navn betegnedes tidligere
en Del forsk. Firbeneformer, hørende til de i
den gl. Verden levende Jord-Agamer. De fleste
af disse henregnes nu under selve Slægten
Agama og er gennemgaaende ret plumpe Dyr
med en forholdsvis kort Hale og ofte af et
ejendommeligt Udseende, idet Skælklædningen
paa visse Steder, f. Eks. paa Baghovedet, er
omdannet til spidse Torne. Farvetegningen
dannes gerne af brunlige ell. graalige
Farvetoner, men kan stundom alligevel være ret
livlig. De herhen hørende Former er alle af
uanselig Størrelse og hører hjemme i Afrika,
Sydasien og Sydøsteuropa, hvor de opholder sig i
klippefulde Egne dækkede af sparsom
Vegetation.
R. H. S.
Stellit, en Art Hurtigstaal, der dog slet ikke
indeholder Jern, men bestaar halvt af Kobolt
og halvt af Molybdæn, Krom og Volfram. Det
bruges i støbt Tilstand uden at være smedet
ell. hærdet, blot slebet, og kan arbejde med 3
Gange Hurtigstaalenes Hastighed.
E. Su.
Stellwags Symptom [’∫tælva.gs-] er et
Fænomen, der optræder ved Basedow’s Syge og
bestaar i, at Patienten sjældent blinker.
K. H. K.
Stelznerit, et Mineral af Sammensætning
CuSO4,2Cu(OH)2, der er fundet som grønne,
stærkt glinsende, rombiske Krystaller ved
Remolinos i Chile.
O. B. B.
Stemann, en fra Westfalen stammende Slægt,
der føres tilbage til Justus S. (1539—1603),
som var Købmand i Hamburg. Hans Søn,
Præst ved Skt Nicolai Kirke smst., Mag.
Johan S. (1602—76), der i nogle Aar havde været
Præst ved Skt Petri Kirke i Kbhvn, blev Fader
til Dr. theol. Just Valentin S. (1629—89).
Denne tog Magistergraden i Wittenberg og
kaldtes 1655 til at være tysk Garnisonspræst i
Helsingør og Slotspræst paa Kronborg, hvorfra
han 1659 fortrængtes af Svenskerne. Aaret efter
kom han tilbage til sit Embede, som han
forestod med Kraft og Dygtighed, og udnævntes
endelig 1688 til Generalsuperintendent og
Kirkeraad i den kongelige Del af Holsten. Bl. hans
mange Børn skal nævnes Sekretær i Danske
Kancelli Johan Valentin S., der blev
Fader til Sognepræst til Magleby Johan
Frederik S. (1696-1742) og til
Branddirektør i Segeberg, Konsul honorarius, Etatsraad
Poul Christian S. (1699-1770). Den
første af disse Brødre var Fader til Amtsforvalter
i Husum, Etatsraad Henrik Hirnklov S.
(1733—1800), hvis Søn, Husfoged og
Slotsforvalter sammesteds, Kaptajn, Justitsraad
Christian Carl S. (1770-1818), blev Fader til
Geheimekonferensraad Christian Ludvig
Ernst S. (s. d.), der 19. Jan. 1848 blev optaget
i den danske Adel med flg. Vaaben: Skjoldet
delt af Sølv, hvori en trearmet Guld-Lysestage
med brændende Lys, og blaat, hvori en Sølv
Kugle med et opstaaende Guld-Kors, paa
Hjelmen to Vesselhorn, henh. delt af Sølv, blaat og
Guld og af blaat, Guld og Sølv. Han blev Fader
til den ugifte Kontorchef i Kultusministeriet
Frederik Julius Georg Wilhelm S.
(1844—1910) og til Kammerherre Carl
Gustav Wilhelm Heinrich S. (f. 1845) s. d.).
Dennes ældste Søn, Kaptajn, Kammerjunker
Johan Daniel S. (f. 1887), er Kontorchef i
Krigsministeriet; en Datter, cand. mag.
Ingeborg Helga Frederikke Amalie S.
(f. 1889), blev 1921 Lektor i skandinaviske Sprog
ved det polske Univ. i Posen. — Ovenn.
Etatsraad P. C. S. blev Fader til
Geheimekonferensraad Christian Ludvig S. (1730-1813),
til den barnløse Generaltolddirektør i
Hertugdømmet Slesvig samt Rendsborg og Kiel
Konferensraad Frederik Henrik S.
(1735—91), der 28. Aug. 1782 blev adlet med Broderens
nedenn. Vaaben, og til Vicekansler og 1.
Overretsraad ved Overappellationsretten i Slesvig,
Konferensraad Ernst Johan Peter S.
(1737—1814), der ligeledes blev adlet nævnte
Dag, men hvis Efterslægt ikke mere lever her i
Landet. Den ældste af disse tre Brødre
begyndte Embedsbanen 1754 som Sekretær i
Tyske Kancelli, hvor han 1771 blev Deputeret med
Slesvig som sit særlige Dept. Han virkede Tid
efter anden med stor Arbejdsevne og Dygtighed
inden for forsk. Kollegier, blev Finansminister
1782 og var Statsminister 6.—14. Apr. 1784. Faa
Dage efter udnævntes han til Amtmand i
Haderslev og var endelig Overpræsident i Altona
1789—1808, hvorefter han hædredes med
Elefantordenen. Ved Patent af 29. Jan. 1777 optoges
han i den danske Adel med flg. Vaaben:
Skjoldet firdelt af Sølv og Guld med et Hjerteskjold
af samme Udseende som det Skjold, der senere
blev givet til ovenn. Geheimekonferensraad C.
L. E. S., paa Hjelmen et af Guld, blaat og Sølv
og et af Sølv, blaat og Guld delt Vesselhorn,
Skjoldholdere var en guldbevæbnet,
naturligfarvet Ørn og en naturligfarvet Trane, begge
udadseende. Han var Fader til
Kancellipræsident, Overkammerherre Poul Christian S.
(s. d.), til Amtmand i Aabenraa og Løgumkloster
Amter, senere Administrator for Grevskabet
Rantzau, Kammerherre Otto Johan S.
(1774—1865), til Chef for Livregimentet lette
Dragoner, Oberst, Kammerherre Julius S.
(1778—1832) og til Hofchef hos Landgrev Carl af
Hessen, Land- og Søkrigskommissær i det
slesvig-holstenske nationale Distrikt, Major,
Kammerherre Siegfried Leopold S. (1788—1865),
der 1852 blev slettet af Embedsetaten.
Overkammerherrens Søn, Stiftamtmand i Aalborg,
Kammerherre Christian Ludvig S. til
Store Restrup (1791—1857), blev Fader til
denne Linies sidste Mand Kammerherre, Etatsraad,
cand. juris Johan Andreas S. til Store
Restrup (1825—1904). Den nævnte Administrators
ældste Søn, Amtmand i Aabenraa og
Løgumkloster, Kammerherre Christian S.
(1804—70), nedlagde sit Embede 1848; en yngre Søn,
Amtmand i Neumünster, Dr. juris Christian
Conrad Sophus S. (1816—95), der gik i
Preuss. Tjeneste, fik ved Patent af 14. Juni 1889
Ret til at føre Navnet S.-Charisius og det
friherrelige Marselis’ske Vaaben i Forbindelse
med sit eget, idet han havde tiltraadt
Besiddelsen af det for Stamhuset Constantinsborg
substituerede Fideikommis. Den ovenn. Hofchef S.
L. S. var Fader til Juristen Christian
Wilhelm Georg Leopold S. (1816—82).
Denne var dansk Legationssekretær i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
