- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stosz, Veit - Stothard, Thomas og Charles Alfred - Stott, William - Stoughton - Stour - Stourbridge - Stourport - Stout - Stov - Stow, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Domkirken i Gnesen for Ærkebiskop Zbigniew
Oleśnicki. Fra hans Virksomhed i Nürnberg
fremhæves de smaa Rosenkrans-Relieffer (dels
i Museet i Berlin, dels i Germ. Museum,
Nürnberg), det endnu paa sin opr. Plads i
Lorenz-Kirken i Nürnberg hængende »Bebudelse i
Rosenkransen«, Madonna (Frauenkirche, smst.),
Krucifiks (S. Sebald, smst.) og »Ecce Homo«
(Kirken i Heilsbronn), Alteret i Martinskirken
i Schwabach og det ufuldendte Alter i
Bamberg. S., der arbejdede saavel i Træ som i
Sten, ligestilles i Reglen med de to andre
Nürnberg-Plastikere, Stenhuggeren Adam Kraft og
Bronzestøberen Peter Vischer; han kan dog ikke
maale sig med dem hverken i kunstnerisk
Oprindelighed ell. i sikker plastisk Formfølelse.
Han er »Gotikeren«, det spores i hans
Figurfremstillinger ikke mindre end i hans
Ansigtstyper, hvor det gælder ideale
Fremstillinger (Maria, Engle o. s. v.); som Portrættør
(Gravmælerne) er han derimod en frisk, kraftig
Realist. — S., der i Krakov havde tjent sig rig,
kom næppe i Nürnberg til fuldt at spille den
Rolle, som hans fremragende Evner berettigede
ham til. Hans stridbare Natur (»ein irrig und
geschreiig Mann«, »ein unruhiger, heilloser
Bürger« kalder Raadet ham) bragte ham
gentagne Gange i Konflikt med Lovene, han blev
endog dømt for Mened, benaadedes dog for
Dødsstraffen, men blev brændemærket af
Bødlen. I sine sidste Aar var han blind. Af hans 11
meget sjælden forekommende Kobberstik skal
nævnes Kristus helbreder Syge, Pietà, to
Fremstillinger med Madonna, Josef’s Værksted og
den hellige Jakob’s Martyrium. (Litt: M.
Lossnitzer
, »V. S.« [Leipzig 1912]; B.
Daun
, »V. S. und seine Schule« [Leipz. 1916]).
(A. R.). L. S.

Stothard [’ståþəd], 1) Thomas, eng. Maler
(1755—1834). S. ernærede sig først som
Mønstertegner, men gik derefter over i
Illustrationsfaget. Paa dette Omraade udfoldede han en
imponerende Virksomhed (c. 5000 Tegninger til
Bøger og Tidsskrifter). Han var Elev af Roy.
Academy
og sluttede sig her til den
prærafaelitiske Retning; p. Gr. a. det æteriske i hans
Udtryksmaade kaldte Ruskin ham Englands Fra
Angelico. Paa Roy. Academy’s Udstillinger
mødte han først med Akvareller (delvis
Bogillustrationer). Hans Vandfarvebilleder hører til
hans bedste Værker og ogsaa til de bedste af
ældre eng. Vandfarvekunst. Senere malede han
mest i Olie, ofte store Lærreder. Hans
kendteste Oliemalerier er »The Canterbury Pilgrims«
og »The Dunmow Flitch«. Endvidere udførte han
store dekorative Arbejder (1780—83) i Burleigh
House
(Northamptonshire) og i Advocates
Library
i Edinburgh. Man har ogsaa nogle
Stentryk og Raderinger fra hans Haand. I Londons
Nationalgaleri og South-Kensington-Museet ses
adskillige af hans Værker. 1794 blev S.
Akademimedlem. (Litt.: Anne El. Bray, Life of
Th. S.
[London 1851]). 2) Sønnen Charles
Alfred S.
(1786—1821) vandt et anset Navn
som Tegner og Raderer af ældre
Kunstmindesmærker (Tegninger af Bayeux-Tapetet etc.).
Under Arbejdet med Studier til Plancheværket
Magna Britannia faldt han ned fra en Stige i
en Kirke og døde paa Stedet. 3) en anden Søn,
Henry S. (1791—1847) var Billedhugger.
A. Hk.

