Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bantorget ved Södra stationen, m. fl. Bl. Parkerne
er de største Vita berget i SØ., Stadsträdgården
ved Skanstull i S., Tantolunden,
Skinnarviksparken og Högalidsparken i V. S. er
fortrinsvis Fabriks- og Arbejderkvarter og besidder
saaledes kun faa fremragende Bygninger.
Katarinakyrkan opførtes 1724 i Barokstil af
Adelcrantz og restaureredes 1891. Mariakyrkan
opførtes opr. paa Johan III’s Tid, men
brændte 1759. Den fremtræder nu efter
Restaureringen 1825 i en Blanding af flere Stilarter. Den
indre Arkitektur skyldes Nicodemus Tessin den
Yngre. Paa Långholmen ligger et stort
Fængsel og paa Reimersholm flere Fabrikker.
Forstæder. Bl. Forstæderne inden for
Stadsomraadet ligger mod Syd i Brännkyrka
Sogn Enskede, Örby villastad, Brännkyrka,
Älvsjö, Mälarhöjden, Årstadal, Liljeholmen og
Gröndal. I NV. ligger Äppelviken, Ulvsunda,
Kratsboda og Bromma villastad. Hertil slutter
sig uden for Stadsomraadet Huvudsta,
Hagalund, Råsunda, Sundbyberg, Duvbo, Bromsten,
Solhem m. fl., der næsten alle er ny
Fabrikskvarterer. I Ø. hører Hjorthagen ved
Värtahamnen ind under S., medens Lidingö danner
egen Købstad, ligesom Djursholm længere mod
N. I Sundet Lilla Värtan støder saaledes tre
Bykommuners Grænser sammen, hvilket er
enestaaende i Sverige. I Nærheden af S. ligger
Slottene Karlberg, Haga, Ulriksdal, Djursholm
og Drottningholm m. fl.
Undervisningsvæsenet. Med
videnskabelige og kunstneriske Samlinger og
Institutioner er S. velforsynet, til Trods for at intet af
Landets to gl. Univ. har Sæde i Byen. 1810
oprettede Staten i S. et medicinsk Fakultet,
Karolinska mediko-kirurgiska institutet, der ligger
paa Kungsholmen og er Landets største og
vigtigste. Det har nu 22 Professorer, 29 Docenter
og c. 300 studerende. De nugældende Statutter
er fra 1908. Siden 1893 staar Instituttet tillige
med Universiteterne under en i Fællesskab valgt
Kansler. 1878 oprettedes paa privat Initiativ et
Slags Friuniversitet, S.’s högskola, med
matematisk-naturvidenskabeligt, jur. og humanistisk
Fakultet, beliggende i Drottninggatan,
Norrmalm. Det bar nu c. 30 Professorer og c. 700
studerende. Til begge Institutter er knyttet
Biblioteker og forsk. Specialsamlinger. Tekniska
högskolan grundlagdes 1798 i Norrmalm, men
flyttedes 1917 ud i de ny imponerende
Bygninger paa Norra Djurgården, Östermalm. Lærer
staben bestaar af 32 Professorer, 36
Speciallærere, 48 Assistenter og søges af c. 600
studerende. Biblioteket er paa c. 36000 Bd. — Bl.
de øvrige højere Skoler bemærkes
Handelshögskolan med Handelsmuseum, Kungl. Akademien
for de fria konsterna, Kungl. Musikaliska
akademien, Kungl. Krigshögskolan, Kungl. Artilleri-
och Ingenjörshögskolan, Kungl. Krigsskolan,
Kungl. Sjökrigshögskolan, Kungl.
