Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steppe - steppe - Steppeantilope - Steppeegern - Steppefauna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis gode Egne nærmest ved Skovlandet.
Først optræder Græs-S. som Pletter i Skoven,
dernæst Skovene som Øer i S., indtil endelig
Træerne er indskrænkede til Vandløbenes
umiddelbare Nærhed. Jordbunden i Græs-S. er ofte
Løss ell. Sortjord (humusrig Løss). Græsserne
danner i den bedste Del af S. endnu et tæt
Tæppe, hyppigere dannes dog Græs-S. af
tuedannede Græsser, der staar med Mellemrum.
Græsserne har alle en udpræget xerophil
Bygning, oftest kan Bladene rulles sammen i tørt
Vejr. Mellem Græsserne vokser enkelte Buske,
Halvbuske og Stauder, og i Mellemrummene
mellem dem talløse enaarige Urter, Løg- og
Knoldplanter. Om Foraaret, naar Sneen er
smeltet, blomstrer S. og er i Besiddelse af en
vidunderlig Farvepragt, men snart kommer
Sommeren med sin Hede og Tørke, de enaarige
Urter kaster Frøet og forsvinder, de
overjordiske Dele af Løg- og Knoldplanterne dør bort,
og den bare Jord ses mellem de gule,
fortørrede Græstuer. De vigtigste S.-Græsser i de
russ. S. er Stipa pennata og capillata, den
første paa Sortjord. Af Buske er Dværgmandel
(Amygdalus nana) og Guldregn (Caragana
frutescens, Cytisus biflorus) almindelige, desuden
Arter af Iris, Kejserkrone, Nellike, Gipsurt,
Tidsel, Salvie, Hør, Valmue o. s. v. I de
amerikanske Prærier er det naturligvis andre
Arter, til Dels ogsaa andre Slægter og Familier,
der danner Vegetationen, men dog uden at
dens almindelige Karakter bliver en anden
(nærmere se Prairie). Græs-S. egner sig
fortrinlig til Kornavl og Avl af Hornkvæg. Jorden er
rig paa Næringssalte uden at være for
saltholdig. Den stærke Tørke indtræder i
Slutningen af Sommeren omtrent ved Kornhøstens
Tid. Græs-S. er derfor ofte blandt de
vigtigste kornproducerende Egne (Ungarn,
Sydrusland). I de bedste Steppeegne nærmest
Skovlandene lykkes Kornavl uden
Vanskelighed, ja selv Majs kan dyrkes, hvor Sommeren
er varm nok. Hvor Nedbøren er ringere, dyrkes
Hvede, og i de senere Aar er Kornavl uden
Vanding blevet udstrakt til selv de tørreste
Græs-S. ved Hjælp af den i Amerika opfundne
Dry-Farming, som endog kan anvendes i
de bedste Busk-S. Den gaar ud paa, at man
pløjer meget dybt og atter tromler
Undergrunden fast sammen, medens Overgrunden løsnes
ved Harvning. Naar det regner, løber Vandet
nu let ned gennem den løse Overgrund og
opsuges af den faste, men porøse Undergrund.
Efter hver Byge løsnes atter Overgrunden,
saaledes at Vandet ikke kan suges op og fordampe.
Der saas altid tyndt, for at der ikke skal være
fl. Planter, end der er Vand til, og ofte ligger
Jorden brak et ell. to Aar for at samle Vand.
Denne Metode anvendes meget i De forenede
Stater og Kanada og har været forsøgt med
Held i Australien o. fl. St. Hvor der er let
Adgang til Overrisling, anvendes denne ogsaa i
Græs-S., men i Reglen til Dyrkning af Lucerne,
i ringere Udstrækning til Kornavl.
Efterhaanden som man fjerner sig fra Skovgrænsen, og
Klimaet bliver mere tørt, afløses Græs-S. baade
i Rusland og Amerika af Bynke-S., i hvilken
Græsserne er tilbagetrædende, medens Arter af
Bynke (i Turan Artemisia maritima, i Amerika
Artemisia tridentata) er særlig fremtrædende.