Stott [ståt], William (kaldet S. of
Oldham
), eng. Maler, f. 20. Novbr 1857 i Oldham,
d. 25. Febr 1900. S., — stærkt paavirket af fr.
Kunst, Elev i Paris af Gérôme — hørte i sin
Tid til moderne engelsk Kunsts bedste Navne.
Kendte Værker: »Badende Børn« og
»Snedkerværksted« (Münchens Ny Pinakotek), »Venus
Anadyomene«, »Nymfe«, »Portræt af mine
Forældre« etc.; endvidere adskillige Landskaber.
A. Hk.

Stoughton [’stoutən], 1) By i U. S. A.,
Wisconsin, ligger 26 km SØ. f. Madison ved Catfish
River og Banelinien Madison—Milwaukee. (1920)
5101 Indb. S. har en meget smuk Beliggenhed
og driver Læder- og Vognindustri. — 2) By i
U. S. A., Massachusetts, 25 km S. f. Boston,
har (1920) 6825 Indb. og Skotøjsindustri.
G. Ht.

Stour [stu.ə], Navn paa fl. mindre Floder i
England. 1) Flod i Dorset og Hampshire,
forener sig ved Christchurch med Avon, 65 km.
— 2) Flod mellem Essex og Suffolk Counties,
som udmunder i Nordsøen ved Harwich. 75
km lang, Afvandingsomraade 1054 km2. — 3)
Flod i Kent County, udmunder med to Grene,
den ene til Thems-Bugten, den anden i Kanalen.
65 km lang, Afvandingsomraade 960 km2.
Sejlbar til Fordwich. 4) Biflod til Severns venstre
Bred i Worcestershire.
M. H-n.

Stourbridge [’stu.əbridz], By (Municipal
Borough) i det sydvestlige England,
Worcestershire, 16 km V. f. Birmingham, engang vigtig
som Overfartssted ved Floden Stour, nu en
betydelig Fabriksby med Tilvirkning af Læder,
Jernvarer, Glas, Lervarer, ildfaste Teglsten og
Smeltedigler. Byen har en Kornbørs, en
Latinskole og Jernværker. (1921) 18023 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Stourport [’stu.əpåət], Landstad i det
sydvestlige England, Worcestershire, ved Stours
Sammenløb med Severn. S. er opstaaet efter
Anlægget af Trent—Severn-Kanalen (1768), som
slutter i et Bassin ved S. Jernindustri,
Tæppevæverier, Garverier. (1921) 4778 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Stout, 1) se Øl. — 2) svære, grove
Bomuldslærreder, undertiden stærkt glittede paa den
ene Side, der benyttes til Lagener, tarvelige
Underbeklædningsgenstande, For o. l.
K. M.

Stov, jydsk Navn for den danske Kande =
2 Potter = 1,932 l. (Smlg. Stob).

Stow [stou], John (1525-1605), eng.
Krønikeforfatter. Han var Søn af en Skrædder og
drev ogsaa selv dette Haandværk en Tid; men
hans Begejstring for Historien bragte ham til at
opgive sin Haandtering for at rejse rundt i
Landet og samle Stof til en eng. Krønike. Hans
første Værk A Summary of English Chronicles
udkom 1561; derefter kom 1580 hans store Værk
Annales; or a Generale Chronicle of England
from Brute unto this present yeare of Christ

(1580). Hans bedste Arbejde er Survey of
London
(1598), der giver et ypperligt Billede af
London paa Shakespeare’s Tid. Den er ofte
optrykt; 3. Udg. 1618 udgaves med Tilføjelser af
Forfatteren Anthony Munday.
(T. L.). I. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free