Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strackerjan, Karl Eginhard - Strackey, Giles Lytton - Stradal, August - Stradbroke - Stradella - Stradella, Alessandro - Stradivari, Antonio - Straet, Jan van der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var i Køllertiden med dens hensynsløse
Fremfærd mod de Danske; »Grenzpost« hørte til de
Organer, som levede af den preussiske Stats
Understøttelser (8000 Mark aarlig), og den hele
Uforsonlighed passede særdeles vel til S., som
selv i sin Journalistik Gang paa Gang gav
Udtryk for en Fanatisme, der grænsede til
Monomani. Hans Beskyldninger mod H. P. Hanssen
for Edsbrud og hans stadig gentagne Paastande
om en hemmelig Forbindelse mellem Udlandet
(Kejserinde Dagmar, Kong Christian IX,
Dronning Alexandra) og Nordslesvig voldte selv de
tyske Myndigheder mange Bekymringer, da de
fremsattes offentligt paa den fornærmeligste
Maade. Under de noget ændrede Forhold
fratraadte han Redaktionen i 1907 og fortsatte sit
Arbejde som politisk Publicist. Under
Verdenskrigen udgav han »Dänen an der deutschen
Front« (1915) og »Nordmärkische Dänentreue«
(1914—16); men hans Virkemidler var nu blevet
af en saadan Art, at ingen længere regnede med
ham. Han sendte fornærmelige Breve til
Overpræsident v. Moltke, telegraferede til Kejseren,
til Kronprinsen, Hindenburg og andre for at
afsløre det »Forræderi«, den nordslesvigske
Rigsdagsmand var ved at fuldbyrde. Ingen
kunde tvivle om, at han var en syg Mand.
Allerede i flere Aar havde man paa tysk Side søgt
at tie ham ihjel. Da Genforeningen fandt Sted,
og S. paa ny genoptog sine Insultationer, kom
det i Febr 1921 til et heftigt Opgør mellem ham
og de ledende »Slesvig-Holstenere«. Det viste
ham som en fuldkommen ensom Mand, og
Maaneden efter døde han i Kiel, hvor han havde
bosat sig ved Tysklands Sammenbrud. (Litt.:
»Der Schleswig-Holsteiner«, Febr 1921 [Ernst
Schröder]).
V. la C.
Strackey [’sträki], Giles Lytton, eng.
historisk Forfatter, f. 1. Marts 1880, tilhører en
fremstaaende Slægt, fik sin akademiske
Uddannelse i Cambridge, har vundet sit litterære Ry
ved Værker, hvis Emner er hentet fra
Victoriatidens England samt fra fransk Aandsliv:
Landmarks in french Literature (1912), Eminent
Victorians (1918, omhandler: Kardinal Manning,
Florence Nightingale, Dr. Arnold, General
Gordon), Queen Victoria (1921; uhyre læst,
utvivlsomt den mest interessante og velskrevne
Biografi af Dronningen, foreligger i sv. Overs.),
Books and Characters (1922). S. har anslaaet
en ny Tone inden for eng. biografisk
Historieskrivning. Hans Maade at karakterisere paa
er kortfattet, klar og skarp, samt meget
levende og anskuelig. Der gaar gennem hans
Skildringer en tydelig Stræben efter at forstaa de
store Folk ogsaa gennem deres smaa
menneskelige Egenskaber, og der er meget rigeligt af
Ironi og Humor. Alle Vurderinger er foretaget
med en vis verdensmandsmæssig Skepsis, men
samtidig ud fra en yderst intelligent Opfattelse
saavel af skiftende Tiders Kultur og
Samfundsliv som af forskelligartede menneskelige
Karakterer.
H. J-n.
Stradal [’stradal], August, böhmisk
Musiker, f. 1860, Elev i Wien bl. a. af A. Bruckner,
uddannet som Pianist (1884 hos Fr. Liszt);
særlig: kendt som Pædagog og for sine talrige
Bearbejdelser for Klaver af Liszt’s
Orkesterværker samt af Værker af Bach, Händel,
Buxtehude m. fl.; S. er ogsaa Komponist af
Klaverstykker og Sange.
