Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffeproces
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
specielle Tilfælde — medvirke, naar Strafarbejde
eller Fortabelse af Embede, Bestilling eller
Valgret maa antages at være forskyldt.
Betydningen af denne Regel, der skulde synes at
maatte give Nævningeinstitutionen et meget
stort Virkefelt, afsvækkes dog stærkt dels
derved, at den Sigtede kan forlange Sagen
paadømt uden Anvendelse af Nævninger, dels
derved at Loven har henlagt Paadømmelsen af
gentagen Forbrydelse (efter visse nærmere
Regler) til Underret, hvor Nævninger aldrig
medvirker. Ved Fordelingen af Sagerne mellem
Landsret uden Nævninger og Underret er
Straffens Størrelse lagt til Grund, saaledes at
en Sag er ubetinget Underretssag, naar Straffen
ikke kan overstige Fængsel eller Tvangsarbejde.
Kan Straffen overstige dette Maal — uden dog
at nødvendiggøre Nævningebehandling —,
beror det paa den Sigtedes Begæring, om Sagen
skal for Landsret, dog bortset fra visse
Gentagelsestilfælde, der som anført ubetinget er
henlagt til Underret. Disse Regler har — imod
den oprindelige Tanke — i Praksis ført til, at
saa godt som alle Sager — bortset fra
Nævningesager — i første Instans paadømmes ved
Underret.
Meel Hensyn til den enkelte Sags Behandling
maa først sondres mellem Undersøgelsen,
før end Tiltale er rejst, og paa den
anden Side Tiltale og
Domsforhandling. Undersøgelsen falder atter i 2 Afsnit:
den politimæssige Efterforskning og
Forundersøgelsen ved Retten. Det er
en Følge af Anklageprincippet, at Retten kun
træder i Virksomhed ifølge Begæring af nogen,
hvem Ret til Paatale tilkommer. Derimod
paahviler det Politiet af egen Drift at eftersøge alle
strafbare Handlinger, som forfølges af det
offentlige, saa snart der opstaar rimelig
Formodning om, at saadanne er forøvede. Politiet
er, for saa vidt det virker i Strafforfølgningens
Tjeneste, stillet under Tilsyn af Statsadvokaten,
og denne kan derfor paa ethvert Trin af Sagen
begære Oplysninger af og stille Forlangender
til Politimesteren eller endog handle i dennes
Sted. Men i de fleste Tilfælde vil Sagen
overhovedet ikke komme til Statsadvokatens
Kundskab allerede paa Efterforskningsstadiet, og det
er derfor normalt Politimesteren (i Kbhvn en
Politiassessor), der leder Efterforskningen.
Dennes Formaal er at tilvejebringe saadanne
Oplysninger, som er tilstrækkelige til at bestemme,
om Forfølgning skal indledes ved Retten, samt
at fremskaffe alle Oplysninger og træffe alle
Foranstaltninger, som skønnes nødvendige til
at forberede Sagens Behandling her. Befrygtes
et Bevis ellers at ville gaa tabt, bør Bevisførelse
foranstaltes. Til Opnaaelse af Efterforskningens
Øjemed er Politimesteren berettiget til —
under Iagttagelse af Lovens nærmere Regler
herom — at foretage Ransagninger og
Beslaglæggelser, fordre Oplysninger af offentlige
Myndigheder, indkalde Vidner, foretage
Besigtigelse, lade foretage Syn og Skøn, anholde
mistænkte m. v. Til en Del af disse
Foranstaltninger kræves imidlertid Rettens Medvirkning, og
det bliver derfor ofte nødvendigt at lade
foretage Retshandlinger allerede under
Efterforskningen. Saaledes udkræves til Ransagning,
Beslaglæggelse eller Anholdelse principielt Rettens
forudgaaende Beslutning herom. Er der Fare
for, at Øjemedet vilde forspildes ved at afvente
Rettens Beslutning, kan disse Skridt dog foretages
af Politiet paa egen Haand, men Beretning om
Ransagning eller Beslaglæggelse skal da inden 24
Timer forelægges Retten, der ved Beslaglæggelse
afgør, om denne skal opretholdes. Ved
Anholdelse gælder Grundlovens Bud, at enhver, der
anholdes, inden 24 Timer skal stilles for en
Dommer, og at Fængsling kun kan ske ved en
Retskendelse. Grundbetingelsen for Fængsling
er, at der foreligger skellig Grund til at
antage, at den Sigtede har gjort sig skyldig i
en Forbrydelse, hvorfor Straffen efter det
foreliggende skønnes at ville blive højere end
Bøder eller simpelt Fængsel. Er den Mistænkte en
Person, der har Bolig eller dog varigere
Opholdssted i Riget, kræves visse yderligere
Betingelser, af hvilke de vigtigste er, at der
enten er Føje til at antage, at han vil
unddrage sig Ansvaret, eller særlig Grund til
at antage, at han vil bestræbe sig for at
modvirke Undersøgelsen. Sker Fængsling under
Efterforskningen, fastsætter Retten en Frist,
inden hvilken Forundersøgelse maa begæres
eller Tiltale rejses.
Fører Efterforskningen ikke til et saadant
Resultat, at der findes at burde indledes
Forfølgning ved Retten, henlægges Sagen med en
Vedtegning om Grunden. I modsat Fald
indledes Forfølgningen i Almindelighed ved, at
Politimesteren fremsætter Begæring til Retten
om Forundersøgelse. Denne er ganske
vist ikke i Loven foreskrevet som et nødvendigt
Led i Sagen, saaledes at det i og for sig er
muligt at gaa lige fra Efterforskning til Tiltale,
men det er i Praksis Reglen, at
Forundersøgelse finder Sted. I Modsætning til
Efterforskningen foregaar den retslige Undersøgelse
offentlig, dog kan Retsmøderne holdes for
lukkede Døre, naar særlige, i Loven angivne
Grunde er til Stede, saaledes navnlig af
Hensyn til Sædeligheden, eller naar Retsmødets
Offentlighed maa antages at være til Hinder for
Sagens Oplysning. Det er gjort til en Pligt
for Paatalemyndigheden, normalt altsaa
Politimesteren eller en Repræsentant for denne, i
størst mulige Omfang at være til Stede, og
saavel Sigtede som dennes Forsvarer har
ordentligvis Ret til at være til Stede. Det er herved
gjort muligt, at Undersøgelsen kan forme sig
som en Forhandling mellem Parterne for
Dommeren, og det er i Overensstemmelse hermed
foreskrevet, at Dommeren tager Beslutning om
de Retshandlinger, der skal foretages, i
Henhold til Begæring fra Parterne. Men
Afhøringen saavel af Sigtede som af Vidnerne og
andre sker ifølge Loven normalt ved Dommeren,
og i Praksis bevirker dette, at Parternes
Virksomhed som Regel bliver mindre fremtrædende.
Forundersøgelsens Øjemed er ifølge Loven at
tilvejebringe saadanne Oplysninger, som
udfordres for at afgøre, om, for hvilken
Forbrydelse og for hvilken Ret Tiltale skal rejses.
Efter Retsplejereformens oprindelige Plan var
Formaalet hermed udtømt, idet den endelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
