Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenoperationer - Stenorhynchus - Stenose - Stenotaphrum - Stenotelegraf - Stenotypist - Stenpap - Stenpikker - Stenprøvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jaques, Giovanni de Romanis, Frère Cosme, Guy
de Chauliac o. fl.). Metoderne gik dels ud paa
at fjerne Stenen gennem Skridtet, dels gennem
Saar over Bækkenranden; de to Stensnit kaldes
herefter det perineale (Perinæum =
Mellemkød) og det høje Snit. Metodernes
Forskelligheder var dels af anatomisk Art, dels tekniske
Finesser, Anvendelsen af særlige Instrumenter.
Der dreves stor Hemmelighed med Metoderne,
der ofte nedarvedes i Familierne i flere
Generationer, medens Konkurrenter søgte at aflure
Hemmelighederne paa alle mulige Maader;
saaledes aflurede Kirurgerne ved Paris-Hospitalet
la Charité den i flere Slægtled af Familien Callot
arvede Stensnitsteknik ved at bore Hul i Loftet
til den Stue, hvor Callot opererede, og derved
opdage hans Fremgangsmaade.
Efter at S. som den øvrige Kirurgi er bleven
en Del af den samlede Lægevidenskab, er slige
Hemmeligholdelser af Metoder udelukkede. Den
ene beskæftigede Kirurg udfører S. som den
anden, alt er gennem Fremgangsmaadernes
anat. Motivering, Anvendelse af antiseptiske
Forholdsregler og Bedøvelsesmidler lagt
saaledes til Rette, at det at tale om Specialister i
Stensnit egl. er en Overtro, nedarvet fra de
ældre Tider. Stensnit udføres nu som før
gennem Mellemkødet og fra Bugvæggen. Den første
Vej, der i Midten af 19. Aarh. var
Hovedmetoden, fordi den før Antiseptikken var den
mindst farlige, har tabt Terrain i Europa og i
Amerika, hvor man nu saa godt som altid
anvender det høje Snit, medens man indtil den
allersidste Tid i Indien er blevet ved det lave
Snit, der i øvede Hænder og hos en haardfør
og mod Saarinfektioner temmelig uimodtagelig
Race synes at give gode Resultater. Selve
Stensnittets Teknik er i og for sig simpel. Ad den
valgte Vej baner man sig ledet af Stedets
Anatomi ind til Blæren, som i Forvejen er spilet
noget ud ved Luft ell. ved en antiseptisk
Vædske. Blæren aabnes nu, hvorefter man med en
Stentang (Tenette) griber Stenen og udtrækker
den gennem Saaret, der nu enten lukkes helt
ell. lades aabent med Drænage. Er Operationen
foretagen hos en ellers sund Person, der ikke
har baaret sin Sten saa længe, at hans Nyrer
er angrebne, vil der som oftest ikke være nogen
Fare forbunden med Operationen. Ved meget
store Sten har man undertiden følt sig
opfordret til at dele Stenen i nogle Stykker for at
fjerne den; dette gælder dog mest ved Snittet i
Mellemkødet, der giver noget ringere Plads end
det høje Snit. Stensnit hos Kvinden foregaar
enten gennem Moderskeden ell. som høje Snit.
— Selve Ordet Stensnit, Litotomi, er uheldigt,
da man ikke skærer i Stenen; hellere skulde
man sige Blæresnit, Cystotomi — med Fjernelse
af Sten.
Den anden Hovedmetode for S. er
Stenknusningen, Litolapaksi ell., som den i sin
tidligere Form kaldtes, Litoklastik, Litotriti.
Denne Operation gaar ud paa gennem Urinrøret
at indføre et Instrument (Litoklast), der kan
aabnes og lukkes og saaledes gribe Stenen, som
saa kan knuses ved en paa Instrumentet
anbragt Skrue. Sønderdelingen kan nu drives saa
vidt, at man uden Vanskelighed skaffer
Stenresterne ud gennem Urinrøret enten som
forhen, ved at Patienten ved Vandladningen
befriede sig for Gruset, hvortil Stenen var
omdannet, ell. som nu ved at man i umiddelbar
Tilslutning til Knusningen fjerner Gruset og
Sandet ved Skylning og Udpumpning ved Hjælp
af en Gummiballon i Forbindelse med et stort
Udsugekateter. Af S. er Knusningen at
foretrække ved mindre Sten, ved ikke alt for
haarde Sten, og hvor der ingen videre Betændelse
er til Stede i Blæren. Ved meget store og ved
meget haarde Sten (Oxalsyresten) samt ved
stærkt inficeret Blære (Blærebetændelse) bør
man som Regel gaa til Stensnittet, hvor selve
Aabningen af Blæren virker gavnlig.
(E. A. T.). V. Sch.
Stenorhynchus [-’røŋkus], se Krabber.
Stenose (gr.), forsnævret Sted i et Rør ell.
en Passage, bruges meget i Lægevidenskaben om
sygelige Forsnævringer, saaledes S. af
Forbindelser mellem Hjertets Kamre (se
Hjertesygdomme), af Tarmen, af Spiserøret o. s. v.
S. kan skyldes betændelsesagtig Skrumpning ell.
Svulstdannelse i den forsnævrede Del ell. Tryk
fra Omgivelserne. Smlg. Striktur.
(Lp. M.). H. I. B.
Stenotaphrum [-from] Trin., Slægt af
Græsfamilien (Hirse-Gruppen), med krybende
Rodstok, sammentrykte Straa og flade Blade. 2—4
Smaaaks er gruppevis indsænkede i Hovedaksen,
hvert 2-blomstret. 3—4 Arter. S. americanum
Schrank er vidt udbredt i subtropiske og
tropiske Egne og plantes ligesom Hjælmen til
Binding af Klitsandet.
A. M.
Stenotelegraf, elektromagnetisk Apparat for
Telegrafering af stenografiske Tegn, opfundet af
Cassagnes i Paris, der satte hver af de 20
Tangenter i Michela’s Stenograferemaskine i
Forbindelse med en Elektromagnet, saaledes at
Stenograferemaskinen virker paa lgn. Maade som
et alm. Telegrafafsenderapparat, blot med den
Forskel, at S. i St f. at telegrafere Punkter,
Streger ell. Bogstaver telegraferer
Ordelementer, som gengives af Modtagerapparatet, der er
indrettet paa tilsvarende Maade med 20
Elektromagneter.
A. W.
Stenotypist er et af Schrey dannet Ord,
der betegner en stenografikyndig Person, som
tillige er øvet i at skrive paa Skrivemaskine.
A. W.
Stenpap, se Stenmasse.
Stenpikker, se Digesmutte.
Stenprøvning. Natur- og Kunststen, der
finder Anvendelse i Byggeteknikken, prøves paa
forsk. Maader alt efter den Brug, der gøres af
dem. Se ogsaa Skærveprøvning.
Stenenes Styrke spiller en Rolle ved
næsten alle Anvendelser, Vejr- og
Frostfastheden overalt hvor de bruges i fri Luft.
Porøsiteten er af Betydning ved Husbygning,
idet en porøs Sten er en daarlig Varmeleder,
der giver varme Stuer om Vinteren, kølige om
Sommeren og samtidig er gennemtrængelig for
Luft, saa at der sker en naturlig Ventilation
gennem Muren. Vægtfylden skal være stor,
hvor der virker store Sidekræfter som paa
Støttemure, Bropiller og Bygninger i Havet, mens
Hvælvinger, Karnapper og Mure, der bæres af
Dragere, helst maa opføres af lette Sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
