Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storkansler - Storke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Konrad Reventlow (1699—1708) og U. A.
Holstein (1721-30).
E. E.
Storke (Ciconiidæ) kaldes en i nogle
Slægter, med i alt 20 Arter, delt Familie af
langhalsede, højbenede Fugle med langt, kraftigt
Næb. Det er store Fugle, der lever af dyrisk
Føde, som de søger paa Jorden, ofte paa
sumpede Steder. Reden bygges højt til Vejrs;
Ungerne er i Beg. nøgne og forlader først Reden,
naar de er flyvefærdige. S.’s nærmeste
Slægtninge er Ibisfamilien (Ibididæ), medens
Hejrerne (Ardeidæ), som de ligner i det ydre,
staar dem noget fjernere. Af Slægten Ciconia
lever i Europa to Arter, hvoraf den mest
kendte er S. (C. alba Bechst.), omtr. 1 m høj med
lange røde Ben og rødt Næb, hvid af Farve
med sorte Svingfjer og en nøgen, sort Plet om
Øjet. S. er udbredt over en stor Del af
Mellem- og Sydeuropa samt Asien, men besynderlig
uregelmæssigt, yngler saaledes ikke i England,
og er i Norge kun en ikke hyppig Gæst. I
Danmark yngler S. over hele Landet og er her,
som vel overalt, hvor den yngler, en af de
mest kendte af Landets Fugle p. Gr. a. sin
Størrelse, ejendommelige Udseende og
Tilbøjelighed til at bygge paa eller ved
Menneskeboliger, hvor dens Bosættelse antages at
bringe Lykke. Overalt i Europa spiller S. en stor
Rolle i Folkets Tro og Eventyr, er i Danmark
ofte besunget af Digterne og en hyppig Figur
i Landskabsmaleriet. S. kommer til Danmark i
første Halvdel af April, trækkende højt om
Dagen i Smaaflokke; den søger straks til sin
gamle Redeplads paa et Hustag, et Kirketaarn,
et udgaaet Træ e. l. Den meget store Rede
bestaar af Kviste paa et Underlag af større
Grene; Æggenes Tal er 3—5, de er næsten hvide
med kornet Skal. Føden, der bestaar af Frøer,
Snegle, Fisk o. l., søger den paa Jorden, paa
fugtige Enge ell. ved flade Strandbredder.
Stemme mangler S. ganske, men den erstattes
af den ejendommelige »Knebren«, der
frembringes ved, at Over- og Undernæb slaas
sammen i hurtig Takt, og som særlig høres i
Parringstiden, da ofte ledsaget af ejendommelige
Bevægelser og Flyveøvelser. Hen i August
forener S. sig i Flokke, der foretager
Flyveøvelser og drager bort i Maanedens Slutning eller
lidt senere. Til Midten af 19. Aarh. var S.
overordentlig hyppig i Danmark, dens Rede
fandtes i Massevis saavel i Købstæder som i
Landsbyer, undertiden paa en enkelt Bygning
20 ell. fl.; 1856 kom kun faa S. til Landet (i
andre Lande angives Vendepunktet ved Aarene
 |
| Fig. 1. Sort Stork (Ciconia nigra) (til højre). Stork (Ciconia alba) (til venstre). |
 |
| Fig. 2. Marabu. |
 |
| Fig. 3. Sadelstork (Ephippiorhyncus senegalensis). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
