Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stofskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kulsyre- og Kvælstofmængde i Forbindelse med
den optagne Iltmængde at beregne, hvad der
omsættes af Æggehvidestof, Fedt og Kulhydrat.
Ved Sammenligning med Netto-Indtægten vil
det fremgaa, om Balancen er negativ eller
positiv, eller om der findes en fuldstændig
Ligevægt mellem Indtægt og Forbrug.
Til Bestemmelse af det respiratoriske
S. d. v. s. Iltoptagelsen og
Kuldioxydudskillelsen har man udformet særlige Metoder og
Apparater. Da saa godt som hele
Luftskiftet foregaar igennem Lungerne hos Pattedyr,
Fugle og Krybdyr i Modsætning til Forholdet
hos Padder, hvor der finder et ret betydeligt
Stofskifte Sted gennem Huden — er det
tilstrækkeligt at undersøge Mængden og
Sammensætningen af den ind- og udaandede Luft;
Iltoptagelsen lader sig saaledes beregne af
Vi O2i/100 ÷ Ve X O2e/100, hvor Vi og Ve
betyder ind- og udaandet Luftrumfang O2i/100/100 og O2e/100
Iltprocenten i den indaandede og udaandede
Luft.
Energistofskiftet maa ogsaa gøres til
Genstand for en Omtale her, idet det er meget
ofte, at man ved S. netop forstaar
Energistofskiftet. Man maa her paa samme Maade
som før gøre Rede for Energiindtægter og
Energiomsætning. Energiindtægten bestaar af
den Del af Fødens kemiske Energi, som
Organismen kan optage og omsætte. Den lader sig
beregne ved Hjælp af de Rubner’ske Standard
Tal, der siger, at 1 g Kulhydrat ved
Forbrænding til CO2 og H2O udvikler en Varmemængde
paa 4,1 Kilogram-Kalorier, ved Fedtstoffernes
Forbrænding til CO2 og H2O udvikles paa
samme Maade 9,3 Kalorier, og ved
Æggehvidestoffernes Nedbrydning, saaledes som den foregaar
i Legemet til CO2, H2O og Urinstof (samt
andre kvælstofholdige Stoffer), udvikles der 4,1
Kalorier. Multiplicerer man Nettoindtægten af
Kulhydrat, Fedt og Æggehvidestoffer med
henholdsvis 4,1, 9,3 og 4,1, har man hermed
Legemets Energiindtægt.
Energiomsætningen kan beregnes paa
tilsvarende Maade, idet man da maa multiplicere
den omsatte Mængde Kulhydrat, Fedt og
Æggehvidestof med de nævnte Tal.
Lettere er det dog at anbringe
Forsøgsindividet i et Kalorimeter og direkte undersøge,
hvor meget Varme der udvikles i Legemet,
hermed har man nemlig ogsaa Maal for den
samlede Energiomsætning, idet — paa ganske
enkelte Undtagelser nær — Energien i sidste
Instans omdannes til Varme. Den mest
benyttede Metode til Bestemmelse af
Energiomsætningen i vort Legeme beror paa en
Bestemmelse af Iltforbruget, idet dette er et Maal for
Forbrændingsprocessernes Omfang, og det
tilmed har vist sig, at den Varmeudvikling, der
ledsager en bestemt Iltoptagelse, er ret
uafhængig af, om det er Kulhydrat, Fedt eller
Proteinstoffer, der brændes paa Bekostning af
den optagne Iltmængde; man har derfor i den
optagne Iltmængde et nogenlunde eentydigt
Maal for Stofskiftets Størrelse.
S. under Sult (Inanition). Under
Sulteperioder maa Legemet udelukkende leve af de
Stoffer, der findes i Legemet; af Kulhydrat og
Fedtstoffer findes der særlige Depoter,
Kulhydrat i Form af Glykogen i Lever og Muskler,
Fedt findes aflejret paa mange forskellige
Steder i vort Legeme. Af Æggehvidestof findes der
ingen egentlige Depoter i Organismen, hvorfor
de mindre livsvigtige Celler og Organer maa
afgive noget af deres Æggehvidestoffer for at
opretholde andre mere livsvigtige Cellers
Funktion. Legemets Depoter af Glykogen er meget
begrænsede. Glykogenet bruges i det store og
hele op i Løbet af de første Par Sultedage,
hvorefter man i Resten af Sulteperioden
overvejende lever af. Fedt og den mindst mulige
Mængde Æggehvidestof.
Hvor længe Sulten kan udholdes, er meget
forskelligt; det er først og fremmest afhængigt
af S.’s Størrelse: jo større S., des hurtigere vil
Sultedøden indtræffe, som Hovedregel kan man
angive, at Sultedøden vil indtræde, naar
Legemets Vægt er faldet c. 50 %. Hos smaa
Fugle vil det ske i Løbet af 1—2 Dage, hos
Mennesket i Løbet af 50—70 Dage etc.
Under Sulteperioden er S. stedse faldende,
ikke blot beregnet pr Individ, men — hvad der
er mere interessant — ogsaa beregnet pr kg
Legemsvægt. Medens et Menneskes S. pr kg fra
1.—3. Inanitionsdag er 30 Kalorier pr kg og 24
Timer, vil det omkring 25. Inanitionsdag være
faldet til 23 Kal.
Af Hensyn til Sammenligninger er det
nødvendigt at bestemme S. under visse Betingelser.
Ved Standardstofskifte forstaar man S.’s
Størrelse i fuldstændig Muskelro, (12—)24 Timer
efter sidste Maaltid og ved en passende
Temperatur. For et Menneskes Vedkommende er
Standardstofskiftet 1 Kal. pr kg og Time = c.
1700 pr Individ (65 kg og 24 Timer).
S. ved Optagelse af Næring. Ved
Optagelse af Føde stiger S. Forklaringen herpaa
kan delvis bero paa det Arbejde
(Fordøjelsesarbejde), Næringsoptagelsen har til Følge.
Undersøger man imidlertid Stigningen ved
Optagelsen af de enkelte Næringsstoffer, finder man
en Stigning, der kun beløber sig til c. 2 % af
den indtagne Føde for Fedtstoffers
Vedkommende, 9 % for Kulhydraters og c. 20 % for
Æggehvidestoffernes Vedkommende; da selve
Fordøjelsesarbejdet næppe er væsentlig
anderledes for Æggehvidestoffernes end for
Fedtstoffernes Vedkommende, maa den store
Stofskiftestigning, der fremkaldes af Æggehvidestofferne
(og rimeligvis ogsaa den mindre Stigning, der
bevirkes af Kulhydraterne), skyldes noget mere
specifikt. Indføres de Stoffer — Aminosyrerne
— som Æggehvidestofferne under Fordøjelsen
spaltes til, direkte i Organismens Blod, vil
Stigningen stadig findes, man taler i denne
Forbindelse om en »specifik dynamisk Virkning
paa S.«, som navnlig Æggehvidestoffer
(respektive visse af Aminosyrerne) er i Besiddelse af.
Det synes dog, som om man i de her nævnte
Stigninger af S., der findes i direkte
Tilslutning til Fødeoptagelsen, næppe har belyst
Næringsoptagelsens fulde Indflydelse paa S.’s
Størrelse. Analogt med det fortsatte Fald i S.
(beregnet pr kg eller pr Overflade), der ses under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
