Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stornoway - Storofficer - Storpensionær - Storpolen - Storrusland - Storrøst - Storseglbevarer - Storsejl - Storserbien - Storsjøen - Storsjön - stor Skallesluger - Storskærm - Storspove - Storsten - Storstrøm - Storting - Stor Tornskade - Stortrøje - Stortyrken - Stortyskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiskerby og Hebridernes eneste rigtige
Købstad. I Byen var 1924 hjemmehørende 135
Fiskerfartøjer. Der ankom 1924 219 Skibe med
69442 Nettotons. Udførslen er især rettet mod
Østersøhavnene. Der fanges navnlig Sild. S.
har en udmærket Havn, der staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Glasgow og
Liverpool. Betegnende for det farefulde Erhverv paa
Havet hedder en af Byens Gader Widows Row
(Enkernes Gade). Indbyggertallet er (1924)
13366.
(M. Kr.). M. H-n.
Storofficer, se Orden, S. 576.
Storpensionær, urigtig Benævnelse paa
Provinsen Hollands Raadspensionær (se
Pensionær).
(C. F.).
Storpolen, den nordvestlige Del af Polen,
omfattende Omraadet mellem Floderne Warta
og Notec (Netze). S. udgjorde det tidligere
polske Riges opr. Kerneland, til hvilket de øvrige
Dele efterhaanden sluttede sig. Det egl. S.
bestod af Wojvodskaberne Posen, Kalisch, Sieradz,
Lenczica, Rawa og Wjelun. Senere medregnede
man tillige Kujavien, Plozk, Masovien samt
endogsaa Preussen med Ermeland, Pomerellen og
Kulm.
(H. P. S.). N. H. J.
Storrusland, Velikorossija, er egl.
Betegnelsen for den centrale Hovedmasse af det
europ. Rusland, der bestaar af de gl Guv.
Jaroslav, Kostroma, Kursk, Moskva, Novgorod, Orel,
Pskov, Rjasan, Tambov, Tula, Tver, Vjatka og
Vladimir samt af de tre nordlige Archangelsk,
Olonets og Vologda. De førstnævnte danner den
egl. Kerne i det gl Storfyrstendømme Moskva.
Navnet dukkede op i 16. Aarh., men fik først en
bestemtere geogr. Bet., da 1654 Lillerusland og
1655 Vilna ell. Hviderusland var føjet til det
moskovitiske Rige. Navnet S. anvendes nu ofte
om Sovjetrusland (R. S. F. S. R.), som udgør
Hovedparten af Sovjet-Forbundsstaten (S. S. S. R.).
Se i øvrigt Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.
Storrøst (Søv.), Røstet ud for Stormasten.
Storseglbevarer, dansk Gengivelse af
engelsk Lord Keeper of the Great Seal (se
Kansler, S. 514—15). — Om den franske
Seglbevarer (garde des sceaux), se Chancelier.
P. J. J.
Storsejl, se Rejsning (Raasejl).
Storserbien, se Serbien.
Storsjøen, 1) en c. 36 km lang, temmelig
smal Indsø i Rendalen, der
gennemstrømmes af Glommens Bielv Rena. S., der er meget
dyb (c. 300 m), ligger 251 m o. H. og har efter
de nyeste Maalinger c. 51 km2 Vandflade. — 2)
en forholdsvis bred Indsø med mange Bugter i
Odal). Den ligger 130 m o. H. og har 46 km2
Vandflade. Gennem den c. 10 km lange
Opstadaa falder S. ud i Glommen lige over for
Skarnes Jernbanestation.
(P. N.). M. H.