Sjökrigsskolan, Kungl. Gymnastiska centralinstitutet, stiftet
af H. P. Ling 1813, Farmaceutiska institutet,
Tandläkareinstitutet, Veterinärhögskolan ved
Kräftriket og Skogshögskolan ved
Experimentalfältet ved Brunnsviken N. f. Sthlm, samt
Forskoleseminariet og Högre lärarinnaseminariet
o. s. v. — Desuden har S. 5 højere Statsskoler,
nemlig Högre latinläroverket på Norrmalm,
Högre allmänna läroverket på Södermalm,
Högre allmänna realläroverket på Östermalm,
Högre almänna realläroverket på Norrmalm samt
Statens provskola (Nya elementarskolan)
foruden 3 Realskoler med hver 6 Klasser, Jakobs,
Katarina og Kungsholmens realskolor. Desuden
findes nogle private Drenge-, Pige- og
Fællesskoler. Hertil kommer saa S.’s borgarskola med
en Handelslinie, en Sproglinie, en
Haandværkerlinie og en Realskolelinie, Arbetareinstitutet,
Södermalms arbetareinstitut, S.’s
arbetareförenings foreläsningsanstalt, samt
Haandværkerskolerne Tekniska skolan og S.’s norra
yrkesskola. — Folkeskolen staar paa et højt Trin og
hører siden 1862 under Kommunalstyrelsen.
1923 besøgtes de c. 25 Folkeskoler af 32590 Børn.
Lærerpersonalet bestod af 216 Lærere og 896
Lærerinder. — Af Biblioteker og Arkiver
fremhæves: Kungl. biblioteket i Humlegården, hvis
Oprindelse gaar tilbage til Gustav Vasa, og
som rummer c. 400000 Bd samt 14000
Haandskrifter m. m. Ialt 15500 m Reoler.
Riksarkivet, Krigsarkivet, S.’s stads arkiv, Slottsarkivet,
Svenska akademiens nobelbibliotek, som med
sine 50000 Bd er Skandinaviens største og
Verdens fornemste Bibliotek paa den nyere
Litteraturs Omraader, Vetenskapsakademiens bibliotek
m. fl.
Museer og Samlinger. De vigtigste
Samlinger af Kunst, historiske og arkæologiske
Sager rummes siden 1866 i Nationalmuseet paa
Blasieholmen. Kunstsamlingen rummer Malerier,
Kobberstik, Skulpturer og Keramik. Den hist.
Samling (Statens historiska museum och
myntkabinettet) er især rig paa skandinaviske
Oldsager, oldengelske, oldtyske samt arabiske
Mønter, for en stor Del fundne paa Gottland.
Nordiska museet i Djurgårdsstaden, stiftet 1872 af
Dr. Artur Hazelius (1833—1901) under Navn af
»Skandinavisk-etnografiska samlingen«, som
1880 blev overtaget af det Offentlige under sit
nuv. Navn. Det rummer en glimrende Samling
fra de skandinav. Folk, samt Eskimoer, Lapper,
Finner, Estner og Friser. Siden 1891 er
Nordiska museet forbundet med Friluftsmuseet paa
Skansen. I Djurgården ligger ogsaa Biologiska
museet, der aabnedes 1893, og har en
fuldstændig Samling af den skandinaviske Halvøs
Landpattedyr og Fugle samt et stort Antal af
Spitsbergens og Grønlands i saa vidt muligt
naturlige Omgivelser. I »Vetenskapsstaden« ved
Frescati Ø. f. Brunnsviken ligger Naturhistoriska
riksmuseets vældige Bygninger, som indviedes i
Slutningen af 1916. Samlingerne er af geologisk,
zoologisk og botanisk Art. Her ligger ogsaa den
1784 grundlagte bot. Have, Bergianska
trädgården. Af de 7 gl. kgl. Akademier nævnes Svenska
akademien, stiftet 1786, efter det fr. Akademis
Mønster med den Opgave »at arbejde for det
sv. Sprogs Renhed, Kraft og Højhed i
Videnskab og Digtning«. Svenska
vetenskapsakademien, stiftet 1739, har Monopol paa Udgivelsen af
astron. Kalendere og besidder talrige
videnskabelige Institutioner, Vitterhets-, Historie- og
Antikvitets-akademien, Landtbruks-akademien,
stiftet 1811. Musikaliska akademien fra 1771 med
Musikkonservatorium. — Endelig bør nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
