Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygninger Centralstationen, Centraltrykkeriet, samt de
to vældige Taarnbygninger ved
Malmskilnadgatans Viadukt, Nordens første Skyskrabere.
Uden for Stadsomraadet ligger ved
Karlsbergssjöen Karlberg slotts store Kompleks, som opr.
stammer fra c. 1630, men udvidedes c. 1670, var
en Tid Kongebolig, men blev 1792 overladt til
Kungl. Krigsskolan. — Paa Östermalm ligger
Humlegården (12 ha), der stammer fra en
1619 anlagt Humlegaard, som 1639 omdannedes
til Park. Her ligger Kungl. biblioteket, opført
1870—77. I den sydlige Del af Östermalm med
Djurgårdsbrunns viken ligger den saakaldte
Diplomatstaden med Nobelparken. Af Bygninger
nævnes Kungl. dramatiska teatern, opført i
moderne Stil af F. Lilljekvist for en Sum af 6,3
Mill. Kr og indviet 1908. Desuden nævnes den
ny Engelbrektskyrka, Hedvig Eleonora ell.
Östermalmskyrkan, Oscarskyrkan med Skandinaviens
største Orgel. Paa Djurgårdslandet ligger
Tekniska högskolans ny Bygninger (1917) og det
pragtfulde Stadion (1912).
I Djurgårdsstaden paa Øen Djurgården
(Södra Djurgården) er den fornemste Bygning
Nordiska museet, opført i nordisk Renaissance af
J. G. Clason og aabnet 1907. Djurgården er S.’s
berømteste og mest yndede Parkanlæg. Denne
store naturskønne Park med sine Klippepartier,
sit prægtige Grønsvær, Birke og gamle Ege, der
ikke bærer Præg af at vokse nær ved dette
Træs Nordgrænse, blev indrettet til Park af
Gustav III og Karl XIV Johan. En af
Djurgården største Attraktioner er Skansen, et Slags
Friluftsmuseum, oprettet af Artur Hazelius.
Friluftsmuseet omfatter mest Ting, som ikke kan
rummes paa Nordiska museet, saasom flere gl.
ejendommelige Bondehuse, indflyttede fra
Sveriges forsk. Provinser, samt Udstillinger fra sv.
Bjergværker og Gruber. Desuden findes en zool.
Afdeling, Zoologiska trädgården, omfattende
fortrinsvis nordiske Dyrearter i deres naturlige
Omgivelser, en bot. Afdeling med nordiske
Kulturplanter, Trolddomsurter og Medicinalplanter.
Der findes et Friluftsteater samt et
Udsigtstaarn, Bredablick. — Uden for Skansen ligger
et Par Sommerteatre og Forlystelsesstedet
Hasselbacken i et smukt Haveanlæg med en af
Bellman besunget Eg og med et 1872 afsløret
Mindesmærke for Folkedigteren. I Parken
ligger desuden mange moderne Villaer, bl. hvilke
fremhæves det kgl. Lystslot Rosendal, som nu
rummer Karl XIV Johan’s museet (Bernadotte
museet) og omgives af en smuk Have. Desuden
findes flere prinselige Palæer og
Rigmandspaladser. For Bellman, hvis Digtning saa nøje
er knyttet til Djurgården, findes i Parken en
Bronzestatue af Byström, som afsløredes 26.
Juli 1829. Siden da er 26. Juli blevet en Slags
stockholmsk Folkefest til Ære for Digteren.
— Kungsholmen er kun bymæssig bebygget paa
den østlige Halvdel. Hovedgaderne er her
Fleminggatan, Kungsholmsgatan og Kungsgatan,
som fører ud til Kungsbron ved Klara viken,
medens Handverkaregatan fører til
Stadshusbron, og Skt Eriksgatan, vinkelret paa de
nævnte Gader, fører over Skt Eriksbron til
Vasastaden. Kungsholmen er i øvrigt at betegne som
S.’s Hospitalskvarter, men har ogsaa flere store
Fabriksanlæg. I de senere Aar er
Stadsforvaltningen flyttet til dette Kvarter. Bl. de mest
fremragende Bygningsværker hæfter Blikket sig
først og fremmest ved Ragnar Östberg’s
prægtige Stadshus (Raadhus), som 1911—22 opførtes
paa Eldkvarnstomten, Kungsholmens østligste
Spids. Til Opførelsen medgik c. 16 Mill. Kr, hvoraf
c. 700000 Kr skyldes private Donatorer.