Storsjön, 1) Indsø i det nordlige Sverige,
Jämtlands Län, ligger omgivet af Bjerge 292 m
o. H. og har en Overflade paa 448 km2 og
Dybder paa over 75 m. S. dannes ikke af et
enkelt Bassin, men bestaar af flere Forgreninger
og sammenhængende Vandflader. Dens
Længde fra NNV.—SSØ. og Syd er 70 km og dens
største Bredde 25 km. S. har Afløb i NØ.
gennem Indalsälven til den bottniske Bugt. Fra
talrige omgivende Søer og Bjerge modtager den
Tilløb; saaledes nævnes den store Kalisjö samt
Torrön mod NV., hvis Afløb er
Undersåkersälven. I S. ligger flere Øer, af hvilke den største
er Frösön, der ligger lige over for den paa
Søens Nordøstkyst liggende Købstad Östersund,
med hvilken den er forbundet ved en 432 m
lang Bro. Paa Frösön hæver det maleriske
Östberget sig 135 m over Søens Vandspejl.
Langs Nordbredden gaar Banen fra
Trondhjem over Östersund til den nordsvenske
Stambane. Omgivelserne er af en
ejendommelig Skønhed. Skov, Eng og Agerland
veksler. Jordens Frugtbarhed beror paa
Sedimenterne fra en tidligere isdæmmet Sø. — S.
er desuden Navn paa mange andre sv.
Indsøer, hvoraf de største er 2) S. i Ångermanland,
13 km lang, 5 km bred med Afløb til
Ångermanälven samt 3) S. i Gästrikland, 73,5 km2,
17 km lang, 7,5 km bred med Afløb gennem
Gavleån.
(H. P. S.). M. H-n.
stor Skallesluger, se Skalleslugere.
Storskærm (Imperatoria Tournf.), Slægt af
Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), nær
Svovlrod og af nogle forenet med denne, fleraarige
Urter med fjerdelte Blade og hvide Blomster;
Svøb mangler; Frugterne er stærkt
sammentrykte fra Ryggen og vingede. Mesterrod
(I. ostruthium L.) bliver 50—100 cm høj og har
trind Stængel og 3-delte Blade med dybt
2—3-fligede Afsnit. Meget sjælden i Danmark, opr.
forvildet fra Haver; den har været dyrket som
Lægeplante. Rhizoma Imperatoriæ findes endnu
i den tyske Farmakopé.
A. M.
Storspove, se Regnspover.
Storsten, se Singel.
Storstrøm, Smaalands-Farvandets østlige
Dels sydlige Farvand mellem Masnedø og Farø,
følgende langs Falsters Nordkyst. S.’s Nordside
dannes af Masnedø Flak, Middelgrund og Farø
Jord, fra hvilke Grunden falder stejlt af til c.
12 m. Paa Sydsiden ligger Vedby Hage med
1,5 m Vand ud for Orehoved Havn, skilt fra
Landgrunden ved en smal Rende. Ø. f.
Orehoved Havn er en Bugt, der næsten er helt
opfyldt af et stort Flak, Havnsø Nakke, med 1 à
2 m Vand. I den vestlige Del af denne Bugt
ligger Gaabense Færgebro. I den sydlige Del af
Farvandet findes flere Puller med c. 5 m, for
øvrigt er der mellem Landgrunden paa begge
Sider 8 à 20 m Vand. Farvandet kan besejles
om Natten ved Hjælp af et Vinkelfyr paa Bogø.
G. F. H.
Storting, se Norge, »Statsforfatning«, S. 71.
Stor Tornskade, se Tornskader.
Stortrøje, se Pjækkert.
Stortyrken (efter det fr. le Grand Turc),
en forældet Betegnelse for den tyrk. Sultan,
bruges nu kun i spøgende Betydning.
J. Ø.
Stortyskere, politisk Partinavn for de
Tyskere, der — fortrinsvis i de sydtyske Lande —
siden 1848 holdt fast ved Forbindelsen med
Østerrig, dog i ren føderalistisk Form, og som
ønskede Tyskhedens Udbredelse over hele det
østerrigske Monarki, i Modsætning til
Lilletyskerne, der vilde samle Tyskland uden de
østerr. Lande til en fastere Enhed under
Preussens Ledelse. Da Nationalforeningen var dannet
1859 i Eisenach, samledes 500 S. Oktbr 1862 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
