Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straarup-Smykket - Straasten - Straatage - Straat Davis - Straavin - Strabads - Strabane - Strabon - Stracchino - Strachwitz, Moritz Wilhelm Anton von - Strack, Hermann Leberecht - Strackerjan, Karl Eginhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det blev fundet 1840 i en halvt jævnet Gravhøj
tæt S. f. Kolding Fjord, ved Straarupgaard,
Dalby Sogn. Ringen bestaar af en tyk, rund
Guldstang, hvis ene Halvdel er fladt udhamret
og paa Ydersiden prydet med en ophøjet Rand
og nogle med Stempel indslaaede
Ringornamenter. Paa den indre, glatte Side er med de ældre
Runer indridset Ordet Lepro, rimeligvis Navnet
paa en Kvinde, som har ejet Smykket. Det maa
henføres til samme Tid som Mosefundene fra
Thorsbjerg og Viemose (se Jernalderen S.
906). (Litt.: Wimmer, »Sønderjyllands
Runemindesmærker« [i »Haandbog i det
nordslesvigske Spørgsmaals Historie«, 1901]; O. von
Friesen, »Rökstenen i Bohuslän« [1924] S.
97).
V. D.
Straasten, se Karfolit.
Straatage bruges paa landlige Bygninger og
fremstilles af Tagrør ell. Halmstraa. De lægges
paa Lægter, og Tagfladens Stigning maa ikke
være under 1 paa 1. De kræver kun en spinkel
Tagkonstruktion, er meget lune og billige og
kan vare i 20—25 Aar, naar de er godt lagte.
Tagrør er varigere end Halmstraa. Men S. er
meget brandfarlige og dyre at forsikre, og de
bruges derfor i stadig ringere Grad til Trods
for deres tiltalende Udseende. De ombygges ofte
med Pandeplader, der kan lægges paa
samme Lægter. Brandfaren forringes, naar Taget
imprægneres, men derved stiger Prisen stærkt,
og Virkningen er ikke varig. Mest kendt er
Gernentztaget, der er imprægneret med
Ler og Gips udrørt i Gasvand.
E. Su.
Straat Davis [’stra.t-’deivis], det gl. holl.
Navn paa Davis Stræde mellem Grønland og
Baffinland. Det blev opdaget 1585 af John Davis,
der var i Land ved Mundingen af Godthaab
Fjord. For at skelne dette Grønland fra
Spitsbergen, der betegnedes ved samme Navn,
overførte de hollandske Hvalfangere senere Navnet
S. D. til den beboede Del af Grønlands
Vestkyst, hvilken Betegnelse holdt sig indtil Midten
af det 18. Aarh. I den første kendte Beskrivelse
af Vestgrønland og den indfødte Befolkning
kaldes Landet Straat Davids. (Litt.:
Lourens Feykes Haan, »Beschryving van de
Straat Davids« 1720 [oversat af Louis Bobé i
»Det grønlandske Selskabs Aarsskrift«, 1914]).
G. F. H.
Straavin, se Vin.
Strabads, stærk Anstrengelse, er laant fra
ital. strapazzo gennem tysk Strapaze.
V. D.
Strabane [strə’bän], Landstad i det nordlige
Irland, Tyrone County, ved Floden Mourne og
lige over for Lifford, med
Lærredsvæverier, Jernstøberier og (1911) 3494 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Strabon, gr. Geograf, levede omtrent ved
Kristi Tid. Han stammede fra Amaseia i
Pontos, men tilbragte en stor Del af sit Liv i Rom.
Han var foruden Geograf ogsaa Filosof og
Historiker og skrev et historisk Værk som
Supplement til Polybios’ store Værk, men det er gaaet
tabt. Bevaret er derimod hans Geografi i 17
Bøger, som omfatter alle de i Oldtiden kendte
Lande. Uagtet S. selv havde foretaget en Del
Rejser, hviler hans Geografi dog ikke i
synderlig Grad paa Selvsyn, men er bygget paa andre
Forfatteres Skr. Stor Vægt lægger han paa
hist. og antikvariske Forhold og gør sig bl. a.
ved Grækenlands Geografi megen Umage for at
paavise Beliggenheden af de Byer, som nævnes
af Homer. Hans Værk nød i Oldtiden en meget
stor Anseelse og er ogsaa for os af stor Værdi.