Byggematerialet er haandstrøgne Mursten fra
Mälardalen. Bygningen har Form af et Rektangel
135 m lang og 75 m bred, med Længdeakse
Ø.—V. Bygningen grupperer sig om to Gaarde,
en større aaben, den saakaldte Borgargården,
og en mindre overdækket, Blå hallen. Taarnet
»Tre kronor« knejser i Stadshusets sydøstlige
Hjørne 100 m i Vejret. Grundfladen er
kvadratisk med 20 m lange Sider. Bygningen knytter
sig ikke til nogen bestemt Stilart, men er
vidunderlig afstemt efter sin Tid, sin By og sin
Beliggenhed, »paa een Gang alvorlig svensk og
festlig stockholmsk«. I det Indre bemærkes
særlig Rådssalen, 40 m lang, 18 m bred og 22 m
høj, samt Gyllene salen, 45 m lang, 18 m
bred og 16 m høj. Stadshuset rummer Lokaler
for S.’s Forvaltning. — Midt i Kvarteret ligger
S.’s ny Rådhus (Domhus), opført efter C.
Westman’s Tegninger, og fuldført 1915. Det er
et af S.’s mærkeligste Bygningsværker,
paavirket af Vasatidens, den svenske
Renaissances, Arkitektur. Det næsten kvadratiske Taarn
er 70 m højt. Façadelængden er 131,6 m.
Selve Bygningen kostede c. 2,5 Mill. Kr at
opføre. Den indeholder Magistratskontorerne og
Retsvæsenets Kontorer. Over for Rådhuset
ligger Polishuset, opført 1905—11 efter G.
Lindgren’s Tegninger og for en Sum af c. 3,5 Mill.
Kr. Tæt ved Stadshuset ligger
Serafimerlasarettet og Karolinska mediko-kirurgiska institutet,
Myntverket, Kungsholmskyrkan (Ulrika
Eleonora) fra omkr. 1600. Den vestlige Del af
Kungsholmen optages af Anlægget Stadshagen,
Idrætspladser, Sygehuse, Kaserner, Fabriksanlæg o. l.
Her er ogsaa S.’s første Kolonihaver.
Södermalm er S.’s mest udstrakte Bydel og
udmærker sig særlig ved sin høje Beliggenhed,
idet Nordkysten hæver sig 20—27 m (Södra
bergen) over Saltsjön og Mälaren. Herved
lægges der store Hindringer i Vejen for
Forbindelsen med den øvrige By, saa man har maattet
indrette Elevatorer, som befordrer Passagerer
op paa Plateauet. Mariahissen ligger ved Södra
Mälarstranden. Katarinahissen ved Stadsgården
fører op til den 35 m høje Mosebacke, og
østligere ved Stadsgården ligger Stadsgårdshissen.
I øvrigt skraaner Terrainet med Syd til
Arstaviken. Bebyggelsen er regelmæssig, og
Brændpunktet ligger omkr. Slussbroarna midt paa
Nordsiden. Her støder de vigtigste Trafikaarer
sammen, saaledes Götgatan og Hornsgatan
samt dennes Parallelgade, Brännkyrkagatan.
Ved Södra Mälarstrand lægger mange
Mälarbaade til, medens Stadsgårdskajerna tager mod
den større søgaaende Trafik. I Syd omsluttes
Södermalm af Bulevarden Ringvägen. Mellem
Slussbroarna ligger Karl Johans torg med Karl
XIV Johan’s Rytterstatue. Af andre Pladser i
Södermalm nævnes Adolf Fredriks torg med fl.
Billedhuggerværker, Mosebacke torg, Södra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>