Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jylland, dog sjælden over Limfjorden, og til
sidst sammensmelter med den ældre Kultur.
Hele Perioden igennem nedlægges hos den
døde hans nærmeste Ejendom, hans Økse og
Kniv, de Ting, han var vant til at bruge, og de
Smykker, han bar. Ogsaa findes ofte Lerkar,
der antagelig har gemt Farkosten for den lange
Rejse. Som Følge heraf blev det ofte en Mængde
Genstande, der ophobedes navnlig i
Jættestuerne. Anseligere Fund gemmes i Nationalmuseet
bl. a. fra Uggerslev (Odense Amt), Flintinge
Byskov og Rødby Landsogn (begge Laaland),
Kulby og Aarby (Holbæk Amt), Gundsølille og Ejby
(Kbhvn’s Amt), adskillige fra Møen o. s. v. Fra
Jylland er Fundene gennemgaaende smaa;
større Fund er dog bl. a. fremdragne ved
Bigum i Viborg Amt og Hagebrogaard ved Karup
Aa. Men ligesom Gravbygningerne og de Ideer,
der maa have ligget bag dem, vidner om
den stigende Kultur, saaledes ses det raske
Fremskridt i høj Grad i Vaaben og Redskaber.
Alt formes bedre og smukkere, større og mere
formaalstjenligt. Formerne veksler og
differentieres. Medens man i Dyssetiden bruger den
flade, skarpnakkede Flintøkse, med eller uden
Slibning, afløser man den i Jættestuetiden med
den tyknakkede, som i lidet vekslende Form
bevares, til Metalkulturen bragte den til at
forsvinde. I disse Former ses tillige tydelig
Forholdet mellem dansk og alm. europæisk S. Den
tyndnakkede er fælles, den tyknakkede
ejendommelig for Norden. Der udformes af Flinten
Save, Knive, Seglblade o. s. v. Mange af dem,
ell. de fleste, har haft Træskæfte, som nu kun
meget sjælden er bevaret. Pilespidser af mange
forsk. Former udarbejdes med lette, fine Hug,
der nødvendig forudsætter en langvarig
Haandværksduelighed. De ofte ganske tynde Spyd-
og Dolkblade tildannes med Glat- og
Parallelhugning af en Regelmæssighed og Sikkerhed,
der til alle Tider har vakt Beundring for den
Haandens Duelighed og Øjets Smag, der
dannede dem. Lerkarrene formes snart som en
Art Flaske med lang, snæver Hals, snart til
Bægere, snart atter til større Krukker og
Forraadskar, næsten altid med ejendommelige,
simple Ornamenter i vel formet og tyndt
udarbejdet Lermasse. Af Bjergarter endelig
dannes Arbejdsøkser, snart med Skaftleje bagtil,
snart med Gennemboring for Skaftet. Navnlig
i Jylland udvikler sig heraf den smukke
Stridsøkse, der atter gennemløber sin egen
Udvikling, til man i de sidste, trinde »Hamre«
ligesom føler Metallets Form gengiven i Stenen, og
den ny Bronzealder tydelig er rykket nær.
Fra den ældre S.’s Jæger- og Fiskerfolk og
dets i det hele lave Kulturtrin er Overgangen
sket til det fast bosiddende Folk, til
Agerdyrkning og Husdyrhold. Ogsaa fra den yngre S.
kendes en Række Bopladser. Deres Ydre er
mindre kendeligt og anseligt end
Skaldyngernes. Strandskallerne mangler helt ell. er kun
til Stede i ringe Omfang. Kulturlaget
indeholder overvejende Rester af opløste organiske
Dele og skiller sig lidet fra den alm. Muld. Som
Følge heraf har de længe undgaaet
Opmærksomheden og kendes endnu kun i et forholdsvis
ringe Antal. Større Undersøgelser er
foretagne i Bopladser ved Signalbakken ved
Aalborg, Ørum Aa (ved Kolindsund) og Lejre Aa.
Andre kendes fra Knudsbjerg ved Thisted,
Anholt og Hesselø, Bulbjerg, Helnæs (Fyn),
Christiansminde (ved Svendborg), Maribo Sø o. fl.
St. Paa disse Pladser, der i Enkelthederne
frembyder afvigende Forhold, forefindes nu
Knoglerne af den alm. Okse, Faar, Svin og
mulig Ged; Hesten synes derimod ikke at være
kendt. Dels fra Fund af forkullet Korn, dels
og navnlig fra Aftryk i Væggen af Lerkar, i
hvis Masse Kornene ved Lerets Æltning
jævnlig er komne ind, vides det, at der dyrkedes
Byg, Hvede og Hirse. Endelig bliver Ravet det
alm. anvendte Materiale til en rig Variation af
Smykker; ogsaa den nordiske Ravhandel tør
antages at være begyndt i Stenalderen. Andre
Fund synes at maatte tydes som Vidnesbyrd
om Stenalderfolkets religiøse Forestillinger.
Ofte er i Mark og Mose fundet henlagt Sager,
der dels maa opfattes som hengemte eller
deponerede Genstande, dels, især hvor et større
Antal ensartede Stykker optages, som
Votivgaver til Guderne: 30 Spyd ved Skræm, 46 fra
Agersted Bakker, begge Hjørring Amt, 89
Redskaber ved Fjeldsted, Sønderjylland, 30 Spyd,
22 Save, 1 Pilespids, 28 tildannede Skiver og
Spaaner fra Gjeraa, Hjørring Amt, 18
Spydspidser ved Højerup, 19 lignende ved
Vildmandsgaarden, begge Stevns. I Forening med
de mægtige Gravbygninger og den store
Omsorg for den døde synes dette at maatte være
Vidnesbyrd om ejendommelige religiøse
Forestillinger og en primitiv Udødelighedstro.
Om Boligerne vides kun lidet. Fra Gribskov
stammer nogle Lerklininger, der kan have
dannet den ydre Beklædning til en Husvæg af
Risfletningerj dette er saa at sige alt.
Den yngre S. er en for det meste af Europa
fælles Kulturfase. Mod N. har den været
udbredt til Dele af Norge, i Sverige op til
Skovene, dog at Oldsager (men ikke Grave) er fundne
højt op i Mellemsverige. Fremdeles har den
omfattet Mellemeuropa til Weichselen, og hele
Sydeuropa som ogsaa Kulturlandene om
Middelhavet. Særlig Interesse frembyder Grækenland
og Ægypten.
I Grækenland er en S. først i nyere
Tid nøjere paavist. Omkring 1870 blev der
dog allerede af Privatmænd tilvejebragt mindre
Samlinger af de for dette Land lidet
iøjnefaldende Oldsager. Den palæolitiske Tid synes
ikke at være repræsenteret, og heller ikke
Nystenalderen er særdeles rig. De fleste
Genstande er forfærdigede, ikke af Flint, men af
en noget lignende, i sin Oprindelse vulkansk
Stenart, den blanke, sorte Obsidian, der
kun forekommer paa enkelte Steder, navnlig
paa Øerne Thira (Santorin) og, særlig god, paa
Melos. Gravfund kendes ikke; derimod haves
gode Bopladsfund og et enkelt Depot- (eller
Votiv-)fund. Der foreligger desuden en Del
spredte Genstande fra Messenien, Argolis,
Arkadien, Korinth, Boiotien, Attike, samt Euboia,
Amorgos og Pellene. Det bedste Bopladsfund er
fra Fylakopi paa Melos, der synes at have været
et Centralpunkt med fabriksmæssig Udnyttelse
af det vigtige Stof. Allerede her er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
