Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storaks - Stora Le - Stora sjöfallet - Storavan - Storbonde - Storborgere - Storbritannien - Storch, Frederik Ludvig - Storch, Heinrich Friedrich von - Storch, Mathias Vilhelm Samuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vellugtende og antager en brunlig Farve med grønlig
Nuance. Af flydende S. fremstilles S. i Korn,
som bliver klæbrige ved Haandens Varme og
lugter som flydende S. Ved Blanding af
simplere Sorter flydende S. med forsk. Planterester
(Savsmuld) faas alm. ell. fast S. som en fugtig
brunsort Masse med mindre ren Lugt end ren
S.; den bruges til Røgelse. Den rene S. er
opløselig i Æter og delvis opløselig i Alkohol; den
bestaar væsentligst af forsk. Kanelsyreætere og
indeholder tillige 1 % æterisk Olie, der
indeholder Styrol og Styracin. S. benyttes i
Parfumeriet og i Medicinen; tillige anvendes den til
Fremstilling af Kanelsyre og Kanelalkohol.
(O. C.). S. P.
Stora Le, se Lesjön.
Stora sjöfallet (lappisk Ädna muorki kårtje,
af morka, Landstrækning ved en ufarbar
Fos), Vandfald i Luleälv, Nordsverige, mellem
Kårtjejaure (415 m o. H.) og Langasjaure (375
m o. H.). S. er et af Europas betydeligste
Vandfald og kappes med Harsprånget om Rangen
som Sveriges største Vandfald. S. er et
Kompleks af parallelle Fald, beliggende i to Rækker,
der forener sig ndf. en 27 m høj Skraaning.
Faldenes forsk. Navne er Övre Hermelins fall,
Lästadius’ fall, Düben’s, Petterson’s og
Widmark’s fall, opkaldt efter de Mænd, som har
virket mest for Laplands Udforskning. Den
samlede Faldhøjde er 39,6 m. Mindste
Vandmængde pr Sek. 14,4 m3, største Vandmængde pr
Sek. 500 m3, Middelvandmængde pr Sek. 288
m3. Ved en Rigsdagsbeslutning af 1909 er c.
1500 km2 af Omegnen blevet fredlyst som S. s.’s
Nationalpark, der i S. slutter sig til Sareks
Nationalpark. Det omfatter store Fjeldvidder med
Naaleskove og Moser, hvor Bjørnen endnu
forekommer nogenlunde almindelig.
M. H-n.
Storavan, Sø i Norrbottens Län, Nordsverige,
gennemstrømmes af Skellefteälv, 170 km2, 418
m o. H. Modtager gennem Kaskerströmmen
Tilløb fra Uddjaure. Største Dybde 21 m. Den
lange, 13—15 m dybe sydøstgaaende Avaviken
markerer S.’s opr. Afløb til Byskeälv.
M. H-n.
Storbonde kaldes — jævnlig med nogen
Dadel eller Spot — den velhavende Bonde, der
indtager eller kræver en vis Forrang fremfor
sine Standsfæller. — Store Bønder var
det Navn, som ved Oktoberforeningens Stiftelse
1865 gaves Godsejerne for at betegne det
formentlige Fællesskab i Interesser mellem dem
og de mindre Landbrugere, de smaa Bønder.
(E. E.). P. J. J.
Storborgere, Gengivelse af det franske
»Bourgeoisie«, den dannede og velhavende
Middelstand; bruges mest i nedsættende Betydning.
Storbritannien ɔ: England og Skotland, der
1707 forenedes til eet Rige.
Storch [stårk], Frederik Ludvig,
dansk Maler, f. i Landsbyen Kjerte paa Fyn 21.
