Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenalderen - Stenart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metallet (Bronzen) i begyndende Brug. Foruden
Sager af Obsidian haves enkelte Redskaber,
navnlig Økser, af andre Stenarter. Alt er af ringe
Størrelse, Typerne faa. Kulturtrinnet svarer til
den danske yngre S.’s ældre Tid (butnakkede
og spidsnakkede Økse), medens de yngre ikke
er repræsenterede. Endnu i Kongegravene i
Mykene, der tilhører Bronzealderen, fandtes en Del
Pilespidser af Obsidian, og i lignende, isolerede
Tilfælde kan Stenen som Raamateriale have
holdt sig i Brug en lang Tid, men ellers
medførte den lette Adgang til Metallet (Cypern), at
dette hurtig trængte frem, og hermed fulgte
atter, at S. kun fik en meget begrænset
Varighed. Undersøgelserne er endnu kun faa i Tal
og lidet fuldstændige; dog synes det, at
Kulturen kun i ringe Grad var paavirket fra
Ægypten, mere fra Lilleasien. (Mindre Samlinger af
gr. Stenoldsager findes i Nationalmuseet og i
Glyptoteket i Kbhvn).
Ogsaa for Ægyptens Vedk. har
Undersøgelser fra nyere Tid, især ved W. H.
Flinders Petrie og J. de Morgan, ført til
Erkendelsen af store, forhistoriske Tidsrum. Som i
Mellemeuropa maa der skelnes mellem en
palæolitisk og neolitisk Periode, dog at Oldsagerne fra
den førstnævnte endnu kun foreligger spredt.
Det er Stensager af lignende primitiv og raat
tildannet Art som fra Hulefundene i Europa (og
i øvrigt fra hele det øvrige Afrika). Ogsaa her
tyder Fundene paa, at Naturforholdene var
noget anderledes end nutildags. Meget talrigere
og videnskabelig værdifuldere er de neolitiske
Fund, der særlig har belyst den ægyptiske S.’s
Slutningstid. Mærkeligt svarende til de
nordeuropæiske Forhold deler Oldsagerne sig ogsaa
her i 2 Grupper med væsentlig forsk.
Redskabsformer, 1) en ældre med simplere Ting,
Skrabere, Flækker og Økser af 2 Hovedformer
svarende til de danske Skivespaltere og
Kerneøkser. 2) et yngre Tidsrum, hvorfra kendes saavel
Bopladser som Grave. Der fandtes i Ægypten
et ganske overordentlig godt Raastof af Flint,
en mærkelig ensartet, mest lysegraa Stenart.
Med dette Raaemne naaede Flinttildannelsen et
saadant Højdepunkt, at de bedste Genstande
fuldt ud taaler Sammenligning med de nordiske.
Meget snart er man dog begyndt paa, navnlig
til Smykker og mindre Genstande, at benytte
Kobberet. Stenalderkulturens høje Trin viser
sig bl. a. i Dekorationen af de Lerkar, der
foruden Flintsagerne oftest findes i Gravene, idet
mange af dem bærer malede Figurer, dels
lineære, Siksak- og Spiralbaand, dels Dyre- og
Fuglefigurer. S. fortsættes i Ægypten
umiddelbart i den historiske Tid, de 3 første Dynastier,
hvis ældre Perioder endnu i meget minder om
den forhistoriske Kultur, ligesom Flintsagerne
længe fandt begrænset Anvendelse. Overgangen
til den historiske Tid kan sættes til 3500 f. Kr.
At dette Tal ret nøje kan angives, er for de
kronologiske Forhold i Nordeuropa et vigtigt
Holdepunkt. Fastlandstidens Bopladser i
Danmark kan antageligt regnes at ligge fra 6000
f. Kr., medens den yngre S.’s Slutn. først
falder ved Midten af 2. Aartusinde. Sydeuropas
Fund gør det sandsynligt, at nærmere
Kendskab til Metallet først ved Aar 1400 f. Kr. ad
Mellemeuropas Flodveje førtes til det fjerne
Norden.
Ogsaa i Verdensdelene uden for Europa og
Middelhavet betegner S. næsten overalt
Menneskets første kendte Kulturtrin. Stundom er den
bleven afløst af en Bronzealder, stundom (f. Eks.
i Mesopotamien) af en Jernalder, og paa en Del
mere afsidesliggende Steder (f. Eks. Dele af
Afrika, Grønland) er den bleven fortsat til
henimod Slutn. af 19. Aarh. Som Regel kan der
skelnes mellem et palæolitisk og et neolitisk
Trin. Her skal kun nævnes de store Hulefund fra
Brasilien (fremdragne ved den danske
Naturforsker P. V. Lund), der stammede fra Slutn. af
Kvartærtiden og viste, at Mennesket havde
levet samtidig med nu for længst uddøde Dyr som
Megatherion. Heller ikke i de fremmede
Verdensdele er det paavist, at Mennesket har levet
i Tertiærtiden, om det end er paastaaet.
Nystenalderen strækker sig derimod over næsten
hele Jordkloden fra Japan og Indien til
Amerikas Fastland og de vestindiske Øer, fra
Stillehavet til Atlanterhavets Kyster, ja selv til de
fjerne Øer i det store Ocean.
Endnu maa bemærkes, at Brugen af Sten til
simple Brugsredskaber fortsattes i
Bronzealderen, hvor Oldsager af denne Art sædvanlig dog
kun findes paa Bopladserne.
(Litt. [foruden det i Teksten anførte]:
Alm.: Hoernes, »Die Urgeschichte des
Menschen« [Wien 1892]; Samme, »Die
Urgeschichte der bildenden Kunste« [Wien 1898];
en lille Oversigt: Zaborowski, L’homme
préhistorique [Paris 1902]; Spec.:
Danmark: Sophus Müller, »Vor Oldtid«
[Kbhvn 1897]; Samme, »Ordning af Danmarks
Oldsager«, I, Stenalderen [Kbhvn 1880];
»Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark,
undersøgte for Nationalmuseet« [Kbhvn 1899];
Samme, »Flintdolkene i den nordiske Stenalder« [i
»Nordiske Fortidsminder«, I]; Hans Kjær,
»Vor Oldtids Mindesmærker« [1925]; N. V.
Ussing, »Danmarks Geologi« [Kbhvn 1904]. I
disse Skrifter er tillige den ældre Litteratur anført.
Andre Lande. John Evans, The Stone
implements of Great Britain [2. Udgave 1897];
[Hovedværk]; E. Cartailhac, La France
préhistorique [Paris 1897]; A. Bertrand, La
Gaule avant les Gaulois [Paris 1891]; J.
Heierli, »Urgeschichte der Schweiz« [Zürich
1901]; T. E. Peet, The Stone- and bronze ages in
Italy [Oxford 1909]; Macalister, Textbook of
European archeology, I, Palæolithic period
[1921]. Om Grækenland: Chr.
Blinkenberg, »Archäologische Studien« [Kbhvn 1904]
og Excavations at Phylacopi [Suppl. Paper IV
to Annual of the brit. school at Athens, London
1904]. Fremmede Verdensdele: J. J. A.
Worsaae, »Fra Sten- og Bronzealderen i den gl.
og den ny Verden« [i »Aarb. f. nord. Oldk.«,
1879]. Fra Amerika foreligger nu et stort Stof,
navnlig i Smithsonian reports.
Prøver af palæolitiske Oldsager fra Europa
bevares i Nationalmuseets komparative
Studiesamling, Stensager fra andre Verdensdele i
etnografisk Samling (især Nordamerika, Indien,
Japan).
H. A. K.
Stenart, d. s. s. Bjergart, se Petrografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
