Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 444 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strikkemaskiner - Strikkepinde - Strikmaal - strikt - Striktionselement - Striktur - Stril

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forskydning af Naalelejerne og forsk.
Indstilling af Trekanterne, idet man ogsaa kan have
flere Laase samtidig arbejdende paa hvert Leje,
kan man fremstille en Mængde forsk. Mønstre.
Denne S. er opr. konstrueret af Lamb, efter
hvem den sædvanlig benævnes. Den bygges
ogsaa ofte til Strømpestrikning med kun eet
Naaleleje, der da er cylindrisk, og Laasen bevæger
sig saa stadig i samme Retning rundt om denne
Cylinder. De her omtalte S. benyttes navnlig
til Fremstilling af Strømper,
Underbeklædningsgenstande, Veste o. l., medens man til de forsk.
Alenvarer sædvanlig benytter Krognaale
som vist paa Fig. 7. Tungenaalens Tunge er
ved denne erstattet ved, at Krogen a er gjort
længere og er saa elastisk, at den kan trykkes
ned i Fordybningen b i Skaftet. Den
anbringes sædvanlig ikke bevægelig frem og tilbage,
men Tilførslen af Traaden, Dannelsen af dennes
Bugt og Maskens Bevægelse sker ved Hjælp af
bevægelige Dele af Maskinen, idet et særligt
Organ lukker Krogen sammen, saaledes at
denne indeslutter den nydannede Bugt, medens
den gl. Maske skydes ud over den. Naalene kan
enten være anbragte med alle Enderne i en ret
Linie, ell. de kan, som ved de saakaldte
Rundstole, være anbragte radielt
udstaaende langs Kanten af en Cylinder, der da
roterer, medens Traadfører og Maskedanner
stadig indtager samme Plads i Maskinen. Ogsaa
S. af denne Art kan indrettes til Fremstilling af
mange Slags Mønstre. Arbejdet paa S. kaldes
ofte fejlagtigt »Vævning«, og særlig betegnes
ofte de flade, med Krognaale arbejdende S.
Strømpevæve.
K. M.

Fig. 7.

Strikkepinde, se strikke.

Strikmaal, se Stregmaal.

strikt, af lat. strictus, kort, fyndig
punktlig; streng.

Striktionselement, Apparat til Maaling af
meget stærke elektriske Strømme, konstrueret
af Amerikaneren Northrup. Naar Strømmen
gaar igennem en Leder, vil de enkelte
Strømlinier tiltrække hverandre, saa der resulterer et
Tryk, rettet udefra ind mod Lederens Akse. Er
Lederen en Vædske (f. Eks. Kvægsølv), kan
dette Tryk maales, og Strømstyrken deraf
findes. Virkningen er dog kun meget lille.
A. W. M.

Striktur (lat.) er det lægevidenskabelige Navn
paa Forsnævringer i de forsk. Kanaler i det
menneskelige Legeme. Nogle Steder benyttes
Ordet Stenose ganske synonymt med S.,
nogle Steder taler man kun om Stenose og
benytter aldrig Ordet S., f. Eks. i Hjertet. De
Steder, m. H. t. hvilke Ordet anvendes, er særlig
Urinrøret, Spiserøret, Tarmen og til Dels
Moderskeden. — S. forekommer ved Ardannelse dels
efter Stød med hel ell. delvis Sønderrivning af
Vævet, dels som Følge af Betændelser enten
ved Sygdom ell. ved Ætsning, dernæst ved
sygelig Nydannelse, især Kræft. Sjældnere er S.
fremkaldt ved Tryk udvendig fra ved Svulster
af Naboorganer. Disse Aarsager har en ganske
forsk. Hyppighed ved de forsk. af de nævnte
Kanaler, alt efter som de er mere ell. mindre
udsatte for den ene ell. den anden af de nævnte
skadelige Indvirkninger. Saaledes forekommer
Stød o. a. Sønderrivninger kun sjældent ved
Tarm ell. Spiserør (Fremmedlegemer), medens
denne Aarsag til S. er hyppigere ved Urinrøret.
Ætsninger er en ret hyppig Anledning til S. i
Spiserøret, medens denne Aarsag næsten ikke
forekommer i Tarm ell. Urinrør. Disse to Steder
forekommer derimod ofte Betændelser, i
Urinrøret Gonorreen (se Dryppert), i Tarmen
Saardannelser af forsk. Art ell. længst nede
Gonorreen. Saavel i Spiserør som i Tarm er Kræft en
meget hyppig Aarsag til S. (maaske den
hyppigste), medens Kræft kun yderst sjældent
forekommer i Urinrøret. S. i Moderskeden kan
forekomme p. Gr. a. flere af disse Aarsager. S.
giver Anledning til Forstyrrelse i de nævnte
Kanalers Ydeevne: S. i Spiserøret hindrer
Synkningen, i Tarmkanalen Fordøjelsen, i
Urinrøret Vandladningen, og ved stærkt udviklet S.
bliver disse Forstyrrelser saa alvorlige, at
Befindendet i høj Grad generes, ja at Livet trues
naa forsk. Maade. Det er derfor en Opgave
for Behandlingen at hæve S. ell. dog udvide den
saa vidt, at der kommer nogen Passage.
Medens dette med stort Held kan gennemføres
ved Urinrørets S., er Sagen vanskeligere ved
Spiserørets, medens Tarmkanalen er mere
tilgængelig, dog kun gennem alvorlig Operation.
Operationer kan ogsaa blive nødvendige ved
Urinrørets ell. Spiserørets S. — De kræftagtige
S. er meget lidt tilgængelige for Behandling —
her er Tarmen dog bedst egnet — og giver kun
daarlig Udsigt for endelig Helbredelse. Smlg. i
øvrigt de enkelte Organer.
(E. A. T.). V. Sch.

Stril (Pluralis: Striler) kaldtes tidl.
Fiskerbefolkningen i det ydre Kyststrøg omkr. Bergen,
fra omtr. Hardanger til omtr. Bremanger, men
Navnet bruges nu kun om Befolkningen paa de
større og mindre Øer i Nordhordland mellem
Korsfjorden og Feiefjorden, »Strilelandet«. Et
mindre godt Forhold mellem Bergenserne og
den omboende Landbefolkning gjorde i lange
Tider Ordet S. til et Øgenavn, som ikke alene
anvendtes over for den egl. S. (Hav-S.,
Fiske-S.), men ogsaa over for Bønderne paa de inden
for Sejlleden liggende Øer og paa Fastlandet
(Overlands-S., Fana-S.), men dette
Modsætningsforhold forsvinder nu mere og mere, og
dermed ogsaa det nedsættende i Navnet.
Nedennævnte Træk og Egenskaber vil selvfølgelig
i nogen Grad passe paa hele Kystbefolkningen,
men tager nærmest Sigte paa Nordhordlands
Befolkning. Den vigtigste Næringsvej er
fremdeles det daglige Fiskeri for at
tilfredsstille Bergens Behov, men efter Motorens
Anvendelse synes S. at have udvidet sin
Virksomhed, selv om han nødig drager langt bort.

Øerne er træløse med meget mager Jordbund,
saa Jordbruget altid har været meget
primitivt drevet med lidet Udbytte, baade
kvantitativt og kvalitativt. Flere end 4 Køer
forekommer ikke; Sauerne er smaa og haardføre
(Udgangersmaler); til Brændsel bruges Tørv og
Lyng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>