Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stipendium - stipes - Stiplje - stipulatio - stipulere - Stirling (By) - Stirling (Shire) - Stirling, James - Stirling, James Hutchinson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beløb. I det moderne Sprog betyder S. en
Understøttelse til Studeringer, Rejser med
Studieformaal o. l.
H. H. R.
stipes (lat.), Stængel.
Stiplje, se Stip.
stipulatio (lat.). For at et Løfte skulde være
forpligtende, krævedes det efter Romerretten
som Hovedregel, at det var afgivet paa en
bestemt uomtvistelig Maade, nemlig i Form af en
s., til hvilken der krævedes, at begge Parter
personlig var til Stede og mundtlig indgik
Overenskomsten, idet den, der skulde blive
berettiget, stillede et Spørgsmaal til den anden
Part, om han vilde paatage sig Forpligtelsen,
og denne derefter straks svarede Ja. Som
Følge af denne Form var døve og stumme
udelukkede fra at indgaa s. Skønt det byrdefulde
ved, at begge Parter personlig skulde være til
Stede, meget mildnedes ved, at s. kunde
afsluttes af Herrens Slaver, maatte denne
strenge Form dog vise sig utaalelig under et mere
udviklet Handelsliv, og der anerkendtes derfor
efterhaanden for de mest praktiske
Retsforholds Vedkommende en hel Række
Undtagelser, hvor Forpligtelser kunde stiftes ved
Overenskomst uden s., saaledes gennem Real- og
Konsensualkontrakter m. m.
K. B.
stipulere (lat.), fastsætte ved Aftale, opstille
i kontraktsmæssig Form. Heraf
Stipulation.
Stirling [’stə.£iŋ], By i det sydlige Skotland,
Hovedstad i Stirlingshire, ved Floden Forth,
der her indsnævres mellem Lennox og Ochil
Hills. Paa Toppen af en Basalthøj 140 m o. H.
ligger det gl. S. Castle, der ved sin
Beliggenhed fordum var Nøglen til de skotske Højlande
og derfor Landets Hovedfæstning og tillige de
skotske Kongers Yndlingsslot. Under Borgen
ligger paa Bjergskraaningen den gl. Bydel,
medens de moderne Kvarterer ligger ved
Bjergfoden. S., der i høj Grad har bevaret sit gl.
Præg, har en Kirke (Greyfriar) fra 15. Aarh.
og et Militærhospital i Greven af Argyll’s gl.
Slot, Argylls Lodging fra 1630. Smith Institute
(1873) med Malerisamling, Museum og
Bibliotek. Fabrikker for Uldvarer (Tartans ell.
Plæder samt Tweed). (1921) 21733 Indb. S. har en
lille Flodhavn, som dog kun kan anløbes ved
Højvande. Ved Lavvande ligger Kajen ofte tør.
— I Oldtiden laa her en rom. Station
(Benobara). Byen S. fik sine første Privilegier 1226, da
Alexander II gjorde S. Castle til kgl. Residens.
I Historien er S. bekendt fra den Sejr, som
Wallace 1297 vandt over Englænderne paa
Sletten uden for Byen, og som er forherliget ved
et Mindesmærke. 1304 tog Englænderne Slottet,
men maatte opgive det 1314 efter Slaget ved
det nærliggende Bannockburn. Til Minde om
denne Begivenhed rejstes 1877 foran Slottet en
Statue af Robert Bruce. 1651 erobrede
Englænderne Slottet, og under en senere Opstand,
Skotternes sidste, belejrede Højlænderne det
forgæves 1745-46.
(M. Kr.). M. H-n.
Stirling [’stə.£iŋ], Shire i det sydlige
Skotland, mellem Firth of Forth i Ø. og Loch
Lomond i V. og i øvrigt begrænset af Perth,
Clackmannan, Linlithgow, Lanark og
Dumbarton Shires. 1169 km2 med (1921) 161726 Indb.,
138 Indb. pr. km2, hvilket er over det dobbelte
af Skotlands gennemsnitlige Befolkningstæthed.
Shiret er en Del af det mellemskotske Lavland
(the midland volley) og danner mod Ø. en
frugtbar Slette. I Midten hæver sig øformigt et
lavt Bjergland, Lennox Hills, der i Campsie
Fells naar op til 577 m og ved store
Mosestrækninger er skilt fra et nøgent og øde
Bjergland langs Bredden af Loch Lomond. Tæt ud
mod Søen ligger det 973 m høje Bjerg Ben
Lomond. De ældste geol. Aflejringer findes i
SV. og er foldede krystallinske Skifre
(Dalradian schists) af silurisk Alder. Derover følger
devonisk Old Red Sandstone og uhyre
Carbon-aflejringer med produktive Kullag og
Lerjernstenslag. Betydeligste Gruber ved
Grangemouth-Stenhousemuir og Falkirk. Shirets vigtigste
Flod er Forth, der i mange Slyngninger
bevæger sig gennem Lavlandet. I V. ligger Søerne
Loch Lomond og Loch Katrina, som delvis
hører til S. Shire. — Af Arealet er 39 %
opdyrket, medens Resten er Græsgange, Moser, Hede
og Skov. Det dyrkede Areal benævnes carse og
dryefield. The carses omfatter de lave udfyldte
Floddale. Jordbunden bestaar af stenfrit Ler
og Tørv. Det frugtbargøres ved Dræning,
Undergrundspløjning og Mergling. Her dyrkes
Hvede og Rælgplanter. The dryefields er de
dyrkede Arealer, som ligger højere end the
carses. Jorden er lettere og ret frugtbar. Der
dyrkes Kartofler og Turnips. Kvægavlen er
betydelig. Der holdes særlig mange Faar.
Bjergværksdriften er af meget stor Betydning. Der
brydes Stenkul, Jern, bituminøse Skifre
(oil-shales), Kalk- og Sandsten. Store Jernværker
findes i Carron og Falkirk. Uldvarer fabrikeres i
Stirling og Bannockburn. Den sydøstlige Del af
Shiret gennemskæres af Forth and Clyde
Canal, der forbinder det irske Hav med
Nordsøen. S. er hist. bekendt som Skueplads for de
store Kampe mellem Caledonierne og Romerne.
Til Værn mod Caledonierne opførte Romerne
Antonius Pius’ Vold, Graham Dyke, mellem
Bugterne Forth og Clyde.
M. H-n.
Stirling [’stə.£iŋ], James, eng.
Matematiker, f. 1696 i Garden i Stirlingshire, d. 1770 i
Edinburgh. P. Gr. a. Forbindelse med
Jakobitterne maatte han 1715 flygte til Udlandet og
opholdt sig nogle Aar i Venedig, hvor han
levede af at give Undervisning; her skrev han
1717 Lineæ tertii ordinis Newtonianæ, der
danner et udmærket Supplement til Newton’s
Enumeratio linearum tertii ordinis. 1725
lykkedes det ham ved Newton’s Hjælp at komme
tilbage til England. I sit Hovedværk,
Methodus differentialis, behandler han særlig
Interpolation og Rækkers Summation; her opstiller
han tidligere end Mac Laurin den bekendte
Formel for en Funktions Udvikling i Række,
der hyppig tillægges sidstnævnte. Af andre
Værker af S. kan nævnes On the figure of the
earth (1735).
Chr. C.
Stirling [’stə.£iŋ], James Hutchinson,
eng. Filosof (1820—1909). Han studerede først
Medicin, som han dog senere opgav for Studiet
af Filosofi og Litteratur. Ved sit store Værk
The Secret of Hegel (I—II, 1865, 2. Udg. 1893)
indførte han Hegel i den filosofiske Verden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
