Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephensen, Magnús - Stephensen, Magnús - Stephensen, george og Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Overenskomst med dettes Kaptajn og
overtog selv Landets Styrelse tillige med sin
Broder, Amtmand Stefan S. Denne Bestyrelse
annuleredes snart af Stiftamtmand Trampe.
S. var en kundskabsrig Mand og overordentlig
arbejdsom. Han var en fremragende Jurist og
udgav 1819 en paa Latin skrevet Afhandling
om de gældende Love paa Island, hvorved han
erhvervede den juridiske Doktorgrad. Han
forberedte en Udgave af Jonsbogen med
Kommantar og Oversættelse. S. havde tilegnet sig
Oplysningsalderens Smag og Livsyn og vilde gøre
sine Kundskaber frugtbringende og reformere
den islandske Litteratur i Lighed med andre
Landes Litteratur og oplyse Befolkningen. I
dette Øjemed fik han 1794 stiftet et
Landoplysningsselskabs
(Landsuppfræðingarfjelagið). Han forenede Landets to
Bogtrykkerier, og blev enevældig paa Litteraturens
Omraade indtil »Det islandske litterære Selskab«
blev oprettet (1816). Han udgav mange nyttige
Bøger for Folket, deriblandt »Minnisverð tíðindi«
(3 Bd, Leirárgörðum 1796—1808), indeholdende
Udsigt over Samtidens Historie 1795—1804, og
»Eftirmæli 18. aldar« (Leirárgörðum 1806,
omarbejdet paa Dansk »Island i det 18. Aarh.«
[1808]). Flere af de Bøger, han udgav, forfattede
hån selv helt eller delvis. Under Krigen maatte
paa Grund af Papirmangel Bogtrykkeriet
standse, men efter den tog S. fat igen og udgav
bl. a. et Maanedsskrift »Klausturpósturinn«, 9.
Aarg. (1818—25 og 1827). S.’s Sprog var tungt
og knudret med latinsk eller tysk
Sætningsbygning. (Litt.: P. Pjetursson, Hist. eccl.
Islandiæ; »Ný fjelagsrit«, VI; »Safn til sögu
Islands«, II; »Timarit Bókmentafjelagsins« [1883
og 1888]; »Isafold« [1882, Nr 2 og 4]; »Museum«
[1892]; Jón Þorkelsson, »Saga Jörundar
Hundadagakongs«; (Norsk) »Hist. Tidsskrift«,
3. Rk., III Bd; »Biogr. Leks.«, XVI;
»Sunnanfari«, 8.—10. Aarg. [1900—02];
»Personalhistorisk Tidsskrift«, 8. Rk., 3. Bd [1924]; M. S.’s
Breve til Geheimearkivar Finn Magnusson,
udgivet i »Sam Fræðafjelagsins«, IV [1924]).
B. Th. M.
Stephensen [-fən-], Magnús, islandsk
Landshøvding, f. 18. Oktbr 1836, d. 3. Apr. 1917,
Student 1855, cand. jur. 1862, Volontær i
Justitsministeriet 1863, Assistent 1865, Assessor i
Islands Landsoverret 1870, tillige konstitueret
Amtmand i Syd- og Vestamtet 1883—86,
kongevalgt Altingsmand 1877—10. Apr. 1886, da han
blev Landshøvding over Island. Denne Stilling
beklædte S. indtil 1. Febr 1904, da
Landshøvdingsembedet blev nedlagt. Som Islands øverste
Embedsmand viste S. megen
Forretningsdygtighed forenet med Kraft dg Bestemthed. Han
havde større eller mindre Del i omtrent alle de
Regeringsforslag, der forelagdes Altinget
1886—1903. Særlig fortjent blev han af Islands
Finansvæsen; han efterlod Landskassen uden
Gæld og med en Reservefond og Beholdning af
over 1 1/2 Mill. Kr. Han arbejdede med Interesse
for at forbedre Samfærdselsmidlerne paa
Island, navnlig ved Anlæg af Veje og ved at
bygge Broer. Island gjorde betydelige Fremskridt
i hans Embedstid. 1901 forhindrede S. Altingets
Vedtagelse af at nedlægge Landsbanken, hvad
en Majoritet i nederste Afdeling havde
vedtaget. Som Regeringens Repræsentant paa
Altinget under Forfatningskampen havde S. ofte en
vanskelig Stilling, som han dog magtede. Som
Taler udmærkede S. sig ved Klarhed; 1903—07
var S. folkevalgt Altingsmand og Formand for
Altingets nederste Afdeling 1905 og 1907. S.
havde litterære Interesser og var i nogle Aar
Formand for »Det islandske litterære Selskab«.
I Selskabets Tidsskrift har han offentliggjort
værdifulde Afhandlinger om det islandske
Skattevæsen, om islandske Jurister
(»Lögfræðingatal«) og »Um híð nýja timatal dr. G.
Vigfússonar«. Han udgav en juridisk Formularbog
og en islandsk Lovsamling (»Lagasafn handa
alþýðu«, I—III [Reykjavik 1887-90]) med en
anden. (Litt: »Iðunn« [1916—17]; »Skírnir«
[1923]).
B. Th. M.
Stephensen [’sti.vənsəh], 1) George, eng.
Ingeniør, f. i Wylam ved Newcastle 9. Juni 1781,
d. paa Tapton House ved Chesterfield 12. Aug.
1848. Faderen var Arbejdsmand ved en
Kulgrube i
Wylam; Sønnen
begyndte med at
vogte Køer og
fik derefter,
knap 14 Aar gl,
Arbejde ved
samme
Kulgrube som Faderen.
I sit 18. Aar
begyndte han at
lære at læse og
skrive i en
Aftenskole, 21 Aar
gl giftede han
sig, og skønt
han
efterhaanden fik noget
bedre Stillinger
ved forskellige
Kulgruber i Omegnen, maatte han dog søge
at skaffe sig Ekstrafortjeneste ved at lappe
Støvler og senere yed at reparere Ure, hvad
han alt sammen lærte sig selv; 1812 avancerede
han til Maskinpasser ved Killingworth
Kulgrube. 1815 opfandt han en Sikkerhedslampe
for Kulgruber samtidig med og uafhængig af
Davy. Omtrent ved samme Tid vaktes hans
Opmærksomhed for Spørgsmaalet om Benyttelsen
af Dampmaskinen som Bevægkraft for Vogne.
Andre (Murdock 1784, Trevitick 1802 o.
a.) havde tidligere prøvet at bygge Dampvogne,
der skulde køre paa alm. Veje; men derefter
blev det særlig ved Kulgruberne, hvor man i
Forvejen var kommet ind paa at benytte Spor,
og hvor der var stor Trang til en billig
Transport, at man arbejdede videre paa Sagen. 1811
havde Blenkinsop konstrueret et
Lokomotiv til dette Brug, og da man saa søgte at
efterligne dette paa en Grube i Nærheden af S.’s
daværende Opholdssted, formaaede han Ejeren af
den Grube, hvor han var ansat, til ligeledes at
prøve, og efter adskillige Forsøg fik han
endelig sit første Lokomotiv i Stand (1814). I de flg,
Aar syslede S. stadig med Sagen, og ved
indgaaende Forsøg over Størrelsen af den
 |
| G. Stephenson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
