Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Centralanstalten för försöksväsendet på
jordbrugsområdet, beliggende i Vetenskapsstaden.
Den omfatter en Jordbrugsafdeling, kem.
Afdeling, Husdyrbrugs- og Mejeriafdeling,
landbrugs-botanisk Afdeling, entomologisk Afdeling og
bakteriologisk Afdeling. Desuden store
Forsøgsmarker. S.’s Observatorium er grundlagt 1749
og udvidet 1877.
Teatre. Af Teatrene er Kungl. teatern
(Operaen) og Kungl. Dramatiska teatern
statsunderstøttede; af andre Teatre nævnes Vasateatern,
Södra teatern, Folkteatern, Folkets teater,
Oscarsteatern, Intima teatern m. fl. samt nogle
Sommerteatre og Varieteer. Bl. de største
Biografteatre nævnes Röda kvarn,
Auditoriumbiografen og Palladium.
Af humane Institutioner nævnes
Serafimerlasarettet, Garnisonssjukhus, Kronprinsessan
Lovisas vårdanstalt för sjuka barn, Skt Görans
sjukhus og S.’s Hospital for sinnessjuka
(Konradsberg) paa Kungsholmen, Maria sjukhus og
Diakonissanstalten paa Södermalm,
Sabbatsbergs sjukhus og Epidemisjukhuset paa
Norrmalm, Manilla dövstuminstitut paa Djurgården
og Blindinstitutet ved Tomteboda.
Befolkningsforhold.
Ægteskabshyppigheden er ret ringe, idet den for 1916—20 og
1924 var 9,2 ‰. 1916—20 fødtes gennemsnitlig
15,5 ‰ levende Børn. For 1924 var Tallet 12,6.
Det tilsvarende Antal Dødsfald var 1916—20
gennemsnitlig 13,7 og for 1924 11,3 ‰.
Fødselsoverskuddet udgjorde saaledes 1916—20 1,8 og
for 1924 1,3 ‰. I Midten af 18. Aarh. udgjorde
de uægtefødte kun 9 %; 1800 var Tallet steget
til 36 %, 1855 endog til 46 %, men har siden
været jævnt aftagende og var 1921 28 %. S.’s
Folkemængde beregnedes 1523 til 3000, 1590 til
7000, 1635 til 16000, 1714 til 50000 og var ved
første sikre Tælling 1749 53464, 1800 75517, 1840
84161, 1865 133361, 1880 168775, 1900 300624 og
1. Jan. 1925 438896. I Tiaaret 1915-25 var
Forøgelsen 52626 ell. 13,6 %. For 1924 var
Forøgelsen 2,09 %. Tilvæksten skyldes væsentlig
Indvandringen, der 1911—20 udgjorde 2941 i
aarlig Gennemsnit, medens det tilsvarende
Fødselsoverskud kun var 1512. Af Befolkningen var
1910 kun 41,1 % indfødte Stockholmere, 56,2 %
fødte i de tilgrænsende Landskaber samt
Östergötlands, Kalmars og Skaraborgs Län, 2,3 %
fødte i Udlandet og 0,4 % født paa ukendt Sted.
Erhvervslivet. 1920 var Befolkningens
Fordeling paa Erhvervene følgende: Industri
44,2 %, Handel og Samfærdsel 38,7 %,
Administration og frie Erhverv 16 %, Landbrug 1,1 %.
S. er Sveriges største Industriby. Byens
Udvikling i industriel og kommerciel Henseende
falder i 3 store Perioder, en middelalderlig,
hvor S. ved sin Afhængighed af Hanseaterne
var at betragte som en halvt tysk By, en nyere,
der begynder med Gustav Vasa og kendetegnes
ved sit Lavsvæsen og gennemførte
Beskyttelsessystem, samt en nyeste, der begyndte med den
friere Næringslov og Lavenes Ophævelse 1846.
Nu skete der en stærk Vækst i
Fabriksindustrien og Handelen. 1840 havde S. 541
industrielle Virksomheder, der beskæftigede 3763
Arbejdere. Produktionsværdien var 6,25 Mill. Kr.
1902 var Fabrikkernes Antal vokset til 675 med
25917 Arbejdere og en Produktionsværdi af
125,76 Mill. Kr. 1923 fandtes 917 Fabrikker med
35803 Arbejdere og en Produktionsværdi af
476,3 Mill. Kr. Industrigrenenes Hovedcifre var
1923 flg.: Fabrikation af Næringsmidler 171 Mill.