Juli 1805, d. i Kbhvn 2. Septbr 1883, studerede
opr. Teologi og blev Kandidat 1830, men
begyndte allerede i sit første Universitetsaar at
arbejde paa Kunstakademiet; debuterede 1828
som Udstiller med et Billede over et af de paa
den Tid saa meget yndede »Ossianske« Motiver;
det gjorde Lykke og blev købt til Statens
Malerisamling, men er nu magasineret ligesom
de to andre Malerier, denne senere erhvervede,
1831 solgte han sin første Altertavle, »Christus
i Gethsemane«, til Aasum Kirke paa Fyn; Aaret
efter rejste han til München, hvor han blev i
20 Aar, bortset fra Tiden 1845—46, da han med
kgl. Understøttelse opholdt sig i Italien. I
München sluttede han sig nær til den der
arbejdende Kunstnerkreds, dels Danskere som N.
Simonsen og Schleisner, dels Tyskere, vandt en
Del Ry og solgte mange af sine Arbejder; kun
et Par Gange, 1843 og 1844, udstillede han paa
Charlottenborg Billeder, begge over gr.
mytologiske Emner. 1852 tog han Bolig i Kbhvn og
var der stærkt optagen som Portrætmaler;
desuden behandlede han en Mængde Motiver fra
Bibelen, saaledes i Altertavlerne »Kvinderne i
Christi Grav« (Smerup Kirke) og »Hyrdernes
Tilbedelse« (Spjellerup Kirke), Sagnverdenen
(»Heimer og Aslog« samt »Grev Otto af
Oldenborg og Bjergjomfruen«, »Egeria og Numa«) og
Digtekunsten (»Sakuntala, skræmmet af en Bi«,
»Fiskeren« efter Goethe’s Digt o. s. v.); 1865
blev hans »Judith« købt af Kunstforeningen;
endnu 2 Aar før sin Død udstillede han 3
Billeder. — Opholdet i München havde ikke
nogen god Indflydelse paa hans Kunst.
(S. M.). P. J.
Storch [∫tårk], Heinrich Friedrich
von, tysk-russisk Statsmand og
Nationaløkonom, f. i Riga 1766, d. i Petrograd 1835. S.
var længe knyttet til det russ. Hof og fik bl. a.
af Alexander I det Hverv at undervise hans
Sønner i økonomiske Videnskaber. Heraf
opstod S.’s Cours d’Économie politique (6 Bd,
Petrograd 1815), suppleret med Considérations
sur la nature du revenu national (1825). S.
følger de engelske og franske Økonomer, J. B.
Say, Sismondi, Turgot, Hume, men navnlig
Adam Smith, har for øvrigt mange originale
Tankerækker og giver en hel Del værdifulde
økonomisk-historiske Oplysninger om særlig
russ. Forhold, f. Eks. Livegenskabet. Sammen
med Christian v. Schlözer (1774—1831) er S.
Grundlægger af den økonomiske Videnskab i
Rusland.
(K. V. H.). Sv. N.
Storch [stårk], Mathias Vilhelm Samuel,
dansk Kemiker, f. 21. Juli 1837 i Kjøng ved
Assens, d. 1. Aug. 1918, tog 1861 polyteknisk
Eksamen i anvendt Naturvidenskab og var
derpaa i 2 Aar Kemiker ved Kryolitsodafabrikken
»Øresund«, hvorefter han deltog i Krigen 1864
som Løjtnant i Artilleriet. 1865 blev han
Medarbejder ved V. Stein’s kemiske Laboratorium
og forblev i denne Stilling til 1882. I denne
Periode kastede han sig særlig over Studiet af
Landbrugskemien og skaffede sig et Navn som
særlig samvittighedsfuld og dygtig Analytiker.
Da den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Laboratorium for landøkonomiske Forsøg blev
oprettet 1882, ansattes S. som Leder af dettes
kem. Afdeling og tog her fat paa en
systematisk Undersøgelse af de talrige Smørfejl, oliet,
branket Smag o. s. v., som den Gang fandtes i
mere end en Fjerdedel af alle Smørmærker.
1890 kunde S. da udsende sit klassiske Arbejde
»Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning«.
Det blev den 18. Beretning fra
Forsøgslaboratoriet, og den af S. rendyrkede Bakterie, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
