Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strodtmann, Adolf Heinrich - Strofantin - Strofe - Strofion - Stroganov - Strohal, Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haderslev og lærte Dansk, hvad der senere blev
betydningsfuldt for ham. Derpaa studerede han
i Kiel, hvor han just opholdt sig ved Oprørets
Udbrud 1848. Han lod sig indrullere i
Oprørshæren, blev saaret og fanget ved Bov, førtes
til Kbhvn og interneredes paa det gamle
Linieskib »Dronning Marie« i Flaadens Leje. S.
skrev her »Lieder eines Kriegsgefangenen«
(1848). Efter at være blevet udvekslet,
studerede han det flg. Aar i Bonn, hvor han udgav
»Lieder der Nacht«, og hvor Gottfried Kinkel’s
Skæbne gjorde et saa stærkt Indtryk paa ham,
at han skrev Digtet »Das Lied vom Spulen«
(1849), der medførte hans Relegation og
Udvisning. Han tog nu til Paris, hvor
Bekendtskabet med Heine vakte hans varme Deltagelse for
den syge Digter, hvis Liv han senere skildrede
i »H. Heines Leben und Werke« (2 Bd, 1869),
og hvis samlede Værker (21 Bd, 1861 o. fl.) han
for første Gang udgav, samt »Letzte Gedichte u.
Gedanken« (1869). Han omgikkes Kinkel og
dennes Meningsfæller, skrev Kinkel’s Biografi (2 Bd
1850—51), drog videre til London, hvor han
tog Plads som Huslærer, og herfra 1852 til De
forenede Stater, hvor han paa forsk. Maade fik
Livets Modgang at føle. Han forsøgte sig baade
som Boghandler og Journalist, men maatte
allerede 1856 mismodig vende tilbage til Tyskland.
S. bosatte sig først i Hamburg, arbejdede
som Journalist, grundlagde Tidsskriftet
»Orion« og fortsatte uden større Held sin digteriske
Virksomhed med »Rohana, ein Liebesleben in
der Wildnis«, »Gedichte« (Reclam 1102 og 03),
»Ein Hohes Lied der Liebe« og Tids-Digtene
»Brutus, schläfts du?«. Som Krigskorrespondent
deltog S. i Krigen 1870—71, udgav
»Altdeutschland nach Frankreich hinein«, som Resultat af
sine Iagttagelser under Felttoget, levede
derefter i Steglitz ved Berlin og udfoldede en
betydelig Virksomhed. Han skildrede »Das
geistige Leben in Dänemark« (1873), oversatte
baade fremmed Lyrik, Dramatik, Kritik og
Romaner, blandt andet Georg Brandes’
»Hovedstrømninger«, Molbech’s »Ambrosius« og »Faraos
Ring«, Bergsøe’s »Fra Piazza del Popolo«,
ogsaa Skuespil af Ibsen og Bjørnson og Arbejder
af Drachmann og J. P. Jacobsen. S. var en
mangesidig interesseret Personlighed; som
Heine’s Biograf og Udgiver vandt han varig
Anerkendelse.
C. B-s.
Strofantin er Glykosider, der findes i Frøene
af Strophantus-Arter, især hispidus og kombe.
Det danner et fint krystallinsk Pulver, der
opløses i Vand, Opløsningen er opaliserende. Ved
Indvirkning af koncentreret Svovlsyre farves S.
smaragdgrønt. Det er en stærk Muskel- og
Hjertegift og benyttes som Lægemiddel paa lgn.
Maade som Digitalis; ved subkutan Injektion
virker allerede 0,7 mg pr kg Dyr (Kaniner)
dødelig. Ved langsom Opvarmning med 0,5 %
Saltsyre spaltes S. i Strofantidin,
C27H38O7+2H2O, som udskilles krystallinsk, og
en Sukkerart.
(O. C.). S. P.
