Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strinnholm, Anders Magnus - strisciando - Strix - Strobila - Strobilanthes - Strobl, Karl Hans - Stroboskop - stroboskopiske Fænomener - Strodtmann, Adolf Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en grundig Forsker og havde aabent Øje for
Forholdenes indre Sammenhæng. 1837 blev han
Medlem af Svenska Akademien.
(A. S.). G. C.
strisciando [-’∫an-] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: glidende (fra en Tone over i en
anden).
Strix, se Ugler.
Strobila, se Scyphistoma.
Strobilanthes [-tæs] Bl. {Goldfussia Nees),
Slægt af Acanthaceæ, Urter ell. Buske af forsk.
Ydre. Blomsterne, der er store og stærkt
farvede, sidder i Top, Klase ell. Kvast. De har et
dybt spaltet Bæger, en tragtformet Krone og 4
(ell. 2) Støvdragere. Kapsel med faa Frø. C.
180 Arter, mest i Asiens varmere Egne. Nogle
dyrkes hyppig i Varmehuse p. Gr. a. deres
ejendommelige, brogede Blade og smukke Blomster;
de blomstrer lang Tid af Aaret.
A. M.
S. Dyerianus Hook. f. (Ostindien) er en
værdifuld Bladplante for halvvarmt Hus, idet
dens Blade er indvendig violette med rosa
Afskygninger og udvendig grønne. Den formeres
ved Stiklinger af fremdrevne Skud om
Foraaret; de unge Planter holdes i Bakke paa jævn
Undervarme og vokser da saa hurtig til, at de
allerede ved Midsommertid kan anvendes til
Dekoration.
(L. H.). P. F.
Strobl [’∫tro.bəl], Karl Hans, østerr. Forf.,
f. 18. Jan. 1877 i Iglau, besøgte det derværende
Gymnasium, studerede Filosofi og Jura i Prag
og traadte derefter i østerr. Statstjeneste. Han
blev Finanskommissær og virkede 1915—18 ved
de forsk. Fronter som Krigskorrespondent i det
østerr.-ungarske Krigspressekvarter. S. har som
Novellist og Romanforfatter udfoldet en anselig
Produktion, efter at have debuteret med »Aus
Gründen und Abgründen und andere Skizzen«
{1901). Nævnes kan Prag-Studenterromanen
»Die Vaclavbude«, Romanerne »Der
Fenriswolf«, »Die gefährlichen Strahlen«, »Das
brennende Berg«, »Die 4 Ehen des Matthias
Merenus«, Roman-Cyklus’en »Bismarck« (3 Bd,
»Der wilde Bismarck«, »Mächte- und Menschen«
og »Die Runen Gottes«, 1915—19), »Das
Attentat« (1920). Fremdeles Festspillet »Die
Nibelungen an der Donau«, Dramaet »Die
Starken«, Novellesamlingen »Bedenksame Historien«
og Essays om Arno Holz, Bettina v. Arnim og
Alfred Mombert. Ogsaa som Journalist har S.,
der er bosat i Perchtoldsdorf ved Wien, været
virksom. Han er en idérig og underholdende
Fortæller, der navnlig med sin
Bismarck-Roman har ydet en interessant Indsats i moderne
tysk Prosadigtning.
C. B-s.
Stroboskop, et Apparat, ved hvis Hjælp en
Række Tegninger ell. Fotografier synes at
bevæge sig, er en af Kinematografiapparaternes
Forløbere. Det bestaar af en om sin Midterakse
drejelig Plade ell. Tromle, der er
gennembrudt af Spalter, gennem hvilke man betragter
de lige over for anbragte Billeder.
