Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stempelskæring - Stempling - Sten ell. Steen - Sten (i Lægevidenskaben) - Sten (i Betonteknikken) - Sten, kunstige, Kunststen - Sten, litografisk - Sten, lydisk - Sten, Daniel - Sten, de Vises - Sten, John - Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskelig; for at undgaa Glødskal maa de
under Opvarmningen være indpakkede i
Kulpulver; ved Hærdningen maa man, for at de ikke
skal springe, søge at fremskynde Midtens og
forsinke Randens Afkøling. I den senere Tid
har man anvendt Kopiermaskiner til S.
(F. W.). D. H. B.
Stempling, d. s. s. Sammenrottelse (jfr D.
L. 6-4-3).
Sten ell. Steen (oldn. Steinn), nordisk
Mandsnavn; det indgaar i Stednavne (f. Eks.
Stenstrup) og er bevaret i Brug op gennem
Tiderne, og forekommer i sammensatte
Personnavne baade som Forled og Efterled (Stener,
Stenthor; Østen, Torsten).
G. K-n.
Sten kalder man i Lægevidenskaben
Konkrementer, der har naaet en vis Størrelse,
i Modsætning til de mindre Konkrementer, der
kaldes Grus og Sand. Der er dog ikke
nogen ganske bestemt Grænse for den Størrelse,
ved hvilken Navnet S. benyttes. Det afhænger
noget af Stedet, hvor Konkrementet findes, og
om det forekommer enkeltvis ell. i Masser. I
Blæren vilde man saaledes godt kunne betegne
et Konkrement som Grus, medens et af samme
Størrelse i Urinlederen vilde kaldes en S.
Haardheden er vekslende for de forsk. S. Visse
S. i Nyre og Blære kan naa meget stor
Haardhed, medens Galde- og Tarmsten gerne er
bløde og skøre. Om Sammensætningen og
Dannelsen af disse forsk. Arter af S. se i øvrigt
Konkrement, Galdesten,
Blæresten, Nyregrus, Tarmsten m. fl.
(E. A. T.). V. Sch.
Sten bruges i Betonteknikken som
Størrelsesbetegnelse; Betonen fremstilles af S., Sand,
Mørtelstof og Vand, og Grænsen mellem de to
førstnævnte Bestanddele trækkes i Danmark
saaledes, at hvad der bliver liggende paa et
Sold med cirkulære Huller, 5 mm i Diameter,
er S., det, der gaar igennem, er Sand.
E. Su.
Sten, kunstige, Kunststen, kaldes i
Modsætning til Mursten og naturlige Stenarter
forsk. til Bygningsbrug fremstillede Sten. Stor
Bet. har Kalksandsten, der fremstilles af
Kvartssand, blandet med c. 13 % læsket Kalk,
hvilken Blanding formes og hærdnes,
sædvanlig ved Hjælp af Damp under Tryk. Herved
indgaar Kalken Forbindelse med Kiselsyren i
Sandet, saaledes at der dannes kiselsur Kalk,
som sammenkitter Sandskornene, hvorved der
faas en sandstensagtig Masse, ligesom en Del
af Kalken omdannes til kulsur Kalk, der
virker paa samme Maade. Undertiden tilleder man
i denne Hensigt Kulsyre til Trykkedlen,
undertiden tilsættes yderligere Vandglas, ligesom
Fremstillingsmaaden ofte varieres paa forsk.
Maade. I øvrigt fremstilles ogsaa k. S. af
Blandinger af Cement med Skærver, Grus, Sand og
andet Fyldstof, eventuelt med paafølgende
Hærdning med Vandglas. Til Brug indvendig i
Bygninger anvendes ofte forsk.
Gipskompositioner o. l.
K. M.
Sten, litografisk
(Solnhofen-Skifer), en lys, graa ell. gullig
Mergelkalksten af yderst finkornet og homogen
Beskaffenhed, forekommer ved Solnhofen (mellem
Nürnberg og Augsburg) i Bayern, hvor den
brydes i en Række kolossale Stenbrud. Den
skilles efter Lagdelingen i tynde Plader, ofte
endog saa tynde, at de bruges til Tagsten; for
øvrigt anvendes den til Bygningssten, Fliser,
og de fineste Varieteter til Litografi. Dens geol.
Alder er øvre Jura (Tithon); den antages opr.
afsat som fint Slam i lidet dybe Bugter med
roligt Vand, og den har naaet en særlig
Berømmelse ved de, indtil de fineste Detailler
bevarede, interessante Forsteninger, som
efterhaanden er fremdragne af den. Saaledes
Archæopteryx (den ældste kendte Fugl), talrige
Flyveøgler, Fisk, Krebs og Insekter.
(N. V. U.). O. B. B.
Sten, lydisk, se Kiselskifer og
Probering.
Sten, Daniel, d. s. s. Lange, Ina.
Sten, de Vises, se Kemi, S. 769.
Sten, John, sv. Maler, f. 1879 i Hudiksvall,
d. 1922 paa Øen Bali (Sunda-Ø). S. var til en
Beg. en af de ivrigste sv. Kubister; han
afdæmpede efterhaanden det kubistiske, men
vedblev at være en talentfuld Formens
Kunstner. Han malede »Opstillinger«, Landskaber
(der ofte syntes villet antinaturalistiske i
deres maleriske Pêle-mêle), Genrestykker etc., en
Kunst, der kunde virke urolig, men æggede
ved sin blodfyldte Kolorit, maleriske Kraft og
store dekorative Evne. Göteborg-Udstillingen
1923, der havde en stor Samling af hans
Arbejder, viste bl. a. i nogle Billeder fra hans
allersidste Dage hans store maleriske Kunnen
(Akvarellerne [1922] fra Java og Bali med de
skønne, dybe Farver); her saas ogsaa hans
store »Källan« (tre nøgne Kvinder) fra
Göteborg-Museet. Efter S.’s Ønske kom en udvalgt
Samling af hans rige Produktion til
Hudiksvall-Mus. (Litt.: »J. S., Några Minnesblad«,
udg. af »Helsinglands Fornminnessällskap«
(Hudiksvall 1925).
A. Hk.
Stenalderen er siden den danske Forsker
C. J. Thomsen’s Tid den alm. Betegnelse for
det ældste af de store forhistoriske Tidsrum;
i Danmark efterfulgtes den af
Bronzealderen, der atter senere veg for Jernalderen,
hvis sidste Aarhundreder er delvis historisk
belyste. Dette Periodesystem blev først anvendt
for Danmark, men har vist sig, med nogen
Modifikation, at have almen Gyldighed saavel
for Europa som for de fremmede Verdensdele,
hvor dog Undersøgelserne endnu kun er
foretagne i begrænset Omfang.
Overalt har S. været Menneskets tidligste
Kulturtrin. Den falder i vor Verdensdel i et
ældre og yngre Tidsrum, den palæolitiske og
neolitiske Tid (Oldstenalder—Nystenalder). Den
palæolitiske Tid falder sammen med de yngre
Tidsafsnit af den sidste store geologiske Periode,
Kvartærtiden. Forud for denne, i den tertiære
Tid, er Menneskets Tilværelse derimod hidtil
ikke sikkert paavist. Der er vel gjort Forsøg
paa ved Hjælp af saakaldte Eoliter fra
formentlig tertiære Lag, Flintstene, hvoraf der
hist og her er afsprunget mindre Fliser, og
som til Forskel fra de egentlige Flintoldsager,
der er tildannede med en bestemt Form af
Redskabet for Øje, kaldes brugsdannede (formede
ved selve deres Anvendelse), at hævde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
