Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenografi - Stenografik - Stenogram - Stenokardi - Stenokefal - Stenokromi - Stenolie - Stenoperationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemgribende Ændring af Gabelsberger’s
System, og denne reviderede Form er nu
praktisk talt alle Vegne anerkendt, idet der kun faa
Steder fremdeles undervises efter det (næsten)
uforandrede Gabelsberger-Dessau’ske System.
Gabelsberger’s og Worms’ Systemer tæller
omtrent lige mange Dyrkere i Danmark; dog er
det først 1922 blevet tilladt at anvende
sidstnævnte i Rigsdagen. I Provinsbyerne
undervises der særlig efter Worms’ S., i de fleste
Handelsskoler i Kbhvn i Gabelsberger’s S., paa
de kommunale Fortsættelseskursus i begge
Systemer. — For Gabelsberger’s S. arbejder 3
Foreninger i Hovedstaden og 2 i Provinserne
med i alt c. 300 Medlemmer, for Worms’ S. 1
Forening i Hovedstaden og 13
Provinsforeninger med i alt c. 800 Medlemmer, dannende en
Organisation under Navn af »Dansk
stenografisk Forening«, hvis Overbestyrelse tæller
Medlemmer i alle Landsdele. — »D. D. G. S. S.</i>«
udgiver Tidsskriftet »Gabelsberger-Stenografen«,
paabegyndt 1911, »D. s. F.« udgiver
»Stenografisk Tidsskrift«, paabegyndt 1895. (Den
stenografiske Litt. er meget righoldig. Af danske
Lærebøger kan fremhæves: Chr.
Christiansen, »Lærebog i Gabelsberger’s S.« [10. Udg.
1923]; P. K. Stibolt og O. F. Jeppesen,
»Lære- og Læsebog i Gabelsberger’s S.« [4. Udg.
1920]; A. Rasmussen, »Lære- og Læsebog
i Gabelsberger’s S.« [9 Udg. 1924] [den
Gabelsberger-Dessau’ske Form med faa Afvigelser];
Worms, »Lærebog i letfattelig dansk S.« [13.
Udg. 1925]; J. P. Hylleholt, »Lærebog i
dansk S.« [5. Udg. 1918]. Desuden foreligger
Overførelser af begge Systemer til Engelsk,
Fransk og Tysk, for Gabelsberger’s S.’s Vedk.
i 2. og 3. Udg., for Worms’ i 4., 1. og 4. Udg.
samt Overførelse af Worms’ System til Russisk.
— Af udenlandsk Litt. (ikke Lærebøger) bør
nævnes: J. Brauns, »Welche Anforderungen
sind an eine Schulkurzschrift zu stellen«
[Hamburg 1887]; Mager, »Buchstabe u. Symbol«
[Berlin 1906]; Schwarz, »Grundriss der
Kurzschriftlehre« [Leipzig 1907]; A. og F.
Kunowski, »Die Kurzschrift als Wissenschaft u.
Kunst« [Berlin 1895]; Faulmann,
»Historische Grammatik der S.« [Wien 1887];
Samme, »Gesch. u. Litt.« [Wien 1895]; Junge,
»Die Vorgeschichte der S. in Deutschland«
[Leipzig 1890]; Navarre, Histoire générale
de la S. [Paris 1909]; Mentz, »Gesch. d. S.«
[Leipzig 1910]; David, »Zeittafeln z. Gesch. d.
S.« [Dresden 1922]; navnlig: Johnen, »Gesch.
d. S.«, 1. Bd [Berlin 1911]; Samme,
»Allgemeine Gesch. d. Kurzschrift« [Berlin 1924]).
A. W.
Stenografik (gr.), den videnskabelige
Virksomhed og Forskning paa Stenografiens
Omraade, bestaaende dels i Behandlingen af det
stenografiske Tegnmateriale og dettes Økonomi
og Benyttelse og dels i den hist. Behandling af
de stenografiske Systemer og Stenografiens
Udvikling. — Ordet S. bruges ogsaa — mindre
heldigt — for Kunsten at fremstille Tegninger ved
Sammensætning af stenografiske Tegn og
Ordbilleder.
A. W.
Stenogram (gr.) kaldes den stenografiske
Nedskrift af en Tale ell. et Diktat.
A. W.
Stenokardi, se Angina pectoris og
Hjertesygdomme, S. 549.
Stenokefal (gr.), en Form af Dolichokefal,
opstaaet ved Sammenvoksning før Tiden af
Pande- og Kileben, saa at Hovedet bliver
særdeles smalt, derfor omtr. synonym med
Leptokefal.
(E. A. T.). V. Sch.
Stenokromi (gr.), en Slags primitivt
Farvetryk, fremstillet med Plader af en Farvemasse,
i forskellige Farver; heraf udskæres Figurer,
der samles til et farvet Billede og anbringes i
en Presse. Stoffet, hvorpaa der skal trykkes,
befugtes med en kemisk Vædske, og ved hvert
Tryk opløses eller opsuges lidt af den farvede
Masse, saa at man ved eet Tryk faar et Billede
i flere Farver.
E. S-r.
Stenolie, se Petroleum og
Mineralolier.
Stenoperationer. I alle de Organer, hvor
der kan danne sig Sten (s. d.), kan der
naturligvis være Tale om Operationer, hvorved
man fjerner den ell. de tilstedeværende Sten.
Det er dog sjældent, at man under S. vilde
tænke paa Fjernelsen af en Tarmsten. Heller
ikke Fjernelsen af en Sten fra en Blodaare
vilde man benævne en S., lige saa lidt som man
vilde tale om S. ved Fjernelsen af en
Spytkirtelsten. Derimod vil man nu ved S. kunne
forstaa baade Galdestens- og
Urinstensoperationer. Om de første af disse
se Galdevejsoperationer. —
Urinstensoperationerne er dels rettede paa
Fjernelsen af Nyresten (s. d.), dels af
Blæresten (s. d.), i sjældne Tilfælde
Urinledersten (Uretersten).
Fjernelsen af Nyresten foregaar ved Snit
ind i Nyren ell. Nyrebækkenet, hvorfra man
da med en Tang ell. andet Apparat fjerner
Stenen ell. Stenene, ell. Nyren kan allerede
af de tilstedeværende Sten være saa medtaget,
at man finder Anledning til at fjerne selve
Nyren.
Ved Sten i Urinlederne (Uretersten),
som er sjældnere, maa man foretage sin
Operation efter Stedet for Stenen; man opsøger
dette Sted, der nutildags kan bestemmes ved
Röntgen-Fotografi; gennem en Dissektion
aabner man Ureter, fjerner Stenen og syr atter
sammen. Undertiden kan disse Sten skæres
ud gennem Blæren, idet de er trængte helt ned
til Blærevæggen.
Blærestensoperationerne udgør
uden nogen Tvivl Hovedmængden af S., og
siger man uden Tilføjelse om en Patient —
næsten altid en Mand —, at han har underkastet
sig en S., vil alle tænke paa Fjernelse af
Blæresten. Denne kan foregaa paa to Hovedmaader,
ved Udskæring (Stensnit, Litotomi) ell.
ved Knusning (Stenknusning,
Litoklastik).
Stensnit er den fra gl Tid kendte Metode
for S. der kan føres helt tilbage til Oldtiden.
Den faldt i Middelalderen for en stor Del i
Hænderne paa Personer uden for Lægestanden
— ligesom den meste Kirurgi. Disse Personer,
Stensnidere, var for en overvejende Del
Charlataner, men mellem Stensniderne fandtes
ogsaa Operatører af høj Rang (Celsus, Frère
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