C. E. A.
S. er ogsaa et Redskab, ved hvis Hjælp der
af en Række hurtig bevægede Figurer
tilsyneladende dannes en stillestaaende ell. langsomt
bevæget Figur. Hvis f. Eks. en hvid Skive,
hvorpaa der med lige store Mellemrum er
anbragt et Antal sorte Sektorer, løber hurtig
rundt, vil den ved alm. Lys synes graa, fordi
Øjet ikke kan adskille de hurtig skiftende
Indtryk af sort og hvidt paa samme Steder af
Nethinden. Belyses Skiven med en Lyskilde, hvis
Lysevne svinger i en bestemt Takt (f. Eks. en
syngende Flamme [se Lyd, S. 136], en elektrisk
Lampe, der fødes af en Vekselstrøm, Lys, der
skinner gennem Huller i Omkredsen af en
roterende Skive o. s. v.), vil Skiven ogsaa i
Reglen vise sig graa; men naar der bestaar et
ganske bestemt Forhold mellem Skivens
Omløbshastighed og Lyskildens Svingningstal, ser
man Sektorerne tydelig, og det synes da, som
Skiven stod stille. Løber Skiven nemlig n
Gange rundt i Sek., og bærer den m sorte Sektorer,
vil ethvert Punkt paa Skiven, som Øjet fæster
sig paa, passeres af mn Sektorer i Sek.
Blusser Belysningen op netop lige saa mange Gange,
vil Skiven hver Gang vise samme Udseende,
idet en Sektor netop har flyttet sig hen paa
den foran ilende Sektors Plads i den mørke
Mellemtid fra den ene Opblussen til den
anden. Stiger ell. synker Skivens Fart nu lidt,
vil den synes at dreje sig langsomt med ell.
mod sin virkelige Bevægelses Retning; stiger
dens Fart meget, bliver denne Drejning saa
hurtig, at den ikke kan følges med Øjet, og
Skiven synes atter graa. Ved 2, 3, 4 . . . Gange
saa stor Hastighed som den, der først gør
Sektorerne synlige, kommer de frem igen; hvor
højt man i den Retning kan naa, kommer an
paa, hvor kortvarigt og skarpt
Belysningsglimtet hver Gang er. Slige stroboskopiske
Fænomener giver ofte særdeles fine Midler
til at samstemme to Bevægelser ell. finde deres
indbyrdes Forhold. Samme Virkning som ved
skiftende Belysning faar man, naar den
bevægede Genstand med regelmæssige Mellemrum
skjules for Øjet. Herpaa beror Virkningen af
det S., der kaldes Fænakistoskop ell.
Fantoskop. En rund Plade bærer nær sin
Rand et større Antal smalle, radialt stillede
Udskæringer. Løber Pladen hurtig rundt, vil
det Parti af den, hvor disse Huller findes, se
ud som et halvgennemsigtigt Baand. Holder
man den roterende Plade op foran et Spejl og
ser gennem Baandet paa Pladens Spejlbillede,
synes i dette alle Hullerne at staa stille. Er der
paa Pladen tegnet lige saa mange ens Figurer,
som der er Huller, og ligger disse Figurer
nøjagtig ens i Forhold til Hullerne, vil de ogsaa
synes at staa stille i Spejlbilledet. Er derimod
hver ny Figur lidt forsk. fra den foregaaende,
saa de tilsammen danner en Række, der
fremstiller en bevæget Genstands forsk. Udseende
under Bevægelsen, ser det i Spejlbilledet ud,
som om det var hver enkelt Figur, der udfører
Bevægelserne. Smlg. Fonoskop,
Kinetoskop og Praksinoskop. Princippet
anvendes meget til videnskabelige Undersøgelser
af hurtige, periodiske Bevægelser, f. Eks.
Svingninger af Strenge, Stemmegafler o. l.
A. W. M.
stroboskopiske Fænomener, se
Stroboskop.
Strodtmann [’∫trå.tman], Adolf
Heinrich, tysk Forf., f. i Flensburg 24. Marts 1829,
d. i Steglitz ved Berlin 17. Marts 1879. Som
Søn af Præsten og Oversætteren Joh.
Sigismund S. tilbragte han nogle Ungdomsaar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
