Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stirling, James Hutchinson - Stirner, Max - Stirpalarv - stirps - Stirrids - stiv Bue - Stivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England. Af hans øvrige Værker maa
fremhæves: Sir Wm. Hamilton, or the Philosophy
of Perception (1865), As regards Protoplasm in
Relation to Huxley’s Essay etc. (1869, 2. Udg.
1872), Lectures on the Philosophy of Law
(1873), Text-book of Kant (1881), The
Community of Property (1885), Philosophy and
Theology (1890), Darwinism, Workmen and Work
(1894), What is Thought? (1900); foruden disse
har han skrevet flere litterært-kritiske Arbejder.
(A. T-n.).
Stirner [’∫ternər], Max, er det berømte
Pseudonym for den filosofiske Forfatter Kaspar
Schmidth. 25. Novbr 1806 i Bayreuth, d. 26.
Juni 1856 i Berlin. Han studerede under Hegel
og Schleiermacher og tog Lærereksamen. Sine
sidste Aar levede han i Nød, efterlod sig
hverken Børn ell. Venner, og de faa Træk, der giver
det usikre Billede af hans Personlighed, viser
intet stort ell. smukt. Foruden Hovedværket
har S. skrevet »Geschichte der Reaction« (I—II,
1852), »Kleine Schriften« (udg. af Mackay
1898) og et Par Oversættelser. Hans berømte
Hovedværk er »Der Einzige und sein
Eigenthum« (1845), der vil vise den store
Modsætning mellem Ideen og det virkelige.
Grundtanken er, at forsk. Klasser af Ideer, Ideen om
Gud, det sædelige, Staten og Menneskeheden,
i Tidernes Løb har behersket Mennesket; de er
alle tomme Begreber, og naar disse Spøgelsers
Magt er svunden, staar tilbage den enkelte som
det eneste virkelige, og den enkeltes Egoisme
som den eneste Moral. Den, der har Magten,
har ogsaa Retten; under den enkeltes
Synspunkt har S. ad diametralt modsat Vej
naaet, hvad Hegel engang naaede under
Verdensudviklingens Synspunkt: det
virkelige er ogsaa fornuftigt. I sin Kamp mod
»Ideerne« er S. paavirket af Feuerbach’s
Religionsfilosofi, hvis Grundtanke han vil
udvide til ogsaa at rumme de etiske Ideer.
Det er denne Værkets nominalistiske
Grundtanke, der i sig selv har Værdi, saa tarvelig
Udførelsen, særlig dens historiske Side, ofte
blev. Man har i S. set en Forløber for
Nietzsche og for den teoretiske Anarkisme, navnlig
i Forhold til den første uden synderlig Ret.
Hans Hovedværk er udgivet af
Lauterbach (1892 i »Reclam«) og er oversat paa
Dansk af Axel Garde (1902). (Litt.:
Mackay, »S.«, 2. Opl. 1910).
(A. T-n.).
Stirpalarv. Arvedeling in stirpes (i
Stammer) og in lineas siges at finde Sted, naar en
Arv føres henh. nedad ell. opad i lige saa
mange Lodder, som der er Linier og Grene af Linier
i vedk. Arveklasse, modsat Arvedeling in capita
(efter Hoveder), naar Arven blot deles i lige
saa mange lige store Lodder, som der er
Arvinger. Efter den første Arvedelingsmaade vil af
en Afdøds 3 efterladte Brodersønner, naar de
er Børn af Arveladerens to afdøde Brødre, den
ene faa 1/2, de to andre hver 1/4, efter den
anden vil de alle tre hver faa 1/3.
K. B.
stirps (lat.), Træstamme; i overført Bet.:
Rod, Slægt, Herkomst.
Stirrids (Søv.), et Aflukke i et Skib, der
svarer til Fadebur og Spisekammer i Land.
C. B-h.
stiv Bue betegner i Modsætning til en »slap
Bue« (s. d.) en Buekonstruktion, der er i Stand
til at optage baade direkte Tryk- og
Bøjningspaavirkninger. Det er den opr. cg naturligste
Form for en Buekonstruktion og var tidligere
den eneste anvendte baade i Jern- og Beton-
ell. Jernbetonkonstruktioner (Hvælvinger).
A. O-d.
Stivelse (Amylum) er et Kulhydrat, der
forekommer i Planteceller som Stivelsekorn (s.
d.). S. er et Polysaccharid med Formlen (C6H10
O5)x og synes efter nyere Undersøgelser at være
opbygget af Stoffer med Formlerne C12H20O10
og C18H30O15, altsaa Di- og Trihexosaner; disse
ret simpelt byggede Stoffer polymeriseres til
store kolloidale Aggregater med en
Molekularvægt paa 50000—200000. S. spaltes af Enzymet
Diastase til Maltose, af Syrer til Druesukker.
B. J.
Det er ikke faa Planter, af hvilke man
udvinder S., men det er kun faa af disse Sorter
S., der spiller en større Rolle, nemlig foruden
Arrow-root (s. d.) og Sago (s. d.)
hovedsagelig Kartoffel-, Hvede-, Majs- og Ris-S. —
Kartoffel-S. fremstilles paa den Maade, at
Kartoflerne vaskes og derpaa rives til en saa
fin Grød, at de enkelte S.-Korn kommer til at
ligge frit. Grøden bliver derefter i forskelligt
konstruerede Sigteapparater udvasket med
Vand, hvorved Blandingen af S. cg Vand gaar
gennem Sigten, medens den største Del af
Celleresterne bliver tilbage paa denne og under
Navn af Pulp benyttes som Kreaturfoder.
Vandet indeholder de fleste af Kartoffelens
opløselige Stoffer og fjernes paa den Maade, at man
lader S. sætte sig i store Beholdere, hvorefter
Vandet med deri indeholdte opløste Stoffer og
suspenderede fine Cellerester kan trækkes fra
og ledes bort. Den paa denne Maade udvundne
Raa-S. bliver derpaa renset, idet den
opslæmmes i Vand, der tager de resterende opløste
Stoffer og de lettere uopløste Urenheder med
sig, hvilket Arbejde enten foretages i store
Slæmmekar eller i Slæmmerender. Den sidste
Rensning og tillige en foreløbig Tørring sker i
Centrifuger med gennemhullet Tromle, som
indvendig bedækkes med et Stykke Tøj,
saaledes at Vandet, naar Centrifugen roterer,
slynges ud gennem Væggene, medens S. bliver
tilbage. Den S., der til sidst afsætter sig ved
Slæmningen, er smudsig og uren, men kan ved
fornyet Slæmning oparbejdes til sekunda S.
Den paa disse Maader fremstillede S., der ved
Slæmning faas med et Indhold af c. 50 %, ved
Centrifugering med et Indhold af 30—40 %
Vand, kaldes i Handelen grøn S. og benyttes
i denne Tilstand til Fabrikation af Dekstrin og
Glykose. Til andet Brug maa den først tørres,
hvilket sker i godt ventilerede Tørrerum, der
holdes opvarmede til en Temperatur under 40’
for at undgaa Forklistring. Tørringen drives kun
saa vidt, at S. endnu indeholder 18—20 %
Vand, da den endnu mere tørre S. er
hygroskopisk og derfor ved Henliggen igen vilde
indsuge Vand. Den tørrede S. kommer i
Handelen som større Brokker, ell. disse males til et
fint Pulver, der i daglig Tale sædvanlig kaldes
Kartoffelmel, skønt dette i Virkeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
