Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 374 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stoppebom - Stoppebøsse eller Pakdaase - Stoppemidler - Stopper - Stoppin - Stoptov - Stor ell. Store - Storaa - Storadmiral - Stora Kopparberget - Storaks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilslutningen til andre Spor for at sikre mod,
at Vogne fra Sidesporene løber ud i disse. I
sin simpleste Form er en S. blot et Stykke
Tømmer, der er lagt over Sporet og befæstet
til dette; de bevægelige S. er drejelige om en
Bolt i den ene Ende og er i Spærrestillingen
støttet af Anslag, der er gravet ned i Ballasten.
Mere kraftige er imidlertid de høje S., hvor
Tømmeret er anbragt i Vognens Bufferhøjde
og ofte forsynet med Buffere for at mildne
Stødet, naar en Vogn tørner mod (se Fig.). De
faste S. erstattes i vore Dage, naar Pladsen
tillader dette, gerne med en Jordvold i
Forbindelse med et Par lave Sporstoppere, der
fastgøres paa Skinnerne i nogen Afstand foran
Volden.
J. F.

Høj Stoppebom af Jernbaneskinne.

Stoppebøsse eller Pakdaase kaldes en
Maskindel, som tjener til luft-, damp- eller
vandtæt at lukke en Aabning i en Beholdervæg,
naar der gennem denne gaar en bevægelig
Stang eller Aksel. Fig. viser en S. for en
Dampmaskines Stempelstang A. B er selve S., der
er støbt i eet med Cylinderdækslet. C er
»Grundringen«, der oftest udføres af Bronze;
D er »Brillen« eller »Stopbøsningen«, som kan
være udforet med Bronze, og som ved Hjælp
af Skruetappene E kan spændes ind mod B og
derved bringe den i Hulrummet F liggende
Pakning til at slutte tæt saavel mod
Stempelstangen som mod S., hvorved Dampens
Gennemgang gennem S. forhindres. Pakningen
udførtes tidligere af flettede Hampesnore,
gennemtrukne med Talg, nu oftere af Asbestsnore
eller andre særlig for dette Øjemed fremstillede
Stoffer. I de senere Aar anvendes meget
Pakninger, der bestaar af særlig formede Ringe af
en blød Metallegering. Saadanne metalliske
Pakninger er særlig egnet for høje
Temperaturer og har den Fordel, at de kun behøver
en ringe Tilspænding af Brillen for at danne
en god Tætning, samt at de foraarsager mindre
Friktion og holder Stempelstangen bedre glat
end de førstnævnte Pakninger.
(H. H. S.). H. P. C.

Stoppebøsse.

Stoppemidler, d. s. s. Obstipantia.

Stopper (Søv.), et Apparat, hvormed
Ankerkæden, efter at den er løbet tilstrækkelig
langt ud, kan standses. I ældre større Skibe
med Gangspil bestod S. som Regel af Bov-S.
og Brønd-S., mek. Palapparater, anbragte
henh. forude i Skibet, tæt inden for Klysset
ell. længere inde paa ell. under Dækket, oven
over Kædebrønden. Disse S. er kun bestemte
til at virke en kort Tid, indtil Faste-S. er
paalagte. Sidstnævnte bestaar i lange, svære
Tovstykker med en Knob (Knude) i Tampen;
de fæstes forsvarlig til Øjebolte i Dækket og
surres fast til Kæden med Sejsing. I nyere
Skibe med Dampspil kræves som Regel kun
een S., der anbringes mellem Klysset og
Spillet, for at Ankerets Træk kan gaa paa S. og
ikke paa Spillet.
C. B-h.

Stoppin er et Tændemiddel og anvendes som
Ledeild. Den bestaar af Bomuldsgarn,
gennemtrængt af Stoppinsats, en Blanding af Melkrudt
og Gummivand.
(H. H.). C. H. R.

Stoptov, se Stop-Anker.

Stor ell. Store (Søv.), Tillægsbetegnelse til
de Rundholter og Sejl med Tove m. m., der
hører til Storrejsningen, saasom: Storraa, Store
Mærseraa, Storestængestag, Storebramsejl m. m.
Se Rejsning.
C. B-h.

Storaa ell., som den ogsaa kaldes,
Holstebro Aa, et af Landets største Vandløb i det
vestlige Nørrejylland (Ringkjøbing Amt); den
kommer fra Ulkjær Mose, c. 20 km ØSØ. f.
Herning (Bording Sogn), udspringer i en
Højde af c. 75 m og løber først i nordvestlig
Retning, indtil den i venstre Bred optager sit
betydeligste Tilløb, Herningsholm Aa, der
kommer fra Syd, drejer derpaa mod Nord,
hvor den optager nogle mindre Tilløb i
højre Bred fra Øst. Fra Hodsager Kirke
slaar den igen mere og mere ind i
vestlig Retning og optager fra Syd en Del
Tilløb, hvoraf de vigtigste er Tvis Aa, Vegen
Aa, ved Holstebro, og kort før sit Udløb i
Nissum Fjord Lilleaa. Paa den vestlige Del,
hvor den løber forbi Holstebro, er dens Fald
meget ringe, og den er for en Del her
omgivet af flade Engstrækninger. Aaen er c. 100
km lang, og dens Opland er 1100 km².
(H. W.). M. S.

Storadmiral. Den øverste Charge i
Admiralklassen. Findes kun i Stormagtsflaaderne.

Stora Kopparberget, se Falu grufva.

Storaks, Styraks, en Balsam, der
væsentligst vindes af Liqvidambar orientalis, et
Træ, som i sit Ydre nærmest ligner Ahorn ell.
Platan, og som kan blive 10—14 m højt; dets
Voksested er Karien i Lilleasien. S. indvindes
ved Afskrælning af Barken paa en Fjerdedel af
Træets Omkreds: Barken udblødes ved
Kogning i Vand, hvorefter den fyldes paa
Hestehaarssække og udpresses. Man faar herved
flydende S., som danner en dejagtig Masse,
der lugter behagelig, ved Opvarmning
kanelagtig. Ved Opbevaring bliver den mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>