Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17. Aarh., en stor syvarmet Messinglysestage
fra 14. Aarh., samt et Bibliotek med flere
interessante Bøger, der i Trediveaarskrigen er
hjembragte fra et Jesuitterkloster i Olmütz. Her
findes ogsaa et stort Træskærer-Kunstværk
forestillende »St. Göran och draken«, et af den sv.
Middelalders fornemste Kunstværker. I Staden
ligger desuden Finska kyrkan og Tyska kyrkan
(St. Gertruds kyrka) bygget 1636—42 og
genopført efter Branden 1878. Paa Riddarholmen
ligger paa Birger Jarls torg
Riddarholmskyrkan, der med sit 90 m høje, gennembrudte
Taarn ses videnom. Det er en gl
Franciskanerkirke (grundlagt af Magnus Ladulås omkr.
1280), hvis opr. gotiske Stil i Tidens Løb ved
talrige Renaissancetilbygninger har faaet et
noget broget Præg. Siden Gustav Adolf’s Dage
har den tjent til sidste Hvilested for Kongerne
og for fremragende sv. Mænd, og siden 1807 er
der kun blevet holdt Gudstjeneste ved kgl.
Ligfærd. Kirkens Vægge er behængte med afdøde
Serafimerridderes Vaabenskjolde, og paa begge
Sider af Højalteret staar Æresgravminder for
Kongerne Magnus Ladulås og Karl VIII. I
Gustavianska gravkoret, der er bygget 1633 efter
et Udkast, som Gustav Adolf havde udfærdiget
allerede 1629, hviler den nævnte Konge i en
grøn Marmorsarkofag, omkr. hvilken hænger
den sv. Hærs Hovedbanner fra Slaget ved
Lützen, det sv. Rigsbanner samt talrige erobrede
Faner og Krigstrofæer. I Karolinska gravkoret,
der er opført 1671—1743 og ligeledes smykkes
med talrige Faner, hviler bl. a. Karl XII i en
sort Marmorsarkofag (sidst aabnet 1917).
Endelig fremhæves Bernadotteska gravkoret, der er
opført 1850—60, samt de i Kirkens Sideskibe
værende Grave, der benævnes efter de hist.
kendte sv. Adelsfamilier Lewenhaupt,
Wachtmeister, Fersen, Torstenson, Vasaborg og
Banér, prydet af fremmede Faner. Paa
Riddarholmen ligger ogsaa det gamle Wrangelska
palatset (Kungshuset), som nu rummer Svea
hovrätt, Statskontoret og Kammarkollegium.
Desuden S.’s stads arkiv, den gamle
Rigsdagsbygning (nu Embedslokaler) og Kungl.
bocktrykeriets (P. A. Nordstedt & Söner) Bygning. Paa
Helgeandsholmen ligger Riksdagshuset opført
1898—1904 for en Sum af c. 10 Mill. Kr., og
her ligger ogsaa den nye Riksbank. Resten af
Øen indtages af Anlægget Strömparterren.
Riksbankens og Riksdagshusets Kæmpebygninger er
sikkert bygget for tæt op ad Slottet, som de i
nogen Grad synes at »trykke«. I Kvartererne
Norrmalm og Östermalm N. f. Norrström
radierer Hovedgaderne tydeligt nok ud fra
Broerne, der fører over Strømmen fra Stadsholmen.
Ogsaa her spiller Aasen, Brunkebergsåsen, en
fremtrædende Rolle i Stadsplanen. Dens Ryg
(Malmskilnaden) følges af Malmskilnadsgatan,
der dog naturligvis kun er en Trafiklinie af
lavere Rang. Langs Aasens Fod gaar de
vigtige Færdselsaarer Drottninggatan i V. og
Regeringsgatan i Ø. Af andre vigtige radiære
Færdselsaarer nævnes Vasa- og Uppsalagatan i
det vestlige Norrmalm, Sveavägen (den
bredeste af dem alle), Norrlandsgatan, Birger
Jarlsgatan, Sturegatan—Sturevägen, Nybrogatan og
Strandvägen. Paa tværs af dette Gadesystem
gaar Fredsgatan—Arsenalsgatan,
Klarabergsgatan—Hamngatan, Kungsgatan, som i en dyb
Udgravning føres gennem Brunkebergsåsen,
saa Malmskilnadsgatan og Regeringsgatan maa
ledes over den paa Viadukter. Kungsgatan
fortsætter over Kungsbron over paa Kungsholmen.
