Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 259 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenkiste - Stenkit - Stenkløver - Stenknuser - Stenknusning - Stenkolik - Stenkul

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvis Vandføringen var for stor til en enkelt
S., byggede man i ældre Tider ofte dobbelte S.
med 3 parallelle Mure til Indfatning for Løbene
og særlige Overliggere for hvert Løb; en
saadan Dobbeltkiste giver uforholdsmæssig store
Modstande for Vandets Bevægelse igennem den
og kræver en større Stenmængde end en
hvælvet Bro med samme Vandføringsevne.
Efterhaanden som de store Sten er blevet sjældnere,
og man har lært at bygge Betonrør med enkelt
ell. dobbelt Jernarmering, er man ophørt med
at bygge S. og udfører Gennemløbene som
Rørledninger. I Bjergegne, hvor Sten er let
tilgængelige, bruges stadig S., som ofte faar
trappeformet Bund, saa Vandet maa passere en
Række smaa Fald, hvorved Hastigheden og
Faren for Udskæring formindskes.
A. L-n.

Stenkit, se Sorels Cement.

Stenkløver (Melilotus Juss), Slægt af
Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- eller
fleraarige Urter med finnede, 3-koblede Blade,
hvis Smaablade er tandede, og
smaa hvide eller gule Blomster
i aksformede Klaser. Bægeret
er klokkeformet; den
traadformede Griffel
krummer indad. Bælgen er
næsten kugleformet og har
1—3 Frø, er i første Fald
altsaa egentlig en Nød. C.
20 Arter. De i Norden
levende Arter er toaarige og
har 3-koblede Blade med
et langstilket
Ende-Smaablad; de blomstrer i
Juli-Septbr og udmærker sig
ved stærk Kumarinlugt,
der er særlig
fremtrædende ved Tørring. Hvid S.
(M. albus Desr.) bliver indtil 1 m høj og har
hvide Blomster. Den vokser hist og her i
Danmark ved Veje og i Nærheden af Byer
og er sjælden i Norge. Den er i Danmark
forsøgt dyrket, men uden gunstigt Resultat;
bedst egner den sig for tørre Sandjorder
og i Blanding med andre Foderplanter til
Grønfoder. Hos de øvrige Arter er
Blomsterne gule. Hos Høj S. (M. altissimus Thuill.,
M. officinalis Willd.), indtil 1 m høj, er Fane,
Vinger og Baad i Kronen af ens Længde, og
Frugten er dunhaaret. Den træffes ved
Strandbredder, ikke sjælden i Danmark, kun i det
sydlige Norge, men der ikke hyppig.
Mark-S. (M. officinalis Desr., M. arvensis Wallr.) er
30—60 cm høj; som hos foregaaende er
Akselbladene helrandede. I Kronen er Vingerne
kortere end Fanen, længere end Baaden.
Frugten er glat. Hist og her paa Marker i
Danmark, indført; ej i Norge. Dele af den var
tidligere officinelle (Herba et flores Meliloti
citrini), ligesom ogsaa af foregaaende; den
bruges endnu nogle Steder til Plastre, Omslag etc.
Strand-S. (M. dentatus Pers.) er 25—50 cm
høj; Akselbladene er syldannede og har
børsteformede Tænder ved Grunden. Kronbladenes
indbyrdes Længde er som hos foregaaende, og
Frugten glat. Ved Strandbredder, hist og her
i Danmark, især mod Syd; ej i Norge.
A. M.

Stenknuser eller Tyggemaskine, en
Sønderdelingsmaskine for Malme eller Sten.
Malmene falder gennem en Tragt eller lignende
ned mellem den faste Kæbe 12 og den
bevægelige Kæbe 13, der begge er beklædt med en
Plade af Staalstøbegods eller haardtstøbt Jern.
Kæben 13 svinger som et Pendul om Akslen 36
som Følge af, at Plejlstangen 3, der bevæges af
Krumtapbugten 24 paa Svinghjulsakslen 37,
retter Stangsystemet bestaaende af de to Stænger
26 ud. Stængerne 26 arbejder i de indlagte
Staalpander 23. Kæben 13 trækkes atter
tilbage af en Bufferindretning bestaaende af
Gummiklodsen 50, Pladen 25, Møtriken 53 og
Trækstangen 49. Ved at hæve eller sænke Kilen
5 ved Hjælp af Skruen 41 kan Finheden,
hvormed der knuses, reguleres.

S. drives som Regel ved Remtræk f. Eks. fra
en Tractor, der samtidig kan benyttes til at
transportere T., naar den, som vist paa Fig.,
er forsynet med Hjul.
D. H. B.

Stenknuser.

Stenknusning (Litoklastik), se
Stenoperationer.

Stenkolik, de periodiske Smerter, der
fremkaldes ved Sten, Galdestenskolik,
Nyrestenskolik. Kolikanfaldet er
karakteriseret ved pludseligt opstaaede, meget heftige
Smerter, optrædende i Ture og i Reglen
ledsaget af Opkastninger. Smerterne har som
oftest en udstraalende Karakter, og netop denne
Udstraaling er saa karakteristisk, at den giver
en god Hjælp til Erkendelsen af Sygdommens
Natur.
V. Sch.

Stenkul, tætte, skifrede Kul, der har muslet
Brud, Fedtglans og sort Streg.
Hovedbestanddelen af S. er Kulstof, som er forbundet med
mere ell. mindre Bitumen. Jo ældre S.’s
Oprindelse er og jo nærmere de staar Anthracit,
desto større er Indholdet af Kulstof; Mængden
af bituminøse Stoffer, der tillige indeholder Ilt,
Brint og Kvælstof, er i Alm. større, naar S. er
af yngre Oprindelse, og jo nærmere de staar
Brunkul. Sammensætningen er i høj Grad
forskellig: Kulstof 74-96 %, Brint 0,5-5,5 %,
Ilt 3-20 %, Kvælstof indtil 2,5 %, Aske 1—30
%. Medens Anthracit vanskelig lader sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>