Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Fragtdampere til. Ved Riddarfjärden
ligger Fiskhamnen paa Stadsholmen og
Riddarholmshamnen paa Riddarholmen. Mälarbaadene
har Kajplads ved Norr og Söder Mälarstrand.
Dokker findes paa Beckholmen og Djurgården
(Galärvarvet). De største og vigtigste
Havneanlæg ligger dog langt Ø. f. Byen ved Sundet Lilla
Värtan. Her ligger Värtahamnen med 2700 m
Kajlængde og 5,6—8,5 m Vand ved Kajerne. S.
f. Värtahamnen paabegyndtes 1917 S.’s frihamn.
1921 indviedes den første Afdeling af Frihavnen,
og nye Havnepartier er taget i Brug 1923, 1924
og 1926. Hele Havneprojektet skal være
fuldført til Efteraaret 1926. Frihavnen har da 3
Kajer med ialt en Kajlængde af 1200 m. Ved
Kaj I (den nordlige) er der en Dybde paa 9 m.
Mellem Kajerne II og III er Bassinet 10 m dybt.
Fra S. udgaar 3 af de sv. Jernbaners
Hovedlinier, nemlig Västra og Norra stambanorna
samt S.—Västerås—Bergslagsbanan (privat).
Hertil kommer den smalsporede Rimbobanan til
Roslagen og den dermed forbundne elektriske
Sporvej til Djursholm med Bihaner. Desuden
Värtabanan til Havnen, den elektriske
Saltsjöbane, samt Jernbanen S.—Nynäs. Jernbanenettet
N. og S. f. Mälaren knyttes sammen af
Sammanbindningsbanan, som fra Centralstationen
ledes over Riddarholmen og Stadsholmen samt
gennem Tunnel under Södra bergen til Södra
stationen paa Södermalm. En anden Gren gaar
i Tunnel langs Stadsgården mod Ø. forbi
Danviken. Af andre større Banegaarde er
Liljeholmens station Syd f. Årstaviken, Norrtull og
Östra station de vigtigste. I alt findes 12
Banegaarde inden for ell. i umiddelbar Nærhed af
S.’s Stadsomraade. Lokaltrafikken paa Banerne
beløb sig 1922 til 12,7 Mill. Passagerer. —
Desuden har S. et vidtstrakt Sporvejsnet med
elektrisk Drift og hørende under 2 Selskaber. Den
nordlige Bydel hører under Aktiebolaget S.’s
spårvägar, som tillige besørger Kørslen paa
Linien Haga—Hagalund—Råsunda—Sundbyberg.
Södermalm har sit eget Sporvejsselskab, som
ogsaa besørger Trafikken paa den i Brännkyrka
liggende Södra förstadsbanan. 1916 udgjorde
Sporlængden for de sydlige Sporveje 14 km,
Södra forstadsbanan 7 km, og de nordlige
Sporveje 40 km. Sporvejene befordrede 1922 102,9
Mill. Passagerer. Med Smaadampere og Færger
befordredes s. A. 5,8 Mill. Passagerer, og i de 3
Elevatorer (Hisser) paa Södermalm 1,8 Mill.
Passagerer.
S., hvis Byvaaben forestiller Kong Erik den
Hellige med Kongekronen paa Hovedet, er
Residensstad og Sæde for Sveriges lovgivende og
højeste administrative Myndigheder samt for
Svea hovrätt og S.’s Läns Administration. S. har
sit eget Bystyre og regnes lige med Länene.
Øverste Myndighed er Överstäthållaren, som
udnævnes af Kongen. Understäthållaren er hans
Stedfortræder. De til Embedet hørende
Forretninger er Kansliet (bl. a.
Eksekutionsforretninger), Överståthållarämbetet, for polisärenden
(Politivæsen) og Överståthållarämbetet for
uppbördsärenden (bl. a. Skattevæsen).
Overståthållaren er tillige Formand for Magistraten, som
bestaar af Borgemesteren og 20 Raadmænd.