Det er udgivet af Cramer (3 Bd, Berlin
1844—52), Meineke (3 Bd, Leipzig 1852-53) og Müller
og Dübner (Paris 1853-58).
H. H. R.
Stracchino [stra’k.ino] (ital.) er Navnet paa
forsk. Sorter fed Ost, der tilvirkes i Lombardiet.
Der tales om S. fresco, S. di Milano, S. quadro,
S. Gorganzola o. s. v.
B. B.
Strachwitz [’∫trakvets], Moritz Wilhelm
Anton von, tysk Digter, f. 13. Marts
1822, d. 11. December 1847. Han
studerede Jura i Breslau og Berlin, hvor han
var Medlem af det litterære »Tunnel«-Selskab,
blev Referendar i Grottkau, levede senere paa
sit Gods Schebetau i Mähren. Hans Lyrik er
præget af Temperament og Vilje. Han er ogsaa
i sin Digtning en absolut Aristokrat, der hader
Filistrene og Plutokratiet. Han debuterede
med »Lieder eines Erwachenden« (1842, 5. Opl.
1855), senere fulgte »Neue Gedichte«, »Gedichte«
(samlet Udg. 1850, 8. Opl. med Indledning af
K. T. Weinhold 1891. Senere optrykt hos
Reclam Nr 1009—10). Af hans ypperste Digte
kan nævnes Balladerne »Das Herz von Douglas«,
»Helges Treue« og »Pharao«, samt »Germania«.
(Litt.: A. K. Tielo, »Die Dichtung des
Grafen M. v. S.« [1902]; samme, »Graf M. v. S.
als Mensch und Dichter« [1902]).
C. B-s.
Strack [∫trak], Hermann Leberecht,
f. 1848 i Berlin, d. smst. 1922, protestantisk
Teolog og Forsker af Jødedommen. Gennem
det 1883 oprettede Institutum Judaicum virkede
han — i Forbindelse med Interessen for
Jødemission — for Kendskab til Jødedommen, som
han gentagne Gange forsvarede mod
antisemitiske Angreb. Han har udgivet nogle kortfattede
grammatiske og eksegetiske Lærebøger til det
gl. Test., en »Einleitung in den Talmud« (1887,
4. Udg. 1908) og nogle udvalgte Mishnatraktater
med Noter. Som Resultat af et møjsommeligt
Arbejde har han sammen med P. Billerbeck
udarbejdet et Værk i 3 Bd til Belysning af det ny
Test. ud fra Datidens jødiske Litteratur
(»Kommentar zum N. T. aus Talmud und Midrasch«
I [til Matthæus] 1922, II [til Mark., Luk., Joh.,
Ap. Gern.] 1924).
J. P.
Strackerjan [’∫tra-], Karl Eginhard, tysk
Bladredaktør i Nordslesvig, f. i Jever i Oldenburg
21. Decbr 1854, d. i Kiel 24. Marts 1921. Efter
Studenteraarene kom han 1882 som
Redaktionssekretær til »Flensburger Norddeutsche
Zeitung«, hvor han virkede indtil 1895, da han
overtog en Stilling ved »Tägliche Rundschau« i
Berlin. Sine Aar hernede benyttede han bl. a.
til Udsendelsen af to Kampskrifter »Dänische
Umtriebe im deutschen Lande« (1895) og
»Schleswig, nicht Südjütland« (1896), hvor
han i de voldsomste Vendinger angreb den
nordslesvigske Danskhed og dens Førere,
særlig Redaktør Jessen og H. P. Hanssen. I 1899
udsendte han endnu et Skrift, »Adler oder
Dannebrog?!« og overtog samme Aar Ledelsen
af »Schleswiger Grenzpost« i Haderslev. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
