Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stempelafgift - Stempelakten - Stempelbesvigelse - Stempelfalsk - Stempelfrihed - Stempelhammer - Stempellov - Stempelmærker - Stempelskæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes Børsskat (s. d.), der indførtes ved
Lov af 1915, og hvis Satsers Størrelse gentagne
Gange er forandret, sidste Gang ved Lov af 1.
Apr. 1922, hvorefter Skatten udgør 60 Øre for
hver 200 Kr ell. Dele deraf. Overtrædelse af
Stempellovgivningen medfører Bødeansvar (se
Stempelbesvigelse), men Dokumentet bliver
ikke af den Grund ugyldigt. Væsentlig af
Hensyn til Stempelpligtens Gennemførelse er det
som Regel forbudt at udstede stempelpligtige
Dokumenter til Ihændehaveren.
C. T.
I Norge gælder fremdeles L. om S. af 9.
Aug. 1839, som dog i Tidens Løb er undergaaet
adskillige Modifikationer. Saaledes blev S. paa
Retsdokumenter ophævet i Forbindelse med
Sportelloven af 1897, og i H. t. L. 17. Marts
1902 er der lagt S. paa Veksler. S. erlægges af
Testamenter, Mutingsbreve og Fristbevillinger,
Ægtepagter og Interessentskabskontrakter med
faste Beløb. Af Adkomstdokumenter vedk. fast
Ejendom ell. Skib og af forsk. andre
Dokumenter vedk. Rettigheder i fast Ejendom
ligesom ogsaa af Veksler erlægges S. efter en med
Værdien stigende Skala. Siden 1915 er ogsaa
Købekontrakter ved Udstedelsen underkastet
samme S. som for Adkomstdokumenter bestemt.
For Budgetaaret 1923—24 indbragte S. af
Dokumenter 8837406 Kr, af Spillekort 175679 Kr.
K. Ø.
Stempelakten var en Lov, som Ministeriet
Grenville 1765 fik vedtaget i det eng.
Parlament med det Formaal at beskatte de amer.
Kolonier med 100000 £ St., en Sum, der
skulde anvendes til Underhold for den Hær paa
10000 Mand, der efter Kanadas Erobring og
Syvaarskrigens Afslutning stod i Amerika til
Kolonisternes Beskyttelse. Pengene skulde
skaffes til Veje ved Salg af Stempelpapir i
Amerika, og paa dette alene maatte retsgyldige
Dokumenter og Overenskomster affattes. Men da
den eng. Regering vilde indføre dette
Skattepaalæg uden at faa Bevilling af de enkelte
amer. Koloniforsamlinger, vakte det stor
Harme hos Amerikanerne. En Stempelaktkongres
af 9 Koloniers Afsendinge protesterede derimod
i New York 1765, mange Steder brændte man
Stempelpapirerne ell. tilføjede de
Embedsmænd Overlast, som skulde sørge for Salget
af dem. Skønt Kong Georg III billigede
Stempelloven, maatte derfor Ministeriet Rockingham
ophæve den 1766. Men de Uroligheder og den
Protest, den havde vakt, dannede en
Indledning til Frihedskrigen.
(J. L.). H. J-n.
Stempelbesvigelse, Undladelse af at
forsyne stempelpligtige Dokumenter med de af
Loven foreskrevne Stempelmærker straffes i
Danmark med en Bøde af det femdobbelte
Takstbeløb, dog ikke under 2 Kr. Bøderne
paalægges i Kbhvn af Finansministeriet, uden for
Kbhvn af Amtmanden, under Rekurs til
Finansministeriet, og paalægges saavel Udsteder som
Modtager af det stempelpligtige Dokument.
Anser nogen sig forurettet ved Ministeriets
Afgørelse, kan han i Løbet af 6 Uger forlange, at
Spørgsmaalet afgøres ved Rettergang under en
mod ham efter Administrationens
Foranstaltning anlagt Sag (L. Nr 113 af 1. Apr. 1922).