Kommunens Forretninger besørges af 100
Borgerrepræsentanter, paa hvis Vegne Stadskollegiet
leder Stadens Forvaltning. Stadskollegiet bestaar
af Borgerrepræsentanternes Ordfører, 2
Viceordførere og 3—6 Medlemmer af Borgarrådet.
Byens Budget beregnedes 1922 til 200,9 Mill.
Kr. Heraf skulde 20,1 Mill. Kr dækkes ved Laan,
60,7 Mill. Kr ved Kommuneskat og 10 Mill. Kr
ved progressiv Kommuneskat.
I gejstlig Henseende hører S. under
Ærkebispen i Uppsala. Byen er delt i 16 saakaldte
Territorialförsamlingar, hvortil kommer nogle
ikke territoriale Forsamlingar, omfattende
Hærens og Flaadens Mandskab samt Tyska og
Finska församlingen. Desuden findes nogle faa
Tusinde Jøder, Katolikker, Baptister, Metodister
og andre.
S.’s Brandkorps oprettedes 1875 og fik 1916
moderne Automobiludrustning. Vandværket
oprettedes 1861 med Ledning fra Årstaviken. 1904
anlagdes et nyt Vandværk ved Norsborg i
Botkyrka Sogn med Vandforsyning dels fra
Bomsjön, dels fra Grundvandet. Gasværk oprettedes
1863 ved Klaraviken (Klaragasverket). Det ny
Värtagasverket (1893) ligger ved Värtan. 1892
byggedes det første Elektricitetsværk i
Norrmalm og 1903 det store Elektricitetsværk ved
Värtan. 1905 indkøbte Kommunen to Vandfald
ved Dalälven til en Kraftstation, Untraverken,
fuldført 1918. Desuden faar S. elektrisk Kraft
fra Älvkarleby.
S.’s Forsvar udgøres af Svea og Göta
Livgarden, Livgardet till häst, Livregementets
dragoner, Svea Artilleriregementet,
Positionsartilleriregementet, Svea ingenjörkår,
Felttelegrafkåren og Intendanturkompaniet i S. Højeste
Befalingshavende er en Overkommendant. S. er
Kvarter for et stort Antal Staber og militære
Inspektioner samt for »S.’s station af kungl.
flottan« paa Skeppsholmen. De fleste Kaserner
ligger paa Norra Djurgården
(Ladugårdsgärdet), saaledes Livgardet till häst kasern, Svea
artilleriregementets kasern, Svea og Göta
Livgardes kasern, Kungl. Livregementets dragoners
kasern; i Östermalm ligger
Positionsartilleriregementets kasern og Artillerigården
(Artillerimuseum). Paa Kungsholmen ligger
Fälttelegrafkårens kasern. Endelig ligger paa Riddarholmen
Generalstabens hus. S. er hverken Sveriges
Hovedvaabenplads ell. vigtigste Krigshavn. Et Par
af Sejlløbene gennem Skærgaarden forsvares af
Forterne Vaxholm og Oscar—Fredriksborg. Fra
Landsiden er S. ikke befæstet. P. Gr. a.
Marinestationen og Sprængstoffabrikkerne vil Byen dog
i Tilfælde af Krig blive betragtet som Fæstning.
Historie. Allerede i Sveriges forhistoriske
Tid kan der paavises Bydannelser ved Mälaren.
Paa det nuv. S.’s Plads kan der dengang dog
højst have ligget et Fiskerleje. De egl. Byer i
Egnen laa længere fra det aabne Hav ved
afsides Vige ell. ved Aaer. Mest kendt af disse
gamle Stæder er Birka paa Björkön, hvor
Ansgar prædikede 829, og hvor man har gjort
store arkæologiske Fund. Efter Birkas
Ødelægkelse kom Sigtuna op. Denne By, der laa
ved en smal, nordlig Mälarfjord, var de
første kristne Kongers Residens, men
ødelagdes 1187 af karelske og estniske Sørøvere.
Allerede forinden havde man ved Anlæg af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
