Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 333 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernenavne - stjernenervet - Stjerneparallakse - Stjernepolyeder - Stjerneroset - Stjerneskud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baten kaitos	ζ Ceti
Bellatrix	γ Orionis
Benetnash	η Ursæ maj.
Betelgeuze	α Orionis
Canopus	α Carinæ (Argus)
Capella	α Aurigæ
Caph	β Cassiopeiæ
Castor	α Geminorum
Cebalrai	β Ophiuchi
Cor Caroli	α Can. ven.
Cursa	β Eridani
Deneb	α Cygni
Deneb Algedi	δ Capricorni
Deneb kaitos	β og ι Ceti
Denebola	β Leonis
Dubhe	α Ursæ maj.
El Nath	β Tauri
El tanin	γ Draconis
Enif	ε Pegasi
Fomalhaut	α Pisc. austr.
Giedi	α Capricorni
Gemma	α Cor. bor.
Gomelza	β Can. min.
Hamal	α Arietis
Izar	ε Bootis
Kochab	β Urs. min.
Marfik	λ Ophiuchi
Markab	α Pegasi
Meboula (Mebsuta)	ε Geminorum
Megrez	δ Urs. maj.
Menkalinan	β Aurigæ
Menkar	α Ceti
Merak	γ Arietis
Mesartim	β Urs. maj.
Mintaka	δ Orionis
Mira	ο Ceti
Mirac	β Andromedæ
Mirak	ζ Urs. maj.
Mizar	ζ Urs. maj.
Muphrid	η Bootis
Nair al Saif	ι Orionis
Nakkar	β Bootis
Phecda	γ Urs. maj.
Polaris	α Urs. min.
Pollux	β Geminorum
Prokyon	α Can. min.
Præsepe	ε Cancri
Ras algethi	α Herculis
Ras alhague	α Ophiuchi
Regulus	α Leonis
Rigel	β Orionis
Risha	α Piscium
Sa’dalmelik	α Aquarii
Sa’dalsuud	β Aquarii
Sadr	γ Cygni
Sa’iph	κ Orionis
Scheat	β Pegasi
Schedar	α Cassiopeiæ
Sharatan	β Arietis
Shaula	λ Scorpii
Sirius	α Can. maj.
Sirrah	α Andromedæ
Skat	δ Aquarii
Spica	α Virginis
Tejat	μ og η Gem.
Thuban	α Draconis
Unuk	α Serpentis
Vega	α Lyræ
Vindemiatrix	ε Virginis
Wasat	δ Geminorum
Wezen	δ Can. maj.
Yad	δ og ε Ophiuchi
Zau’rak	γ Eridani
Závijava	β Virginis
Zubenelgenubi	α Libræ
Zubeneschamali	β Libræ

(Litt.: Allen, Star-names and their
meanings [New York 1899]).
J. Fr. S.

stjernenervet er et Blad med flere kraftige
Nerver, der udgaar fra et Punkt inden for
Bladets Rand.
A. M.

Stjerneparallakse, se Parallakse.

Stjernepolyeder, se Polyeder.

Stjerneroset, en kive, som ved
Ovaldrejning (se Drejemaskine, Fig. 5) anbringes
paa en Spindel, og hvis Omkreds svarer til den
Form, man vil give Arbejdsstykket. Ved S.
giver man enten den Spindel, der bærer Stykket,
ell. — som antydet paa den nævnte Fig. —
Staalet Bevægelsen i radial Retning.
(F. W.). D. H. B.

Stjerneskud er smaa Legemer, der pludselig
blusser op og med stor Fart farer hen over
Himmelen for faa Øjeblikke efter atter at
forsvinde. Man har ogsaa Eksempler paa, at S.
kun synes at være et lysende Punkt. De er af
forsk. Lysstyrke, og deres Farve er for det
meste hvid eller gul, sjælden rød; nogle lyser lige
saa stærkt som Venus, naar den er i sin største
Glans, andre kan kun ses i Kikkert. Er S. saa
store, at de har en mærkbar Diameter ell.
oplyser Synskredsen om Natten, kaldes de
Ildkugler ell. Bolider, Farven er som oftest rød
ell. grøn; naar disse frem til Jordens Overflade,
falder de, ofte efter stærke Eksplosioner, ned som
Meteorstene (se Meteor) ell.
Aerolitter. S. er faste Legemer, Meteoritter,
da de giver et kontinuert Spektrum, hvori det
grønne er mere fremtrædende; det er lykkedes
i den senere Tid paa Harvard Observatoriet og
Blajko i Moskva ved Hjælp af Objektivprismer
at faa fot. Spektra; hidtil har man ikke kunnet
identificere Emissionslinierne. Den Vej, S.
tilbagelægger over Himmelen, er ofte kun 1°—2°,
hyppig 8°—10° lang, undertiden kan den være
længere. Niessl finder, at den gennemsnitlige
Længde af en S.bane er 57 km, af en
Ildkuglebane 319 km. Den længste hidtil bekendte
S.-bane er den fra 9. Febr 1913. Efter Chant har
denne i 4 til 5 Tidsminutter tilbagelagt en
Vejstrækning paa 4000 km i en Højde af 50 til 60
km. Den Tid, et S. lyser, er som Regel meget
lille, alm. kun Brøkdele af et Sek., sjælden 3 til
4 Sek., yderst sjælden mere. S. slukkes
pludselig; om de ogsaa pludselig lyser op, kan kun
iagttages, hvis man tilfældig har Øjet rettet
mod det Punkt, hvor de først viser sig. Som
oftest vil de have lyst en lille Brøkdel af et
Tidssekund, før man bliver dem var. Banen er
alm. retliniet ɔ: et Stykke af en Storcirkel, men
den kan være krummet, og nu og da har man
set S. drage hen over Himmelen i Slyngegang
ell. pludselig dreje af og fortsætte i en anden
Retning ell. stoppe op et Øjeblik for atter at
gaa videre i samme Retning o. s. v. Men disse
Uregelmæssigheder kan være dels reelle,
hidrørende fra, at S. ikke har en regelmæssig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>