A. Gl.
I Norge straffes S. med Bøder og i
Gentagelsestilfælde med Bøder ell. med Fængsel
indtil 4 Maaneder (Strfl.’s § 406). Er
Undladelsen af at erlægge Stempelafgift ikke sket i
svigagtig Hensigt, bliver i Reglen dobbelt
Afgift at erlægge.
K. Ø.
Stempelfalsk. Dansk Strfl.’s § 278
straffer den, der falskelig forsyner Varer ell.
andre Genstande med et offentligt Stempel eller
Mærke, der skal afgive Borgen for sammes
Ægthed ell. Godhed, ell. som svigagtig tilvender
sig saadant Stempel ell. Mærke paa
Genstande, der ikke egner sig dertil, saavel som den,
der uhjemlet anbringer andres (ɔ: Privates)
Mærke ell. Stempel paa Varer, der er af
væsentlig ringere Beskaffenhed end den, som
Stemplet ell. Mærket antyder, med Fængsel,
ikke under Fængsel paa Vand og Brød i 5
Dage, ell. med Forbedringshusarbejde indtil 2
Aar, under særdeles skærpende
Omstændigheder med Strafarbejde indtil 6 Aar. For
falskelig Anbringelse af private Stempler paa
Varer, der ikke er af væsentlig ringere
Beskaffenhed, er Straffen Bøder ell. Fængsel; en
tilsvarende Nedsættelse er derimod ikke
foreskrevet for falskelig Anbringelse af offentligt
Stempel.
A. Gl.
I Norge straffes Forfærdigelse ell.
Anskaffelse af falsk Stempel, bestemt til
Dokumentfalsk, med Fængsel indtil 3 Aar (Strfl.’s §
186). Usand tjenstlig Stempling straffes med
Tjenestens Tab ell. Fængsel indtil 3 Aar, men
indtil 6 Aar, saafremt Vedk. har handlet i
Hensigt at skaffe sig eller andre en
uberettiget Vinding ell. at skade nogen (§ 120). For
falsk Stempling af Metalarbejder er Straffen
Bøder ell. Fængsel indtil 6 Maaneder (§ 375),
for Bedrageri ved falsk Stempling af Guld- og
Sølvarbejder Fængsel indtil 6 Aar (§ 271, 2).
K. Ø.
Stempelfrihed, se Stempelafgift.
Stempelhammer, en ret tung eenhaands
Hammer, paa hvis Bane der er et ophøjet
Navnetræk (Skovejerens) ell. et andet Stempel.
S. blev brugt, ved Salg af Træer paa Roden, til
Mærkning dels af Stammen, dels af Stubben,
som vilde blive tilbage, naar Træet fældedes;
Hensigten var Kontrol med, at kun de solgte
Træer blev taget bort. Mærket blev slaaet ind
i selve Veddet, idet der begge Steder forud
huggedes en Blis, hvorfor den ene Ende af S.’s
Hoved ofte var formet som en Økse.
C. V. P.
Stempellov, en Lov, hvis Formaal er at
ordne Stempelbeskatningen, særlig saadanne
Love, der kodificerer og optager i sig de
gældende Bestemmelser angaaende den nævnte
Beskatning. Den nugældende S. for Danmark er
af 1. Apr. 1922 (se i øvrigt Stempelafgift).
C. T.
Stempelmærker, se Stempelafgift.
Stempelskæring kan foregaa direkte i blødt
Staal ved Gravstik og Punsler, navnlig naar
der ikke stilles større Fordringer til Stemplet;
ellers stikkes først et Kontrastempel, dette
hærdes og afpræges dernæst i blødt Staal; heri kan
saa yderligere ved Punsler Bogstaver slaas ind,
man hærder, pudser, og Prægestemplet er
dermed færdigt. Hærdningen af Stemplerne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