Kr (35,9 %), Metalindustri 109,8 Mill. Kr (23 %),
Papirindustri og grafisk Industri 62,5 Mill. Kr
(13,1 %), Tekstil- og Beklædningsindustri 40,7
Mill. Kr (8,6 %), Kraft, Belysning og Vandværk
34,5 Mill. Kr (7,2 %), kemisk-teknisk Industri
25,0 Mill. Kr (5,4 %), Læder- og Gummiindustri
o. l. 15,2 Mill. Kr (3,2 %), Jord- og
Stenarbejder 9,3 Mill. Kr (2 %), Træindustri 7,6 Mill. Kr
(1,6 %). Den af Industrien opgivne
skattepligtige Indtægt beløb sig 1923 til 48,8 Mill. Kr. —
Bl. de største industrielle Virksomheder
nævnes følgende: Aktiebolaget Atlas (Dieselmotorer,
Jernbanemateriel), Aktiebolaget Separator
(Centrifuger, Mejeritilbehør), I. & C. G. Bolinders
mekaniska verkstads aktiebolag
(Dampskibsmaskiner, Motorer), Bergsunds mekaniska
verkstads aktiebolag (Dampskibe, Krigsskibe,
Bromateriel), Svenska aktiebolaget Gasaccumulator
(Fyrmateriel, Lysbøjer, Lyssignaler),
Barnängens bomullsspinneri, Rectificionsanstalten
Reimersholm (Vin, Sprit), Kungl. Bocktryckeriet
(P. A. Norstedt & Söner), Centraltryckeriet,
Sveriges lithografiska tryckerier,
Porcelænsfabrikkerne Rörstrand og Gustavsberg, Verdens
ældste Dynamitfabrik i Vinterviken, grundlagt
1865 af Alfred Nobel, Møllerne Saltsjökvarn og
Trekronor, foruden flere Bryggerier, Slagterier
o. s. v.
S. er Sveriges største Importhavn og indfører
hele Mellemsveriges og delvis Norrlands
Forbrug af udenlandske Varer. I tidligere Tid fik
ogsaa Finland sin Import over S. Importen
havde 1923 en Værdi af 384,1 Mill. Kr, fordelt paa
flg. Varer: Korn 62,9 Mill. Kr, andre
Næringsmidler 49,1 Mill. Kr, Metalvarer 47,6 Mill. Kr,
Landbrugs- og Havebrugsprodukter 40,6 Mill.
Kr, Maskiner o. l. 36,8 Mill. Kr, Sten- og
Jordarter 31,8 Mill. Kr, Olie, Fedt, Voks o. l. 28,5
Mill. Kr, Huder, Skind o. l. 14,2 Mill. Kr,
Kemikalier 14,2 Mill. Kr. Eksporten havde s. A. en
Værdi af 106,1 Mill. Kr: Maskiner, Apparater,
Skibe o. s. v. 38,6 Mill. Kr, Metaller 22,1 Mill.
Kr, Papirvarer 12,1 Mill. Kr, Trævarer 9,4 Mill.
Kr, Huder og Skind 6,1 Mill. Kr, Kemikalier 5,4
Mill. Kr. Som Eksportby kommer S. dog langt
bag efter Göteborg.
Trafikforhold. Den i S.
hjemmehørende Handelsflaade bestod 31. Decbr 1923 af 335
Dampere og Motorfartøjer med 220241
Nettotons og 29 Sejlskibe med 3979 Nettotons, i alt
364 Skibe med 224220 Nettotons (Göteborg 1923:
326 Skibe med 352742 Nettotons). Fra fremmede
Havne ankom 1922 2575 Skibe med 951820
Nettotons, og s. A. afgik til fremmed Havn 2274 Skibe
med 682895 Nettotons. Den største Skibstonnage
kom fra England og derefter i Rækkefølge
Finland, Tyskland, Danmark, U. S. A.,
Nederlandene, Estland, Norge. Havnen havde 1922 en
Kajlængde af 15,8 km, deraf 9,1 km ved Saltsjön
og 7,7 km ved Mälaren. Ved Nybroviken, Norra
og Södra Blasieholmshamnen lægger
Skærgaardsbaadene til. Ved Skeppsbron paa Stadsholmen
og Stadsgårdskajerna paa Södermalm lægger de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
