Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephensen, george og Robert - Stepney - Stepnjak - Steppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødvendige Trækkræft kom han til det Resultat, at
man ubetinget burde benytte Skinner, smaa
Stigninger o. s. v. 1819 vedtoges det at bygge
en Bane mellem Stockton og
Darlington; S. tilbød Hovedmanden herfor, Edw.
Pease, sin Tjeneste og blev Ingeniør for
Banen; han fik sat igennem, at der skulde benyttes
Lokomotiver, og byggede dem selv paa et
Maskinværksted, som han 1823 grundlagde sammen
med Pease i Newcastle. Banen aabnedes 1825.
Saa kom Liverpool—Manchester-Banen
(1826—30), ved hvis Bygning S. ligeledes blev
Ingeniør, og her var det, at han vandt sin
afgørende Sejr baade som
Jernbaneanlægsingeniør (der var betydelige Vanskeligheder at
overvinde ved Banens Bygning, og han var udsat
for megen Kritik) og som Lokomotivbygger; der
udskreves en Konkurrence om det bedste
Lokomotiv, og efter den bekendte Prøvekørsel ved
Rainhill 6. Oktbr 1829 vandt S. Prisen med
sit The Rocket. Herefter og lige til 1845, da han
trak sig tilbage fra alle Forretninger, falder S.’s
Historie og Jernbanernes Historie i England
sammen; direkte ell. indirekte havde han med
næsten alle Jernbaneanlæg at gøre, og ogsaa fra
Udlandet (Belgien, Spanien) raadspurgtes han.
Endnu havde han adskillige Kampe at bestaa, f.
Eks. angaaende Sporvidden og mod Brunel’s
Forslag om atmosfæriske Jernbaner, men hans
Anskuelser trængte overalt igennem, og det er i
Virkeligheden ham, der har givet Jernbanerne,
som vi nu kender dem, deres Grundpræg. —
2) Robert, eng. Ingeniør, foreg.’s Søn, f. i
Wellington Quay ved Newcastle 16. Oktbr 1803,
d. i London 12. Oktbr 1859, fik sin første
Undervisning i en Landsbyskole, men blev i sit 11.
Aar sendt i Skole i Newcastle. Efter endt
Skolegang 1819 stod han en Tid i Lære, hjalp
dernæst Faderen med Opmaalinger for
Stockton—Darlington-Banen, studerede 1822 6 Maaneder
ved Univ. i Edinburgh og kom saa til Newcastle
for at bestyre Faderens Lokomotivfabrik. For
sit Helbreds Skyld gik han 1824—27 til
Sydamerika, hvor han var beskæftiget med Minedrift,
men Vanskeligheder ved Lokomotivfabrikken
kaldte ham hjem; han ledede Bygningen af The
Rocket, og de fleste senere Forbedringer i
Lokomotivkonstruktionen skyldes ham. Samtidig
assisterede han stadig Faderen ved
Jernbaneanlæggene; 1833 blev han ledende Ingeniør for
London—Birmingham-Banen, den første Bane til
London, og derefter var han til sin Død
optagen af Jernbaneanlæg i England og for øvrigt
Jorden over. Mest bekendt er han dog for sine
Brobygninger: High Level Bridge over Tyne i
Newcastle er en af de første, Conway- og
Britannia-Broerne, den sidste fuldendt 1850,
og senere Victoria-Broen over
Lawrence-Floden ved Montreal (1854—59) de største
(nærmere herom se Broer S. 52). Disse
Brobygninger, ved hvilke han for øvrigt
assisteredes af Mænd som Hodgkinson,
Fairbairn og Clarke, var enestaaende for
deres Tid og i høj Grad banebrydende baade i
teoretisk og praktisk Henseende. 1856 og 1857
var S. Præsident for Institution of Civil
Engineers.
A. O-d.
Stepney [’stepni], Kvarter (Municipal
Borough) i Londons East End ved venstre
Thems-Bred og Regents-Kanalen. Omfatter i N.
Distrikterne Spitalfields, Whitechapel og Mile End og
i Syd Wapping, Shadwell, Ratcliff og
Limehouse. Den sydlige Del beboes mest af Havne-
og Dokarbejdere. 280000 Indb.
M. H-n.
Stepnjak [stje’pnjak]. ɔ: Sergej
Michajlovitsch Kravtschinskij, russisk
Forfatter (1852—95), sluttede sig fra sin tidligste
Ungdom til det revolutionære Parti og maatte,
efter 1878 at have deltaget i et politisk Drab,
flygte til Udlandet. Først bosatte han sig i
Schweiz, senere i England. Under Pseudonymet
»Stepnjak« udfoldede han en ret stor litterær
Virksomhed paa forskellige Sprog og deltog i
Grundlæggelsen af den fri russiske Presse i
England. 1882 udkom paa Italiensk den Bog,
som han senere selv oversatte til Russisk under
Titlen »Podpolnaja Rossija« (i dansk Overs.:
»Det underjordiske Rusland«, 1900), en
Fremstilling af Kampen mellem de russiske
revolutionære Partier og Statsmagten. I de følgende
Aar kom Russia under the Tsars (1885), The
Russian peasantry (1888), King Stork and
king Log (1896) og Romanen The career of a
Nihilist (1889). Denne sidste o. a. af S.’s Bøger
er overs. til Dansk. 1895 blev S. kørt over af
et Jernbanetog og dræbt.
H. C-e.
Steppe kaldes den regnfattige Egn, hvor
Mangelen paa Regn forhindrer Trævækst uden
for særlig gunstige Lokaliteter, men hvor dog
Plantevæksten ikke er saa fattig, at Landet kan
kaldes Ørken. Iflg. Köppen er S. herskende,
hvor den regnrigeste Maaned gennemsnitlig
tæller mindre end ti Regndage. S. er ikke knyttet
til bestemte Terrainformer ell. Bundarter, den
findes i Bjerge og paa Sletter, i Højlande og
Lavlande, paa Klipper saavel som paa Ler og
Sand. Visse Ejendommeligheder er dog
karakteristiske for S.’s Jordbund. Den mere ell.
mindre aabne Plantevækst er ikke i Stand til i
Storm at holde paa løs Jord; derfor er Klitter
og Løssdannelser hyppige i S. Tillige er S.’s
Jordbund altid rigere paa opløselige Salte end
Jorden i fugtigere Egne. Dette hidrører fra, at
de ved Forvitringen opstaaede Salte kun
ufuldstændig udvadskes af Jorden. I Terrænets
Lavninger er Jorden mere salt end paa Bakkerne,
fordi der efter Regn fra Bakkerne vaskes noget
Salt bort, som efter Regnvandets Fordampning
bliver tilbage i Lavningerne. De Vandløb, der
opstaar i S., fører sædvanligvis kun Vand efter
Regn og ender i Saltsøer ell. Saltsumpe, hvor
Vandet fordamper. Derimod gennemstrømmes
S. ofte af Floder, der har deres Oprindelse i
regnrigere Egne. Mange af disse formaar dog
ikke at gennemstrømme hele S., men naar kun
til en Saltsø, hvor Fordampningen kan holde
Skridt med Tilløbet.
Plantevækst. Der er naturligvis en uhyre
Forskel paa S. fra dens Grænse mod det
regnfulde Skovland til dens Grænse mod Ørkenen, og
ligeledes kan de forsk. Klimabælter ikke
undlade at sætte deres Præg paa S.’s Vegetation.
I det koldttempererede Bæltes S., i Rusland,
Turan og U. S. A., er Græs-S. (Prairie) det
Plantesamfund, der dækker Jorden i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