W. B.
Stradbroke [’strädbrouk], Ø ved Kysten af
Queensland, Australien, under 27—28° s. Br.,
strækker sig fra Nord til Syd 60 km lang og
indtil 13 km bred. Dens nordlige Del er et
Bakkeland, der sænker sig Syd paa og til sidst
gaar over i en lav Sandtunge. Sammen med
Øen Moreton afgrænser den Moreton Bay fra
Oceanet.
(H. P. S.). M. V.
Stradella [-’dæl.a], By i Norditalien, Prov.
Pavia, ligger 24 km ØNØ. f. Voghera ved
Aversa og ved Banen fra Alessandria til Piacenza.
(1911) 8300 Indb. S. driver Vin-, Oliven- og
Morbæravl og tilvirker Klæde- og Silkevarer.
C. A.
Stradella [-’dæl.a], Alessandro, ital.
Operakomponist (c. 1645—c. 1681). Om hans Liv
vides intet uden for den af den fr. Læge og
Musikhistoriker Bourdelot, S.’s samtidige,
berettede romantiske Historie, hvorefter S. skulde
være flygtet fra Venedig med en mægtig Nobile’s
Elskerinde og som Følge deraf være forfulgt af
denne og til sidst have fundet Døden for
Morderhaand i Genova. S. omtales endvidere
som udmærket Sanger, som Mester paa Orgel,
Harpe og Violin og tillige som en
Digterbegavelse. Hans Frugtbarhed som Komponist maa
have været meget stor. Det allermeste af hans
Musik er dog gaaet tabt, men af hvad der er
reddet, opregner hans Biograf Angelo Catelani
(Modena 1866) ikke mindre end 148 Værker af
alle Arter, Hymner, Motetter, Kantater, Arier,
Madrigaler, Instrumentalmusik, Oratorier og
Operaer. Hans berømteste Oratorier er S.
Giovanni Battista og Susanna. S. er i sine Værker
navnlig en fremragende Melodiker, varm,
inderlig og fantasifuld, præget af ægte italiensk
Formsans. Arier af S. findes i Gevaert’s Gloires
de l’Italie, og i Laub og Rung’s »Sangmusik fra
17.—18. Aarh.«. Den under S.’s Navn
kurserende kendte »Kirkearie« er dog ikke af S., men
er en moderne Efterdannelse. (Litt.: A.
Catelani, Delle opere di A. S. [1866]; P.
Richard [Paris 1866]; H. Hess i
»Internationale Musikgesellschaft« [1902], Bihæfte II; F.
M. Crawford [Londen 1911]).
A. H.
Stradivari (Stradivarius), Antonio,
ital. Instrumentmager, den berømteste af
Violinbygningens Mestre, f. 1644 i Cremona, d.
smst. 1737, var Elev af Niccolò Amati
(s. d.) og begyndte 1667 at arbejde for egen
Regning. Han var to Gange gift og havde 11
Børn, af hvilke to, Francesco (1670—1743)
og Omobono (1679—1742), blev
Violinbyggere og arbejdede sammen med Faderen. S.
har bygget et stort Antal Instrumenter — hans
Virksomhed spænder over et Tidsrum af
henved 70 Aar — saavel Violonceller som
Bratscher, Violiner, Lutter, Guitarer, Mandoliner
o. s. v., og de har naaet en Fuldkommenhed,
der ikke senere er overtruffet, hvorfor de
ogsaa betales med uhyre Priser. (Litt.: Fetis,
Antoine S. [Paris 1856]; P. Lombardini,
Cenni sulla celebre scuola Cremonese degli
stromenti ad arco . . .e sulla famiglia del sommo
A. S. [1872]).
S. L.
Straet [stra.t], Jan van der (kaldet
Giovanni della Strada, Giovanni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
