Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stoffel, Eugène Georges Henri Celeste - Stofflet, Jean Nicolas - Stofskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertrykt modtagne Depecher, men frifandtes. Til
sin Retfærdiggørelse skrev han 1874 en
Brochure La depeche du 20. août 1870. S., der
havde været Napoleon’s Medhjælper ved
Arbejdet paa Cæsar’s Historie, fortsatte denne og
offentliggjorde Histoire de Jules César: Guerre
civile (1877) og Guerre de César et d’Arioviste
(1891). Endelig har S. skrevet De la possibilité
d’une future alliance franco-allemande (1890).
(B. P. B.). E. C.
Stofflet [stå’flæ], Jean Nicolas, en af
Høvdingerne for Opstanden i Vendée, f. i
Lunéville omtr. 1751, skudt i Angers 15. Febr 1796,
tjente først som Soldat og blev siden
Skovbetjent hos sin tidligere Oberst, Greven af
Maulevrier. Da Opstanden i Vendée var rejst under
Vognmanden Cathelineau, blev S. en af de
ivrigste Ledere af Royalisternes Kamp.
(J. L.).
Stofskifte. Ved S. i videste Forstand
forstaar man alle de Omsætninger, der finder Sted
i Organismen. Man skelner ofte mellem det
egentlige S., hvor Stofoptagelse —
Stofomsætningen og Stofudskillelsen af Legemet —
behandles, og Energiskiftet, hvor Organismens
Energiomsætning undersøges uden Hensyntagen
til Naturen af de Stofomsætninger, der
foraarsager Energifrigørelsen. Den ovennævnte
meget omfattende Definition af S. — der i
Virkeligheden vilde omfatte langt den største Del af
hele den Videnskab, der benævnes fysiologisk
Kemi — anvendes dog sjældent.
Næringsstoffernes Spaltning og Optagning fra Tarmkanalen
behandles under Fordøjelsen og Resorption. De
enkelte Næringsstoffers Skæbne i Organismen
fra det Øjeblik, de er blevet opsugede i
Legemet, til de er blevet nedbrudte, kaldes det
intermediære S. Under S. gøres der som oftest
kun Rede for Legemets Indtægter og Udgifter,
idet det særlig er den kvantitative Bestemmelse
af disse, der lægges Vægt paa. Kendes saavel
Indtægter som Udgifter (Omsætning), kan man
beregne Organismens Balance; er denne
positiv, har der fundet en Aflejring Sted, er den
negativ, har Organismen maattet forbruge af
sine aflejrede Depoter eller Væv.
Metoder til
Stofskifteundersøgelser. Stofskifteundersøgelserne former sig
som et Regnskab over Legemets Indtægter og
Udgifter. Indtægterne er Føden og Ilt. Selv
ved de saakaldte fuldstændige Stofskifteforsøg
gennemføres der ikke noget Regnskab for
samtlige Stoffer, men som oftest kun for de tre
organiske Hoved-Næringsstoffer: Fedt,
Kulhydrat og Æggehvidestoffer. Mængden af disse
Stoffer i Føden findes for Fedtstoffernes
Vedkommende ved at bestemme Mængden af
Ætheropløselige Bestanddele; Æggehvidestofferne ved
at bestemme Kvælstofmængden og multiplicere
denne med 100/16 (= 6,25) ud fra den ikke
absolut korrekte Forudsætning, at der altid
findes 16 % Kvælstof i Æggehvidestofferne, og at
der ikke forekommer nævneværdige Mængder
af andre kvælstofholdige Bestanddele i Føden
end Æggehvidestofferne. Kulhydratmængden
beregnes da ofte som Resten af det organiske
Tørstof. Til disse tre Bestemmelser føjer sig
saa en Bestemmelse af den optagne Iltmængde
(se ndf.).
Inden vi gaar over til en Omtale af
Legemets Udgifter, skal Ekskrementernes Stilling i
Stofskifteregnskabet omtales. Den mest
umiddelbare Opfattelse af Ekskrementerne er den,
at de overvejende bestaar af ufordøjede og
uresorberede Fødebestanddele, en Opfattelse der
dog ikke er helt rigtig, saaledes som det
fremgaar af den Omstændighed, at der dannes
Ekskrementer, selv naar der ingen Føde tilføres.
Hos planteædende Dyr eller blandt altædende
Individer som Mennesket vil Ekskrementerne
delvis bestaa af ufordøjede Fødebestanddele,
hvorfor man i Stofskifteforsøgene sondrer
mellem Brutto-Indtægten (Føden) og
Netto-Indtægten, hvis Størrelse beregnes ved fra Fødens
Indhold af Fedt, Kulhydrat og
Æggehvidestoffer at trække Ekskrementernes Indhold af de
tilsvarende Stoffer.
Af Organismens Udskillelsesprodukter
bestemmes den udaandede
Kuldioxyd-(Kulsyre-)Mængde samt Kvælstofindholdet i Urinen;
Kvælstofindholdet i Sveden tages der som oftest intet
Hensyn til, da det i Reglen drejer sig om
meget smaa Mængder. Af den udskilte
Kvælstofmængde kan man beregne (ved Multiplikation
med 100/16) Legemets Æggehvidestofnedbrydning
og atter ved Sammenligning med Indtægten
Legemets Æggehvidebalance.
Det er af Hensyn til Bestemmelsen af
Kvælstofomsætningen i vort Legeme unødvendigt at
undersøge Ind- og Udaandingsluften, idet det
med Sikkerhed er vist, at man hverken
optager eller udskiller Kvælstof i Luftform;
Medens man af den udskilte Kvælstofmængde
direkte kan beregne, hvor meget Æggehvidestof
Organismen har nedbrudt, lader Legemets
Kulhydrat og Fedtstofomsætning sig ikke beregne
saa let, idet der jo ikke ved disses Nedbrydning
dannes noget specifikt Stofskifteprodukt; der
dannes ved Forbrænding af begge disse Stoffer
Kuldioxyd og Vand, og man kan derfor ikke af
den udskilte Kuldioxydmængde beregne f. Eks.
Kulhydratforbrændingen, da den udskilte
Kuldioxydmængde hidrører fra samtlige tre
Næringsstoffers Omsætning i Organismen.
Beregningen kan dog gennemføres ved samtidig at
tage Hensyn til den optagne Ilt. Ser man bort
fra Æggehvidestofforbrændingen, hvis Størrelse
kan kontrolleres af Kvælstofudskillelsen, vil
man af den saakaldte respiratoriske Kvotient
kunne beregne, i hvilket Mængdeforhold
Kulhydrat og Fedtstoffer brænder i vort Legeme.
Ved den respiratoriske Kvotient forstaar man
Forholdet mellem den udskilte Kulsyre og den
optagne Ilt maalt i Rumfang (altsaa CO2/O2).
Dersom man nemlig udelukkende brænder
Kulhydrater, vil den respiratoriske Kvotient (CO2/O2)
være 1, saaledes som det fremgaar af
Forbrændings-Ligningen for Kulhydrater: C6H12O6
+ 6 O2 = 6 CO2 + 6 H2O; det iltfattige Fedt
kræver til sin Forbrænding en forholdsvis
større Iltoptagelse, hvorfor den respiratoriske
Kvotient vil være mindre, for Fedtstoffernes
Vedkommende ca. 0,7.
Det vil — takket være dette Forhold — være
muligt ud fra en Bestemmelse af den udskilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
