Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stortyskere - Storuman - Storvarts - Storvesir - Storvinkel-Objektiv - Storværk - Story, Joseph - Story, William Whetmore - Storø - Stosch, Albrecht - Stosz, Veit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankfurt for at danne den tyske
»Reformforening«, og efter 1866 gjordes Forsøg paa at
grundlægge et eget sydtysk Forbund. Ved det
tyske Riges Dannelse 1870—71 opløstes S. af sig
selv.
E. E.
Storuman, største Søbækken i Västerbottens
Län, Nordsverige, og hørende til Ume älvs
Vandomraade. 166 km2, 60 km lang, højst 5—6
km bred. Største Dybde 135 m. Søens øvre
Halvdel omgives af 400—500 m høje Fjeldsider,
medens den nedre Del har lave Bredder.
M. H-n.
Storvarts, se Røros Kobberværk.
Storvesir (tyrk. Sadr-i-aazam ɔ: den høje
Præsident) var under Sultanatet den øverste af
den tyrk. Stats Embedsmænd. Fra Slutn. af 16.
til Beg. af 19. Aarh. er S. den faktiske Regent
i Tyrkiet, uindskrænket Herre over Krig og
Fred, over Undersaatters Liv og Gods, men
samtidig selv en Slave af Sultanens personlige
Luner; kun det færreste Antal af S. i denne
Periode dør en naturlig Død. I nyere Tid gik
S. over til at være omtr. det samme som
Ministerpræsident med lgn. Magtomraade som
denne. I Beg. af Abd-ul-Hamid II’s Regering
ophævedes Embedet som S., og denne erstattedes
af en Basch-Vekil (ɔ: Premierminister), men
det oprettedes snart paa ny. S. førte i den
diplomatiske Omgang Titlen Son Altesse (Hans
Højhed).
J. Ø.
Storvinkel-Objektiv kaldes et fotografisk
Objektiv, der har en brugelig Billedvinkel paa
mindst 80°.
C. E. A.
Storværk, Fader til Sagnkæmpen Starkad.
Story [’stå.ri], Joseph, amer. Retslærd,
f. 18. Septbr 1779 i Marblehead (Massachusetts),
d. 10. Septbr 1845 i Cambridge, Advokat,
Medlem af Kongressen i Washington, 1811 Dommer
i Højesteret, 1829 tillige Prof. ved
Harvard-Universitetet i Cambridge. S. nød længe
Anseelse som Amerikas største Retslærd, hans
Værker betragtedes som klassiske. Her skal
nævnes de vigtigste: Commentaries on the
Constitution of the United States (I—III, 1833, og
senere Udgaver), bearbejdet baade paa Tysk og
Fransk (af Paul Odent), Commentaries on the
conflict of laws, foreign and domestic (8. Opl.,
1883 og senere), foruden handels- og
vekselretlige Arbejder. Hans Vekselret er bearb. paa
Tysk af G. K. Treitschke (1845). S.’s ndf. nævnte
Søn William W. S. udgav Life and Letters af J.
S. (I—II. 1851).
Fz. D.
Story [’stå.ri], William Whetmore,
foreg.’s Søn, amer. Billedhugger og Digter
(1819—95), studerede Jura og blev Advokat i Boston,
men vendte sig senere i Rom, hvor han levede
i mange Aar, til Kunst og Litteratur og har
udført en Række Billedhuggerarbejder, af
hvilke kan nævnes: en siddende Figur af Peabody,
i London 1871; Statue af Edward Everett, i
Boston; Mindesmærke for Fr. Scott Key, Forf.
af Sangen The Starspangled Banner, i Parken
i S. Francisco; desuden en Række Grupper i
Marmor, som Venus og Amor, Thetis og
Achilleus, Bacchus paa Panteren, og endelig nogle
Statuer, som Kleopatra, Medea, Elektra,
Sappho o. fl. — Hans første Arbejde som Forf. var
en Levnedsskildring af hans Fader. Af hans
Digterværker kan nævnes: Roba di Roma (1862)
med Fortsættelsen Castle St Angelo and the
Evil Eye (1877), He and She; a Poets Portfolio
(1883), Fiametta: A Summer Idyl (1885),
Conversations in a Studio (2 Bd, 1890), Excursions
in Art and Letters (1891).