Desuden nævnes Odengatan samt den lange St
Eriksgatan, der fra Kungsholmen over St
Eriksbron fører gennem Vasastaden til Norrtull
station. I Östermalm er de vigtigste Tværgader
Karlavägen (tidligere Esplanaden), Narvavägen
og Valhallavägen, der i NØ. danner Grænsen
for Stadsplanen. Uden for Valhallavägen ligger
Djurgårdens (Norra Djurgården) endnu meget
spredte Bebyggelse med enkelte store
Bygningskomplekser (Hospitaler, Kaserner o. l.).
Djurgårdens sydlige Del, Ladugårdsgärdet, optages
af milit. Øvelsespladser. Den østlige Del
optages af Havnekvartererne omkr. Värtahamnen
og Frihamnen. Paa Djurgårds Øen (Södra
Djurgården, tidligere Valdemarsön) er kun den
vestlige Del, Djurgårdsstaden, bymæssig
bebygget, medens Resten indtages af Park og Skov.
Nedre Norrmalm mellem Kungsgatan og
Norrström beboedes tidligere af Bourgeoisiet, som
nu imidlertid er udvandret til det nye
Östermalm, og Kvarteret er nu i overvejende Grad
Forretningskvarter. De store
Bankvirksomheder ligger omkr. Drottninggatan, Fredsgatan
og Arsenalsgatan. Pressen holder til omkring
Stora Vattugatan. De fleste Teatre ligger ogsaa
i Nedre Norrmalm. Övre Norrmalm er den Del
af S., som i de senere Aar er vokset mest,
navnlig den nordvestlige Del med Birka- og
Vasastaden, der overvejende er
Arbejderkvarterer. Norrmalm har adskillige store aabne
Pladser, Torve og Parker. I Nedre Norrmalm
ligger Kungsträdgården med Karl XIII’s
Statue; den sydlige Del med Karl XII’s Statue
kaldes ogsaa Karl XII’s torg. Gustav Adolfs
torg ved Norrbro prydes af Gustav II Adolfs
Rytterstatue. Bl. Parkerne nævnes Berzelii park
med Statuer af »den moderne Kemis Fader«
J. J. Berzelius, Opfinderen John Ericsson m. fl.
I Vasastaden ligger den store Vasaparken. I
Övre Norrmalm ligger Tegnerslunden,
Observatorielunden og Vanadislunden. Bl. Norrmalms
Kirker bemærkes Jakobskyrkan med sit berømte
Orgel, Adolf Fredriks kyrka, opført 1768—74 i
Barokstil med Sergel’s Alter, og samme
Kunstners Mindetavle over den 1650 i S. afdøde store
fr. Filosof og Matematiker Descartes (Cartesius).
Johanneskyrkan er en 1889 opført gotisk
Murstensbygning. Klarakyrkan opførtes 1751 i St f.
en ældre nedbrændt Kirke fra 1285. Den
restaureredes 1885—93 og rummer Skulpturer af Sergel.
Taarnet er 104 m højt. Paa den gamle Kirkegaard
findes Bellman’s Grav. Blandt de vigtigste
verdslige Bygningsværker nævnes ved Gustav Adolfs
torg Arvfurstens palats (1783—93), der nu
rummer flere Ministerialkontorer, og Operahuset
(Kungl. teatren), opf. 1891—97 af A. Anderberg;
paa Blasieholmen er den fornemste Bygning
Nationalmuseet, opført 1850—65 i Renaissancestil
og indvendig smykket med Fresker af Carl
Larsson. Desuden Synagogen, Konstakademien
(1893—95), Observatoriet, S.’s högskola, Gamla
tekniska högskolan og bl. de moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