Jorden er mere salt end Græssteppens, Klimaet
meget tørt og Kornavl kun mulig, hvor
Overrisling kan tilvejebringes. Hornkvæg trives kun
med Vanskelighed; derimod er Faareavlen
betydelig. I Turan er næsten alle Beboerne af
Bynke-S. Nomader. I stærkt saltholdige
Lavninger optræder Salt-S., hvor Vegetationen
især udgøres af Saftplanter, især
Chenopodiaceer. Paa sandet Jord findes ofte Krat-S.,
dannet af tornede mere ell. mindre bladløse Buske
(Alhagi, Astragalus etc.), særlig er Krat-S.
hyppig i Persien og Armenien. Det subtropiske
Bæltes S. er endnu saa lidet studerede, at det
er umuligt at give en Oversigt over deres
Former. Ogsaa i det subtropiske Bælte optræder
Græs-S., f. Eks. Halfa-S. i Spanien og
Nordafrika, S. i Transvaal, Pampas i Sydamerika.
Pampas hører, ligesom de russ. og nordamer.
S., til Verdens vigtigste korn- og
kvægproducerende Egne. Hyppigere er dog Busk-S.,
saaledes Chañar-S. i det vestlige Argentina,
Mesquite-Krattene i Texas, Scrub i Australien. Ofte
er Saftplanter saaledes i Overvægt, at der
fremkommer en særlig Form: Sukkulent-S.,
saaledes i Mexiko (Kaktus, Agave), de canariske
Øer (Euphorbier) og Karroo i Sydafrika
(Stapelier, Euphorbier etc.). Krat-S. og Sukkulent-S.
tillader i Reglen kun Agerbrug, hvor der kan
skaffes kunstig Vanding. De anvendes mest til
Faareavl. Om virkelige S. forekommer i det
tropiske Bælte, maa endnu staa hen. S. har i
et tidligere Afsnit af Kvartærtiden været
udbredt over store Dele af Mellemeuropa, derom
vidner Lag af Løss og Sortjord, der forekommer
endog i Østengland. Fra ældre Jordperioder
staar Lag af Salt og Gips som Vidnesbyrd om
Forekomsten af S. Navnet S. stammer fra Russ.
og betegner Græs-S. En Del russ. Forf. og
enkelte andre (Schimper) henregner derfor de
andre Typer af S. til Ørken. Andre Forf. (f. Eks.
Willkomm) henregner til S. kun Salt-S. med
Udelukkelse af Græs-S. o. a. Steppeformer.
(Litt.: Foruden de alm. Haandbøger i
Plantegeografi kan nævnes: Kerner, »Pflanzenleben
der Donauländer« [Innsbruck 1863]; Pound &
Clements, Phytogeography of Nebraska
[Lincoln 1898]).
M. V.
steppe (af eng. step ɔ: trine, gaa højtidelig).
Om en Hest, der i Traven løfter og bøjer
Benene (især Forbenene) stærkt og kaster dem langt
frem, siger man, at den stepper (er en
Stepper). Denne Travbevægelse er moderne for
Køreheste, men den er for saa vidt ikke
hensigtsmæssig, som den kræver et større
Muskelarbejde end nødvendigt. Hvis Hesten kun bøjer
og løfter Forbenene stærkt uden at føre dem
langt frem, siger man, at den stamper, og det
er ubetinget en Fejl. Foruden rent Spild af
Muskelarbejde medfører denne Bevægelse
nemlig nødvendig haarde Stød op gennem
Forbenene, hver Gang de sættes til Jorden.
(C. G. B.). O. P.
Steppeantilope, d. s. s Saiga, se Antilope.
Steppeegern, se Murmeldyr.
Steppefauna bestaar dels af Steppens egne
Dyrearter, dels af de Dyr, der egl. hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