(T. L.). I. O.
Storø, Grønland, 1) 20 km lang Klippeø, Ø. f.
Kolonistedet Umanak; 70° 40′ n. Br. Stejle
Kyster undtagen mod Ø.; den højeste Del er
1400 m. Dens grønlandske Navn er Sagdliarusek
(Afsatsen). — 2) 40 km lang smal Ø i den
østlige Del af Godthaab Fjord; 64° 20′ n. Br. Dens
Vestside har et pragtfuldt Alpelandskab med
høje Fjelde, af hvilke skal nævnes det mægtige
1630 m høje Kingak (Næsen) med en stor Bræ.
Ved Øens Sydende er der en Angmagsætplads
Ikatut. — 3) Lille, 280 m høj Ø, liggende
mellem mange Smaaholme, 15 km N. f.
Kolonistedet Frederikshaab; 62° 07′ n. Br. Paa Øens
Sydside ligger en Boplads med c. 100 Indb., der
hører til Avigait Kommune; Kapel, Baadehavn.
— 4) Den yderste større Ø uden for Arsuk
Fjord, 745 m høj, omgivet af Smaaøer og Skær,
61° 03′ n. Br. Paa dens NV.-Ende findes en
meget kendelig konisk Humpel. Indsejlingen til
Ivigtut gaar N. om denne Ø. Det grønlandske
Navn paa de tre sidstnævnte Øer er
Kekertarsuak (den store Ø).
G. F. H.
Stosch [∫tå∫], Albrecht, preuss. General
og tysk Admiral (1818—96). 17 Aar gl
udnævntes han til Sekondløjtnant, forfremmedes 1852
til Kaptajn og forsattes 1855 til Generalstaben,
hvor han det flg. Aar blev Major. Ved
Udbrudet af Krigen med Østerrig 1866 var S.
Generalmajor og ansattes som Overkvartermester
ved 2. Armé under Kronprinsen af Preussen.
Efter Krigen blev han Direktør for det milit.
Økonomidepartement i Krigsministeriet, i
hvilket Embede han indlagde sig betydelige
Fortjenester. Med sjælden Dygtighed udfyldte han
i Krigen 1870—71 som Generalløjtnant Stillingen
som Generalintendant for Hæren.
26. Novbr—20. Decbr 1870 forrettede han Tjeneste som
Stabschef hos Storhertugen af Mecklenburg og
udmærkede sig i Kampene ved Loigny, Orléans
og særlig ved Beaugency. Efter Krigen var S.
Stabschef ved Okkupationshæren, indtil han ved
Nytaar 1872 udnævntes til Chef for
Admiralitetet. 1875 forfremmedes han til »General der
Infanterie«, og kort efter til Admiral à la suite.
Som Admiralitetschef udfoldede han en meget
betydelig Virksomhed indtil sin Afsked 1883
(Uenighed med Bismarck) og bidrog i høj Grad
saavel til Flaadens Forøgelse som til dens faste
Organisation.
(B. P. B.). E. C.
Stosz [∫to.s], Veit, tysk Billedhugger og
Kobberstikker, f. mellem 1440 og 1450 sandsynligvis
i Nürnberg, d. 1533 smst. Om hans tidligste
Arbejder vides intet, før han 1477 kom til Krakov,
hvor han, bortset fra en toaarig Rejse til
Nürnberg, virkede i næsten 20 Aar, til han 1496 atter
vendte tilbage til Nürnberg. Hans Hovedværk
under hans Ophold i Polen er det store
udskaarne »Maria-Alter« med legemsstore Figurer
(Frauenkirche, Krakov) og det i rødt Marmor
udførte Gravmæle for Kong Kasimir Jagello
(Domkirken smst.), endvidere Gravmælet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