Strofe (gr.) kaldes i Metrikken en
Forbindelse af flere eller færre Verslinier til et større
Hele, som kan gentages adskillige Gange i et
Digt. Saavel i den antikke som i den moderne
Metrik findes der en talrig Mængde forsk. S.,
af hvilke mange betegnes ved særlige Navne
(alkæisk, sapphisk S. o. s. v.). En spec. Bet.
har S. i den gr. Korlyrik, f. Eks. hos Pindar,
hvis Digte oftest er sammensatte af en S., en
dertil nøjagtig svarende Antistrofe og en
Epode, hvilken Kombination kan gentages
flere Gange.
H. H. R.
Strofion (gr.), Pandebaand; ogsaa et Baand
ell. Bælte, som Kvinderne i Oldtiden bar under
Brystet.
H. H. R.
Stroganov [’stråganåf], en rig russ.
Adelsslægt, der nedstammer fra en Købmand i
Novgorod i 16. Aarh. Han havde store Ejendomme
ved Ural og aabnede først Handel paa Sibirien.
Hans 3 Sønner fik 1558 af Ivan IV en
Landstrækning ved Floden Kuma, hvor de
grundlagde en Mængde Landsbyer, og som de
forsvarede med deres egne Folk mod de barbariske
Stammer. Den yngste, Semen S. fremkaldte
og understøttede 1582 Kosakhøvdingen Jermak
Timofjev’s Tog til Sibirien, hvorved dette Land
knyttedes til det russ. Rige. Til Løn fik Slægten
Eneret paa Handelen og udstrakt
Selvstændighed over sine Besiddelser; grundlagde
Bjergværker og Guldvaskerier samt tjente stor
Rigdom. 1722 mistede den vel sin Eneret, men blev
til Gengæld adlet, og 1738 ophøjedes den ene
Gren af Slægten S. til Grever. I 19. Aarh. har
3 S. vundet et Navn. Gregor S. (1770—1857)
var 1805—08 russ. Sendemand i Madrid, 1812 i
Sthlm og senere i Konstantinopel, hvor han 1821
optraadte med stor Kraft til Bedste for
Grækerne og reddede Tusinders Liv, men tog
Afsked, da Kejser Alexander I ikke vilde tage sig
af Grækernes Sag. Hans Søn Sergej S.
(1803—82) var 1835—47 Kurator for Moskvas Univ. og
ledede siden 1857 de arkæologiske
Udgravninger, særlig efter skytiske Oldsager (udgav flere
Beretninger herom). 1860 fik han det Hverv at
lede Storfyrsttronfølgøren Nikolaj’s Uddannelse
indtil dennes Død 1865 og blev siden Formand
for den store Jernbanekommission. — Hans
Brodersøn Gregor S. (1824—79) var kejserlig
Staldmester og blev 1856 gift med Kejser
Nikolaj I’s Datter Marie (1819—76), Enkehertuginde
af Leuchtenberg.
E. E.
Strohal [’∫tro.al], Emil, østerr.-tysk
Retslærd, f. 31. Decbr 1844 i Birgitz ved Zirl i
Tyrol, d. 6. Juni 1914 i Leipzig, 1867 Dr. jur.
i Graz, hvor han spillede en ikke ringe politisk
Rolle, 1874 Advokat, 1875 Privatdocent i Graz,
1877 Prof. extraord., 1881 Prof. ord. smst.,
1892 i Göttingen som Jhering’s Efterfølger, 1893
i Leipzig, hvor han paa Civilrettens Omraade
indtog en tilsvarende Stilling som Windscheid
paa Pandektrettens. Han var en af Tysklands
mest fremragende Dogmatikere, udrustet med
en sjælden Skarpsindighed, analytisk Evne og
frugtbar juridisk Fantasi, en svoren Fjende af al
Begrebsjurisprudens. I sin Forfattervirksomhed
delte S. sig mellem Formueretten og Arveretten.
Til den første Kategori hører Arbejder som
»Zur Lehre vom Eigenthum an Immobilien«
(1876), »Die Prioritätsabtretung nach heutigem
Grundbuchrecht, mit besonderer
Rücksichtnahme auf die österreichische Gesetzgebung« (1880),
»Succession in den Besitz nach römischem und
heutigem Recht« (1885), »Die Gültigkeit des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
