Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Striglia, Giovanni - Strij, Abraham og Jacob van - Strijen - Strike - strikke - Strikkemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Striglia [’strilja], Giovanni, ital. Sanger
og Sanglærer, f. 1840 i Neapel, optraadte som
Tenorist med stort Bifald paa Italiens og
Amerikas Operascener, men fik navnlig Bet., efter
at han i Paris ganske havde hengivet sig til
Sangundervisning og uddannet talrige siden
berømte Elever, fremfor alt Brødrene Reszké.
W. B.
Strij [stræ^i], 1) Abraham van, holl.
Maler, f. 1753 i Dordrecht, d. 7. Marts 1826 smst.,
Elev af Ponse, malede Genrestykker i Metzu’s |
Smag, endvidere Portrætter, Kvægstykker,
Landskaber etc., alt i nøje Tilslutning til
gammel-hollandsk Malertradition. 1774 stiftede han
Pictura-Selskabet i Dordrecht. Rijksmuseet i
Amsterdam ejer 3 af hans Arbejder (»Husfruen«
etc.). 2) Jacob van, f. 1756 i Dordrecht, d. 4.
Febr 1815 smst., er Broder til ovenn. A. v. J.
Han er Elev af Lens og efterlignede Cuyp i
sine mange Dyrbilleder og Landskaber.
Arbejder af J. S. i Museet i Amsterdam, Leipzig,
Dublin, Wien m. m.
A. Hk.
Strijen, se Stryen.
Strike [stra^ik], i England Maal for tørre
Varer = 16 Gallons = 72,74 l.
H. J. N.
strikke. At s. er ved Hjælp af Garn og
Strikkepinde at danne Masker ɔ: Garnløkker,
der forbindes med hverandre, ved at Garnet
uden Afbrydelse løber fra den ene Løkke over
i den anden. Strikning kan udføres med 2
Pinde, idet man vender Arbejdet, hver Gang
en Pind er strikket ud; men skal der strikkes
rundt, bruges 4 (ell. 5) Pinde, og Maskerne
fordeles da paa de 3, og med den fjerde strikkes
der. — Der skelnes mellem Retstrikning og
Vrangstrikning. Til Retstrikning tages
den Pind, paa hvilken de nydannede Masker
skal have Plads, i højre Haand, og Pinden
strikkes fra venstre til højre ind i den første
Maske paa Pinden med de opslaaede ell.
allerede strikkede Masker. Garnet, der skal ligge
under Pinden, slaas om højre Pind, som
derpaa med Garnet trækkes forfra gennem
Masken, hvorefter denne tages af, og den
nydannede Maske er færdig paa højre Pind. Til
Vrangstrikning skal Garnet ligge over
venstre Pind, og den højre Pind stikkes under
Garnet fra højre til venstre ind i Masken paa
venstre Pind. Garnet slaas om højre Pind og
trækkes med denne bagfra gennem Masken. —
Mønsterstrikning fremkommer ved, at
der afvekslende strikkes ret og vrangt, strikkes
Masker sammen, dannes ny Masker ell. tages
en Maske løs af, ɔ: en Maske flyttes fra venstre
Pind over paa højre Pind, uden at den
strikkes. — Til Strikning anvendes Uldgarn,
Bomuldsgarn, Traad og Silke. — Strikning er et af
de kvindelige Haandarbejder, der har været
kendt langt tilbage i Tiden.
Strikkepinde forarbejdes af Staal, Træ
ell. Ben og er ens tykke overalt med
Undtagelse af, at de er lidt tilspidsede i Enderne;
dog er Træ- og Benpinde beregnede til
Strikning med 2 Pinde kun tilspidsede i den ene
Ende, hvorimod den anden Ende er forsynet
med en Knop, der forhindrer Maskerne i at
glide af Strikkepindene.
(R. H.).
Strikkemaskiner, Betegnelse for forsk., til
Fremstilling af strikkede Varer benyttede
Maskiner, særlig dog om saadanne, der arbejder
med Tungenaale. En saadan er vist paa
Fig. 2—6 i de forsk. Stillinger, den indtager
under Arbejdet, medens Fig. 1 viser flere Naale,
saaledes som de er anbragte i Maskinen.
Naalen bestaar af et Skaft, der ved den ene Ende
har en Ombøjning g, der paavirkes af
Maskinens arbejdende Organer, og som ved den
anden Ende er bøjet til en Krog a, som kan
lukkes ved Hjælp af den drejelige Tunge b. Disse
Naale kan bevæges frem og tilbage i Riller i
en lang Skinne, og denne Bevægelse
iværksættes ved Hjælp af den saakaldte Laas, der paa
den mod Naalene vendte Side bærer tre
fremspringende Trekanter e, f og f. Naar denne
Laas bevæges fra Side til Side, vil Trekanten e
støde mod Ombøjningerne g, og disse vil glide
op mellem dens Overkant og Underkanten af
den ene Trekant f, hvorefter de, naar de har
naaet deres højeste Stilling, glider tilbage
mellem Underkanten af den anden Trekant f og
den anden Overkant af e. Naalene støttes
forneden af fjedrende Bøjler d, og de kan derfor
tvinges saa langt ned, at Ombøjningerne g
kommer under Underkanten af e, hvorved man
altsaa bliver Herre over, hvor mange Naale der
skal arbejde, idet de nedtrukne Naale ikke
kommer til at deltage i Arbejdet, men forbliver i
den paa Fig. 2 viste Stilling, c er en Skinne,
der tjener til Styring for Naalene. Sammen
med Laasen bevæger sig frem og tilbage paa
tværs af Naalene en Traadfører, der lægger
Traaden i Krogen a, naar Naalen er i sin mest
fremskudte Stilling (Fig. 6), i hvilken den
tidligere dannede Maske har skudt Tungen b
tilbage (Fig. 3) og lagt sig bag ved denne. Idet
Naalen derpaa bevæger sig tilbage (Fig. 5), vil
den trække Traaden ud i en Bugt, og samtidig
vil den gl. Maske støde mod Kanten af
Naalelejet og lukke Tungen, indtil den ved Naalens
fortsatte Bevægelse tvinges helt ud over
Naalen og kommer til at hænge i den nydannede
Bugt, som derved er bleven til en Maske. To
Naalelejer er anbragte over for hinanden, og
man kan da enten arbejde saaledes med dem, at
man strikker frem paa det ene Leje og tilbage
paa det andet, hvorved man faar dannet et Rør,
f. Eks. til Strømper, ell. man kan lade Naalene
fra begge Lejer arbejde sammen, hvorved man
kan faa dannet dobbelt Ret, og ved samtidig
 |
| Fig. 1—6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
