Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straet, Jan van der - Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stradano, Johannes Stradanus), flamsk
Maler, f. c. 1523 i Brügge, d. 1605 i Firenze.
S. uddannedes bl. a. af Faderen og P. Aertsen,
derefter i Italien under Indflydelse fra Rafael’s
og ikke mindst Michelangelo’s Kunst; under
dennes Vinger blev han, i Samarbejde med
Vennen Vasari, en udpræget Manierist. Efter en
Kaldelse til Neapel for at skildre Juan
d’Austria’s Bedrifter tog han Ophold i Firenze. Her
blev han stærkt sysselsat, saaledes for det
toskanske Hof, idet han bl. a. tegnede Mønstre til
Medicier’nes Vævninger, og for forsk. Kirker
(»Kristus paa Korset« for S. Annunziata). Hans
Arbejder ses derfor ogsaa mest i denne By (S.
Spirito, det ærkebiskoppelige Palads m. v.).
Staffelibilleder uden for Italien bl. a. i
Augsburgs Museum.
A. Hk.
Straf er en Lidelse, som den organiserede
Samfundsmagt forsætlig tilføjer den, der
tilregnelig begaar et (strafbart) Retsbrud
(Forbrydelse). Skønt Samfundets Retshaandhævelse
har saavel Afværgelse som Genoprettelse af
Retsbrudet til Raadighed, er der Trang til
endnu en tredie Retshaandhævelsesform. Er
Retsbrudet sket, har Afværgelsen alt tabt sit Spil,
Oprettelse er umulig ved Tab af uerstattelige
Retsgoder (Liv, Helbred), praktisk talt
intetsigende, naar store Værdier er gaaet tabt (ved
Brand, Oversvømmelse, Skibbrud), beror altid
paa den tilfældige Omstændighed, om
skadegørende har Evne til at betale, og beskytter i
mangfoldige Tilfælde ikke Samfundet
tilstrækkelig, hvis Gerningsmanden kun risikerer i
værste Tilfælde at maatte lægge fra sig det
uretfærdig oppebaarne. Den straffende
Retshaandhævelse — hvis Indgriben ved Siden af
ell. i St f. den afværgende og oprettende i
øvrigt for en stor Del beror paa et Skøn — har
til Formaal at paavirke den forbryderske
Vilje saaledes, at Kilden til yderligere
Forbrydelser tilstoppes. S. kan her søge at virke
udad i Samfundet som Helhed ell. særlig rette
sine Bestræbelser mod den enkelte Forbryder.
Over for Samfundet er det S.’s Opgave at
indgyde Borgerne Agtelse for Loven, vise dem, at
det gaar den ilde, som overtræder dens Bud,
og saaledes modvirke de forbryderske
Tilskyndelser (S. som Generalprævention);
over for Forbryderne søger S. gennem
hensigtsmæssig, paa Erfaring bygget Kultivering af
Karakteren, gennem Disciplinering, Tildanning til
et ordentligt Liv og regelmæssigt Arbejde at
skabe Impulser til hans Socialisering
(Specialprævention). Den første Betragtning
nødvendiggør, at S. er en Lidelse, der staar i
et vist Forhold til Forbrydelsens Art og
Omfang, idet Lidelsen hverken maa være
uforholdsmæssig lille i Forhold f. Eks. til de
Fordele, Forbrydelsen er egnet til at skaffe, ell.
uforholdsmæssig haard i Forhold til Samfundets
etiske Værdiopfattelse. Den anden Betragtning
fører til en efter Forbryderindividualiteten nøje
afpasset Strafbehandling, der efter
Omstændighederne kan føre til snart at lægge Vægt paa
S. som Middel til Opdragelse, Forbedring,
Afskrækkelse, Uskadeliggørelse (se
Kriminalpolitik). Egnet til at virke fyldestgørende i
begge Retninger er særlig
Frihedsstraffen, for mindre Forseelser Bødestraffen,
medens Livsstraffen ikke stemmer med
Nutidens specialpræventive Krav lige saa lidt
som de stærkt deklasserende S., som Æres-
og Legemsstraffe.
De i Strl. 1866 med senere Tillæg hjemlede
alm. S. er Livsstraf, Frihedsstraf og Bøder (se
Specialartiklerne og Fængselsvæsen). For
Embedsforbrydelser er i en Række mere
graverende Tilfælde foreskrevet som S. Fortabelse
af Embede, for Salg af Stemme Fortabelse af
Stemmeret. Som særlig Frihedsstraf
forekommer for visse i Straffeloven omhandlede
Forbrydelser samt for en Række uden for Straffeloven
behandlede Forbrydelser Tvangsarbejde. Uden
for Straffeloven forekommer i enkelte Tilfælde
Konfiskation og Fortabelse af Næringsret som
S. I offentlige Politisager kan Dommeren uden
Dom altid slutte Sagen med en Advarsel, naar
sigtede ikke nægter at modtage en saadan, i
hvilket Tilfælde en Dom maa afsiges, der enten
domfælder ell. frifinder, men ikke maa gaa ud
paa Tildeling af Advarsel (det er herefter
tvivlsomt, om Advarsel kan kaldes S. i dansk Ret).
Dansk Ret kender kun undtagelsesvis
Anvendelse af kumulerede S., idet selv ved en
Flerhed af forsk. Forbrydelser som Regel kun
een under Hensyn til samtlige Forbrydelser
udmaalt S. idømmes. De i fremmede Love
hjemlede Bistraffe (Politiopsyn, Fortabelse af
borgerlige Rettigheder o. l.) forekommer
heller ikke i dansk Ret, hvor Loven i Reglen
knytter Virkninger af den angivne Art til
Handlingen, ikke til Dommen, ell. overlader
Bestemmelsen om deres Indtræden til
Administrationens Skøn. Af Bet. er derimod subsidiær
S., der er hjemlet ved Bødestraf. Bøder
forekommer i enkelte Tilfælde som privat S.,
idet de tilfalder den forurettede
(Jagtforseelser), men i øvrigt er alle S. offentlige (ɔ:
Bøderne tilfalder offentlige Kasser, Statskassen
ell. kommunale Kasser, i Smaasager
Politikassen). Private S. kan den berettigede eftergive,
ikke derimod offentlige, selv om de er idømte
under en privat forfulgt Sag.
Disciplinærstraffe er hjemlede i en Række Tjeneste- og
Underordnelsesforhold (se
Disciplinærforseelser og de der citerede Specialomraader).
En Række særlige S. er endelig hjemlet i den
Milit. Strafferet, saaledes Arrest i Bøje,
simpel ell. streng, mørk Arrest, mørk Arrest paa
indskrænket Kost, Fængsel paa Vand og Brød,
simpelt ell. strengt (= mørkt) m. fl. Uden for
Begrebet S. (se Strafferet) falder
saadanne Lidelser, der vel ofte vil have S.’s
Udseende og Formaal, men som ikke tildeles af
den organiserede Samfundsmagt paa Grundlag
af en Afgørelse af offentlige Myndigheder, om
end i Kraft af Autoritetsforhold, f. Eks.
Udøvelse af Revselsesret, saavel som al »S.«, der
beror paa en Vedtagelse mellem lige
berettigede Parter, en Vedtagelse, der i øvrigt i dansk
Ret kun har ubestridt Gyldighed, naar den gaar
ud paa Formuepræstationer (se
Pønalstipulation). Uden for S. falder endvidere de
forsk. Arter af
Sikkerhedsforanstaltninger (s. d.), hvis Forudsætning vel er en
begaaet Forbrydelse, men hvis Formaal kun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
